Januar 25. Just, som vi sad ved Middagsbordet, kommer den unge Pastor Aschehoug(1) og bringer den ganske uventede, Efterretning, at Oberstlieutenant Rømer af Generalstaben var som Courer - gjennem Sverrig - kommen til Frederikshald, og man vilde der vide, hans Sendelse indeholdt Norges Afstaaelse til Sverrig. Hvor meget dette end frapperer mig, saa er Efterretningen altfor extraordinær til ligefrem at troes. Snart ville vi dog erfare det sande. At Danmark under nærværende bydende Omstændigheder, da maaskee hele Jylland tilligemed Hertugdømmerne ere i Fiendens Hænder, og de Allieredes Armeer langt overlegne den danske, kan blive tvungen til at indgaa en Fred, det ikke ønskede sig, kan jo være sandt nok, men neppe skulde jeg tro, at vor Konge uden at høre Nationens Stemme afgjør et saa vigtigt Skridt. Min Trøst er under enhver Forandring, at jeg stedse har villet mit Fødelands Vel og ingensinde har tilladt mig Embedssvig. - - Besynderlige ere dog ofte Hændelserne i dette Liv! Neppe kan noget Land være mere uskyldigt i de Ulykker, som næsten 20 Aar have trykket Europa, end Norge; ikke paa fjerneste Maade har dette Rige taget Del i de Aarsager, som oprindelig bevirkede og siden vedligeholdt hint Onde, men dog skal det føle Vægten deraf, dog blive usky]digen Gjenstand for Uvedkommendes Daarskab og utilgivelige Hensigter.

28 Jan, Endnu ere vi indhyllede i samme, Mørke. At den komne Coureer har medbragt ubehagelige Efterretninger,
vil man vide af en sikker Mand. Min Beslutning er under alle Omstændigheder tagen. Jeg følger mine Foresattes Befaling og opofrer med Fornøielse Livet i Fædrelandets visselig retfærdige Sag. - Efterat disse Linier vare nedskrevne, ankom Generalmajor Staffeldt til Rakkestad for at begive sig til Hafslund, hvorhen hans Qvarteer nu forlægges. Ved Hr. Generalen ere vi komne ud af Drømmen; der er rigtig nok sluttet Fred mellem Danmark og Sverrig, hvorved Norge, skal være afstaaet. En von Essen skal ogsaa være udnævnt til Statholder, men da Prinds Christian ikke vil bortgive sin Arveret, saa forbliver vor Stilling den samme, og ingen Overgivelse finder Sted, men der sættes Magt imod Magt. Det Hele synes fra dansk Side at være et pro forma Skridt for at faae de i Holsteen indfaldende svenske og allierede Tropper derfra, som ogsaa for det første er skeet, thi der er nu ingen fiendtlige Tropper mere, og intet Fiendtligt er forefaldet siden Slaget ved Seestedt, dog skal Glückstadt have været i deres Hænder. Saaledes staa Sagerne. Prindsen er reist til Throndhjem, og Staffeldt har øverste Commando.

Febr. 2. Vor nærværende Stilling er høist ubehagelig, vi vide ikke, om vi kunne stole paa, at vi ere Danske eller ikke. Det er høist sandsynligt, at Sverrig vil forsøge med Magt at tvinge Norge, der visselig ikke godvillig underkaster sig en fremmed Forfatning. Nei, enhver Nordmand vælger heller at døe med Sverdet i Haanden, end han seer sin og berømmelige Forfædres Hæder saaledes tilintetgjort. --

Febr. 4. Rygterne sige at de Svenske samle en ny Armee ved Strømstad. --

Febr. 7. Inat indløb Ordre til Opbrud og Cantonnementsforandring, vores Bataillon skal forlægges til Skibtvedt og Svindalen. Hvor jeg og Staben faar Kvarter, vide vi endnu ikke. Vi opbryde herfra imorgen Formiddag. Alt tager et krigersk Udseende, og Nødvendigheden byder nok dette, da Sverrig sandsynligen vil true.--

Febr 8. Fra Bergenhuus Kl. 10 ½  F. M. og ankom til mit Kvarter Laim Kl. 4 E. M., efterat vi havde tilbragt nogen Tid paa Brekke hos Hr. Strømsøe og paa Snokknes hos Capitain Manthau. Med mit Kvarteer er jeg fornøiet, da det lader til at være nogenledes ordentlige Bønderfolk. Hensigten af dette Tilbagetog til den vestlige Bredde af Glommen, vide vi ikke, men jeg formoder, at det er skeet for at concentrere Tropperne og samle Hovedstyrken mellem Glommen og Christiania Fjorden, for saavidt den ene Colonne angaar og den anden fra Kongsvinger mod Hedemarken og Toten.--

Febr 17. Om Aftenen indløb Ordre fra Brigaden, at Hans Høihed Pr. Christian vil imorgen Eftermiddag være paa Askim Præstegaard og har befalet sammesteds at ville tale med saamange af Dhrr. Stabsofficerer, som dertil kunne indtræffe. Ventelig er det Prindsens Hensigt at forklare os vor nærværende Stilling, ja maaskee lader han sig udraabe til Konge! Dette sidste er virkeligen mit Ønske, skjønt det vist er vanskeligt at indsee, hvad der kan være vort elskede Fødeland mest tjenligt, og, om den forrige Forbindelse med Danmark ikke var os den gavnligste.

Febr. 19. Igaaraftes retournerede vi fra Askim. Ved vor Ankomst til sidstnævnte Sted Kl. Omtrent 1½  var Prindsen allerede kommen. Efter Taffelet, hvortil vi samtlige bleve indbudne, lod Hs. Høihed os kalde til sig og talede os saaledes til: "Mine Herrer, jeg veed, De ere mine Venner og Fædrenelandets Venner; jeg har derfor villet meddele Dem mine Tanker, hvorledes jeg tror, Staten kan reddes", hvorpaa Major og Overadjutant Brock blev befalet at oplæse Fredstractaterne, der indeholdt Norges Afstaaelse til Sverrig imod Pommern og Rügen samt Løfte om Skadesløsholdelse ved den almindelige Fred, hvortil England har lovet at anvende sin Indflydelse. Derefter blev læst Hs. danske Majestæts aabne Brev, hvorefter samtlige norske Undersaatter fritages for deres Troskabsed. En Cancellibefaling fulgte, hvorved de herværende danskfødte Embedsmænd tillades at vende tilbage til Danmark, naar de ere afløste.
    Efter dette lod Prinds Christian forelæse sin Plan til Norges Uafhængighed, hvori han kalder sig Norges Regent og Hærfører. Det Væsentlige af denne er, at den 10 April skal et overordentligt Møde sammenkaldes til Eidsvold. -- Prindsen sagde ved denne Leilighed: Jeg har villet, at der ogsaa skal være Militære tilstede, da denne Stand er altfor vigtig til at udelukkes derfra. Prindsen spurgte derpaa os, om vi ikke gave hans Meninger Bifald, som enstemmig bejaedes. Det mere indeholdt Bestemmelser for Edsaflæggelsen,som skal paa nærmere Befaling skee corpsviis, samt hvorledes for det første skal forholdes med de herværende Danske, som ikke ville sværge til Norges Sag, men ønske at gaa til Danmark. Til Slutning udbrød Prindsen: "Det er et prægtigt Folk, og jeg haaber med Guds Hjelp, det skal gaa godt." Efterat vi havde samlet os i et andet Værelse, blev besluttet, at General Staffeldt, Oberste Synnestvedt og Oberstlieut. Stabel skulde bringe Hs. Høihed vor Tak for hans tagne Mandags Beslutning at virke til Norges Uafhængighed, Frihed og Ære.
    I det Hele fattede jeg ved denne Leilighed megen Høiagtelse for den elskværdige Prinds. Hans Foredrag og Fremfærd i det Hele røber tydelig en klar Forstand og ædelt Hjerte, begge forenede med Kundskaber og et roligt Temperament, kort han synes skabt til at regjere. Saaledes staar da vort Fædrelands Sag. Det Baand, som i mere end 400 Aar forenede Norge og Danmark, er løst. Norge har kuns at vælge mellem disse to Ting: enten uafhængig Rige el]er svensk ! Det sidste vil ingen Nordmand være paa den Maade, vi nu skulle blive det, og hvo skulde da betænke sig paa det første ?--

22 Febr. Da anden Bataillon idag skal til Prøve, samles ved Onstad Sund, hvor begge Bergenhusiske Batailloner have deres Allarm-Plads i fiendtlige Tilfælde, saa tager jeg og Major Grubeling til Oberste Synnestvedts Qvarteer, Spydeberg Præstegaard, og derfra videre til Samlingsstedet. -- Hver Nordmands Løsen er: For Norges Frihed og Ære!

23 Febr. Iaftes Kl. 11 retournerte vi fra Onstad Sund. Paa Retouren toge vi ind i Spydeberg Præstegaard, hvor Major Geelmuyden har Qvarteer. -- Gjenstanden for Dagens Samtaler er for det meste vor nærværende Stilling, som visselig ogsaa er vigtig nok. Der spores en almindelig Misfornøie]se med Danmarks Opførsel i denne Begivenhed; man havde ventet, der dog var bleven fægtet for denne Sag, man havde formodet med Grund, at den Stat, der har en Armee som den Danske, dog havde brugt den i et saa afgjørende Øieblik, (da) det ikke gjaldt noget mindre, end Statens fulde Opløsning. Gaaende ud fra denne Synspunct finde de fleste Nordmænd sig fornærmede og ønske ikke under den nærværende Regjering at træde i Forbindelse med Danmark, der ligefrem har solgt eller byttet os bort.

24 Febr. Tilskrevet min Kone og sendt hende 3000 D.C. eller 50 Rbdlr. Idag indløb Ordre at møde ved Onstad Sund for at høre Fredstractaten oplæse og aflægge Ed til Norges nye Forfatning. Jeg og Major Grubeling begave os strax derhen, men forestillede Obersten Umuligheden af, at Bataillonen kunde være der førend imorgen, da en Deel af Mandskabet havde 5 Mile og fast ingen mindre end 2 a 3 Miles Marsch. Det blev da besluttet, at Bataillonens Samling ved Onstad Sund skulde contramanderes og den, som beqvemmere, møde ved Skibtved Kirke i Morgen Kl. 10. Anden Bataillon derimod, som for det meste var samlet, blev der expederet og svor med Nordmands Iver og Hengivenhed tilligemed et kjørende Batteri, som cantonnerer nær ved Samlingsstedet. Visselig mene vore Folk det ærligt og føle meget for Fædrelandets Sag.

25 Febr Har de 4 Divisioner af Bataillonen høitide]ig aflagt Ed ved Skibtved Kirke. Saaledes har da ogsaa jeg formeligen svoret Norges Sag, skjønt jeg visselig uden Ed skulde have gjort enhver Opofrelse for mit elskede Fødeland. Vigtig er dog denne Dag, som gjør en ny Epoke i vor Historie; mere end 400 Aar ere forsvundne, siden Norge forenedes med Danmark, og begge Riger vare lykkelige ved denne Forening. Unegtelig er Danmark forurettet i høi Grad, men alligevel kan min Følelse ikke undskylde, at det ei vovede en Dyst mod den svenske Kronprinds, da det gjaldt Statens Ære og Selvstændighed. Havde man da lagt under for Overmagten, saa var det dog skeet med Ære. --

28 Febr. Have vi været hos Hr. Obersten samtlige Stabsofficerer og Divisionschefer for deels at underskrive den Beretning, som skulde indsendes om Edens Aflæggelse, deels for at vælge den Officeer og Soldat, som skulde møde i Eidsvold den 10de April for at bestemme - tilligemed flere af alle Stænder - den nye Regjeringsform. Valget traf paa mig og Musketeer Nils Johansen Loftesnæs af Sogndalske Compagni. Visselig er dette mig et Beviis paa mine Kammeraters Agtelse og Tiltro, og Gud skal være mit Vidne til, at jeg gaar til denne Forretning med de redeligste Følelser og Hensigter. --
    Alles Opmærksomhed er henvendt paa Sverige i nærværende Tidspunct. Megen Sensation maa Norges kjække Beslutning have opvakt der. Forrige Uge vare tvende svenske Herrer, nemligen Grev Rosen og en anden i Christiania for at tale med Prindsen; de bleve der ei engang Natten over, deraf kan man slutte, deres Ærinde er forfeilet. Det hedder, at Generallieutenant Grev Schmettow og Capitain Kaltenborn ere gaaede til Stockholm i ministerielle Anliggender.

3 Marts. Jeg har idag tilsendt Obersten et Promemoria til mine samtlige Herrer Regimentskammerater, betræffende min Sendelse til Eidsvold førstk. 10 April, hvorved jeg opfordrer dem til at fremkomme med deres Tanker, hiin Sendelse vedkommende. Af det til Tjenesten indkaldte Landværn er en Deel igjen permitteret, som lader formode, at der intet fiendtligt saa hastig er at befrygte. Den i de sidste Dage faldne dybe Snee gjør ogsaa et Angreb p. t. umuligt, og naar denne Maaned først er passeret, vil de tilfrosne Floder og Søer vel neppe være at stole paa, og da er vel Faren for dette Aar forbi. Sandelig, ogsaa Norge kan til sit Forsvar fremstille en betydelig og god Armee, saa at Sverrig ikke lettelig skal udrette her noget. Vore Folk ere tapre og overgaa i Mod og Fædrelandskjærlighed meget de Svenske.

6 Marts. -- Fra Krigsskuepladsen, der er forflyttet til selve Frankrig, har man det Rygte, at Napoleon er arresteret af sin egen Armee og udleveret til de Allierede. --

10 Marts. Igaar var jeg paa Rakkestad at besøge min forrige Vert, Hr. Breder. Af Bladet Tiden, som jeg der fik at læse, sees de i Christiania afholdne Høitideligheder ved Edens Aflæggelse til Norges Sag.

12 Marts. Var jeg med Hr. Major Grubeling i Svindalen for at besee de under Arbeide havende Indretninger til Kanoners og Vognes Frembringelse paa Vinterføre.

17 Marts. Under Dags Dato har jeg tilskrevet Generalmajor Lowzow og tilkjendegivet ham min Udvælgelse til Stænderforsamlingen i Eidsvold. -- Med seneste hertil ankomne Bergenske Addresseavis fulgte en af Hr. Biskop Brun forfattet Epilog, som i Anledning af Norges nye Forfatning og Selvstændighed er bleven læst paa Theatret i Bergen d. 3die. Den vidner om hin Oldings Fædrelandssind
og mandige Tænkemaade og er meget smuk. Af Hr. Slotspræst Pavels har man en i Trykken udgiven Prædiken i Anledning af Høitidelighederne ved Edens Aflæggelse, som jeg med megen Fornøielse har læst.

27 Marts. Man har af de engelske Aviser meget beroligende Efterretninger fra England i Henseende til Norge. Publieum bifalder, hvad Norge har gjort; det kommer da an paa, hvad Ministeriet resolverer. --

4 April. Var jeg hos Obersten for at imodtage min Fuldmagt til den forestaaende Forsamling i Eidsvold. --

5 April. Musketer Nils Johansen Loftesnæs, som skal følge mig til bemeldte, Forsamling, ankom hertil i Aftes og afgaar idag som Forbud for mig. Jeg agter, om Gud vil, at tiltræde Reisen imorgen Eftm.

6 April. Tager Nattekvarter paa Stationen Tveten i Trøgstad.

7 April. Ankom til Toverud Kl. 3. Dette Sted, som ligger 1/8 Mil fra Urskovs Præstegaard, er bleven bekjendt i den norske Krigshistorie ved den svenske Oberst Grev Mørners Nederlag her. Han var med et Corps marscheret ind over Grændsen ved Krogfos og, efterat en Deel af samme var gaaet til Høland, gik Greven med omtrent 150 Mand til Blakkerskandse, som dengang var demoleret og ubesat. Han opholdt sig der 2 Dage og, da han mærkede, de Norske satte Tropper over Elven, saavel oven, som nedenfor Bladkjer, trak han sig om Aftenen tilbage til Urskov, men da et norsk Corps havde sat over Fedt Sundet, og ved at passere over Fjeldet, naaet Toverud førend de Svenske, saa vare disse saaledes af'skaarne, og maatte efter en Times Fægtning overgive sig. I Huset hos Gjestgiveren staar mange Kugler og en i hans Chatol, som var kommen ind gjennem Vinduerne.

8de April, som Langfredag, tog jeg fra Kjølstad i Blakjer til Stationen Nordli i Sørum og passerede gjennem Blakjer Skandse, som jeg snarest tog i Øiesyn. Den har et fordelagtigt Beliggende og beskytter Sundet, saa at det stedse staar i vor Magt at passere Sundet, saalænge Fæstningen er uindtagen. -- Kl. 4 ankom jeg til Gjestgiverstedet Raaholt, som ligger 1/4 Miil fra Eidsvold. Mit Forbud mødte mig her og beretter, at Ritmester Elisen, som besørger Indqvarteringen, havde sagt, at Oberstlieutenant Synnestvedt var ankommen fra Bergen paa det Bergenhusiske Regiments Vegne, og at han kuns har reqvireret Qvarteer for een Officeer. Jeg fik derfor en Qvarteerbillet at forblive paa Raaholt til imorgen, at Prindsens Decision kan indhentes, da han er ventendes hertil imorgen. Imorgen agter jeg derfor at tage til Eidsvold forat melde mig hos Prindsen og andrage denne Omstændighed. Denne Nat har været mig temmelig urolig, da Reisende næsten uophørlig have passeret her forbi. Capitain Motzfeldt og Hr. Rolfsen ankom ogsaa hertil inat for som Deputerede at bivaane Rigsdagen. Prindsen kom ikke iaftes, og kommer maaskee først sildig i Aften. Jeg har faaet Qvarteer anviist paa Gaarden Hoel, omtrent l/2 Miil fra Verket. Veien dertil er noget besværlig paa denne Aarstid og næsten ikke til at komme frem hverken med Slæde el]er andet Kjøretøi. De fra Bergen ankomne berette, at dertil nylig er ankommen engelske Kornskibe, og at man lover sig fri Fart. Det sidste skee!

10 April. Paaskedag har aldrig været mig mere høitidelig, mere vigtig, end denne Gang. Vi indfandt os alle i Eidsvold Kirke, efter dertil at være ansagt. Kl. 11 omtrent kom H. K. H. Regenten. Idet han passerede mellem den store Forsamling af alle Stænder, sagde han: "Nu ville vi gaae i Guds Huus, mine Herrer, og tilbede os Guds Velsignelse til vore Foretagender." Hr. Professor Leganger holdt derefter en til Anledningen passende Tale, hvis Slutning især rørte mig, da det var kjendeligt, at den paa Gravens Bred staaende Olding følte varmt for Fædrelandets nærværende Stilling. Efter Kirken toge vi al]e til Eidsvold Jernværk. Da intet Regiment maatte have mere end 2 Deputerede, saa blev det besluttet, at der ved Lodtrækning skulde afgjøres, hvem der af mig og Oberstlieutenant Synnestvedt skulde tage Møde ved Rigsdagen. Lodden traf mig. I alphabetisk Orden bleve nu Stænderne fremkaldte og afleverede deres Fuldmagter i Regentens Hænder. De bleve derefter noterede af en i Regentens Kabinet forsamlet Comittee, bestaaende af Biskop Bugge og Regentskabssecretairen v. Holten samt desuden en Person, jeg ikke kjendte (2). Regenten viste, sig særdeles mild og naadig,
og unægtelig besidder denne Herre et tiltrækkende og behageligt Væsen. Derefter blev spist. Uden Hensyn til Stand eller Rang tog Bonden Sæde ved Siden af Ridderen og Kammerherren. Det oplandske Regiments Musik lod sig høre under Maaltidet. Jeg tog derfra Kl. 6½ og kom først hjem Kl. 8, da Veien er saa særdeles fatal ved det besværlige Føre. Imorgen Kl. 9½ træder Forsamlingen igjen sammen. --

11 April. Idag var Forsamlingen ret høitidelig. Samtlige tilstedeværende Deputerede, der udgjør 113 (3) i Tallet, bleve i alphabetisk Orden opraabte og toge saaledes Sæde i Rigsdagssalen. I den øverste Ende af Værelset var anbragt en Forhøining, hvorpaa Regentens Throne var placeret. Da Alle havde taget Sæde, kom H. K. H.s Stab og placerede sig til begge Sider af Thronen. Derpaa fulgte Regjeringsraadet, som tog Plads bag Regenten, og endelig traadte denne selv ind. Regenten holdt en kraftfuld Tale, hvori han tilkjendegav Forsamlingen Hensigten af Sammenkaldelsen og opmuntrede dem til Enighed og Mod i de tagne Beslutninger. Derpaa blev læst - først paa Fransk, derefter i Oversættelse paa Dansk - Regentens Skrivelse til Kongen af Sverrig af 5 Marts, hvori han meget fyndigt og godt tilkjendegiver hiin Monarch sin Beslutning at modsætte sig Norges Overgivelse. Denne Skrivelse har Kongen af Sverrig sendt Regenten tilbage. Regenten tilkjendegav, at han havde tilskrevet samtlige Europæiske Hoffer og tilkjendegivet dem det Skridt, han har g,jort, men formedelst Rigets isolerede Stilling var intet Svar fra nogen af disse indløben. Regenten foreslog nu at vælge en Præsident for 8 Dage for det første, som kunde forestaae Rigsdagsforsamlingen. Hertil blev ved de fleste Stemmer valgt Kammerherre Peder Anker og til Vicepræsident Stiftsretsjustitiarius Roggert. Til bestandig Secretair blev valgt Sorenskriver Christie. Derefter blev valgt en Committee, bestaaende af 6 Personer, som skulde gaa Præsidenten til Haande og bestemme, i hvad Orden Forretningerne skulle skee. Imorgen vil blive valgt en Comittee, som skal gjøre Udkast til Rigets Constitution. --  Saaledes endte denne Dags Forretninger, hvorefter blev holdt Taffel, og jeg tog derefter hjem.--

12 April. Vi toge idag Møde Kl. 10. Den udarbeidede Takaddresse til Regenten blev forelagt og fandt Bifald. Men, førend denne oplæstes, blev først Rigsforsamlingens Love kundgjort og efter nogen Debat om en Deel ubetydelige Puncter deri vedtagne. Derefter skredes til Valg af 15 Personer, som skulle udarbeide en Constitution for den nye Regjeringsform. Navnene paa disse 15 Personer vil jeg her tilføie. --
    I det Hele tør man vente sig af denne Committee en klog og paa Fædrenelandskjærlighed grundet Fremgangsmaade. Iøvrigt blev idag vedtaget, at Præsidenten skulde vælges paany efter 8 Dages Forløb, og maa den afgaaede Præsident ikke igjen kunne vælges førend efter 8 Dage. Hvad der ellers idag forekom mig mærkeligt var, at Pastor Wergeland fremstod og talede noget i Anledning af den oplæste Addresse til Regenten. Jeg kan ikke forklare mig hans Hensigt dermed, thi den fremskinnede ikke saa klar af hans Ord. Dog forekom det mig, som om han troede Prindsen uberettiget til at antage Regjeringen, efter at Folket var løsgivet fra sin Troskabs Ed til Frederik den 6te, uden dettes Indvilgelse. Forøvrigt troer jeg, Frygt holdt ham fra at komme frem med sin egentlige Mening, allerhelst, da han godt kunde mærke, hans Adfærd i denne Henseende ikke vandt Bifald. Professor Sverdrup reiste sig ogsaa og tog til Gjenmæle, da Wergeland ligesom kastede Skygge paa den i Eidsvold holdte Forsamling, der dog blot venskabelig havde meddeelt Prindsen sit Raad og følgelig det Offentlige uvedkommende. Saavel jeg, som Meddeputerede spiste efter Ansigelse ved Regentens Taffel. Imorgen skulle vi først møde Kl. 12.

13 April. Idag blev forelæst Regentens Svar paa den indgivne Tak-Adresse. Dernæst tilkjendegivet, at Committeen haabede til paa Fredag at have en Deel af dens Arbeide under Pressen. Iøvrigt er indløben Efterretninger fra flere Søestæder om Tilførsel af Korn og andre Fødevarer.

14 April. Blev bekjendtgjort 11 af de udarbeidede Puncter eller Grundsætninger til Norges Constitution, og da Bogtrykkeren ikke hastig nok kunde aftrykke Puncterne, skreveindskrænket, arveligt, frit, uafhængigt og udeleligt Monarchie, hvis Regent bør være Konge. For denne Mening var 78 Stemmer, og kuns 29 besvarede Spørgsmaalet med blot Ja. Enkelte havde afvigende Meninger, f. Ex. en Kjøbmand Moses fra Christiansund, som voterede, at Landets øverste Embedsmand bør kaldes Regent. Dernæst kom under Debat, om Fyrsten skulde have Ret til at erklære Krig. Provst Hount, Sognepræst til Berg, oplæste
sin Opposition derimod; det forekommer mig, at den ei havde synderligt Værd. Over denne Gjenstand, hvorom Meningerne vare deelte, blev ikke voteret, da den ved Constitutionens Udarbeidelse skulde nærmere modificeres. Den sidste Post, hvorover blev debatteret, var Værnepligten. Grundsætningen indeholdt, at alle Statens Borgere uden Undtagelse skulle til en vis Tid værne om Fædrenelandet Kammerherre Løvenskiold oplæste i denne Henseende en Opposition eller rettere et Forslag, hvorved han foreslog, at Militær-Indretningen skulde blive omtrent som i Sverrig, nemlig at hvert Lægd blev forbundet til at skaffe en Soldat, og det blev da dem overladt at leie, hvem der havde Lyst. Denne Punct kom heller ikke til Votering, men skulde nærmere overveies. Hermed endtes Dagsforretningerne, og Præsidenten tilkjendegav, at iovermorgen skulde vælges en ny Præsident og Vicepræsident samt vælges en Committee, som havde at behandle og overveie Rigets Finantser.

17 April. Er Søndag. Forretninger haves ikke idag, men vi samles paa Værket til Middagsspisning.

18de. Efter Hr. Sorenskriver Falsens Forslag, som med de fleste Stemmer blev antaget, blev ved Votering udnævnt en Committee af 9 Personer, som skulde undersøge Landets Finantsvæsen og foreslaae Midler til sammes Forbedring.-- Hr. Sorenskriver Falsen havde end videre foreslaaet, at en Committee af 5 Personer skulde saasnart Rigsforsamlingen var endt, udvælges og sammentræde for at revidere og ordne vort Lovgivningsvæsen, desuden at det skulde vedtages ved Votering, om ikke Rigsforsamlingens Forretninger skulde ansees som endte, naar Constitutionen var udarbeidet og Kongen valgt. De tvende sidste Puncter udsattes til imorgen.

19de April. Idag blev stærkt debatteret over de 2 Puncter, som vare foreslaaede af Falsen. Hr. Kammerherre Løvenskiold talede først derimod og bestræbede sig for at ville bevise, at Rigsforsamlingen ogsaa nødvendig maatte søge Kundskab om Rigets udvortes eller politiske Stilling, og at det ingenlunde var nok at forfatte Constitutionen. Derefter fremstod Pastor Wergeland og holdt en vidtløftig Tale, hvori han heldede til Løvenskiolds Mening og bestemt erklærede sig for, at Rigsforsamlingen maatte søge at skaffe sig Kundskab om
Rigets udvortes Forfatning eller de andre Magters Sindelav imod os. Da nu vore Fuldmagter kun indeholde at fastsætte en Constitution for Norge, og dette Riges afsondrede Beliggenhed vilde gjøre vort Ophold her uendeligt, om vi skulde indlade os med Rigets Politik, saa fremstod jeg og talede Forsamlingen omtrent saaledes til: "Jeg maa spørge, hvorledes vi skulde komme til Kundskab om Rigets politiske Stilling. Skulde vi vel sende Gesandter til f'remmede Hoffer og imidlertid blive liggende her?'' Kammerherre Løvenskiold reiste sig og sagde, at det var ikke hans Mening, men man skulde blot derom henvende sig til Regenten. Endelig fremstod Pastor Rein fra Bergen og oplæste en af ham forfattet Tale i denne Anledning, som var inderlig vakker. Meget rigtig beviiste han, hvor uværdigt det vilde være Rigsforsamlingerl og Nationen, om den af Ængstelse eller Frygt forfeilede Hensigten af sin Sammenkomst, og at man baade maatte og burde give Riget en Constitution og vælge en Konge om end udenlandske Magter erklærede sig derimod. Det blev da en Pligt for enhver Nordmand at fægte for Fædrenelandets Sag uden Hensyn til den Magt, der kunde stilles imod det. Visselig fandt denne Mening Mængdens Medhold, og, Gud skee Tak, der ere kun faae, som maaskee ønskede et modsat Forhold. Hr. Oberst Hegermann blev den 18de valgt til Præsident og Falsen til Vicepræsident.

20 April. Idag blev af Forsamlingen Intet foretaget, da blot Committeerne vare i Arbeide. Prinds Regenten kom i Aftes hertil. Flere af de, herværende Kjøbmænd have erholdt de Ef'terretninger, at engelske Krigsskibe, som krydse i Nordsøen, have preiet danske Kornskibe og spurgt, om de havde seet svenske Kapere, samt derhos erklæret, at de havde Ordre at bortjage alle Kapere uden Undtagelse. Er disse Efterretninger sande, da er der gjort et stort Skridt til vor Redning. --

21 April. Denne Dag har jeg tilbragt i mit Qvarteer, da vi efter Bestemmelsen ingen Samling sku]le have førend imorgen. I Eftermiddag gjorde jeg en kort Visite til Dhrr. Capitainer v. Hørum af thelemarkiske Regiment, v. Wasmuth og Lange fra de throndhjemske, Ritmester Heidmann og Ramm, den første af throndhjemske og sidste, af søndenfjeldske Dragoner, som alle have Qvarteer paa nærmeste, Gaard hertilTiden falder mig virkelig lang her, allerhelst da det nu regner, og Veie og Marker ere saa bløde, at man har ondt for at komme ud.

22 April. Idag blev intet videre foretaget, end at No. 3 af Rigsforsamlingstidenden blev uddeelt til de Deputerede. -- Jeg har under Dags Dato forfattet nogle Tanker om den norske Odelsret, som jeg agter at indlevere til Constitutions Committeen. -- 

25 April. Idag er valgt en ny Præsident, nemlig Hr Commandeur Fabricius og til Vicepræsident Pastor Rein Det blev iøvrigt tilkjendegivet Rigsforsamlingen, at intet blev foretaget førend Thorsdag, saa at Enhver, om han vil, til den Tid kan blive hjemme. Af Hr. Jacob Aal, Eier af Nes Jernverk, fik jeg laant en Afhandling af Hr. Candidat Schmidt over Iisbræerne i Bergens Stift, hvorhen han i Aaret 1812 efter Anmodning af Selskabet for Norges Vel gjorde en Undersøgelses-Reise. Denne har saameget mere interesseret mig, da jeg i Aaret 1811 har gjort bemeldte Selskab opmærksom paa disse mærkelige Natur-Gjenstande.

26 April. Har jeg spiist ved Regentens Taffel.

28 April. Var Rigsforsamlingen samlet og blev tilkjendegivet, at paa Mandag 2den Mai blev Constitutionen færdig saaledes, at den kunde forelægges Forsamlingen til Afskrift. I engelske Aviser skal staa, at Keiser Napoleon er dethroniseret og bestemt at opholde sig paa Øen Elba, en Prinds af det bourbonske Huus er igjen sat paa Thronen. Er dette sandt, saa seer man her et stort Beviis paa Lykkens Ustadighed. O Gud, hvilket Fald! Fra Europas Behersker til Intet! Hvilket stort Emne for Philosopher og Menneske-Granskere.

30 April. Er 52 Puncter af Constitutionen bleven os dicteret, en Deel skulle vi skrive imorgen efter Middagsbordet. Saavel til Christiania, Bergen, som andre Steder er kommen betydelig Tilførsel af Korn. Gud være lovet, som seer til de Nødlidende.

1 Mai. En Søndag. Vi have i Eftermiddag afskrevet Resten af Rigets Constitution, som bestaar af 115 Puncter.

2 Mai. Rigsdagsforsamlingen har atter været samlet for at vælge en ny Præsident, nemlig Hr. Justitsraad Diriks. Til
Vicepræsident blev valgt Hr. Amtmand Bennecke. Imorgen gives Dilation for at gjennemgaa Constitutionen, og paa Onsdag d. 4de begynder Debatterne. --

3 Mai. Idag forlægger jeg mit Qvarteer fra Hoel til Gaarden Dønnum, hvorved jeg kommer 1/4 Miil nærmere Verket.

4 Mai. Have vi debatteret 20 § i Rigsforsamlingen. Alt er gaaet godt, og de faa Forandringer, som efter de fleste Stemmers Ønske ere gjorte, var ikke afsynderlig Betydenhed. Prindsen er kommen hertil i Nat. --

5 Mai. Have vi debatteret til § 36 incl. Den Ret at declarere Krig og slutte Fred blev der heftig debatteret om; Fyrsten beholdt den dog. Ligeledes debatteredes stærkt om Anvendelsen af det beneficerede Gods, som nu efter Constitutionen skal anvendes til Geistlighedens og Skolernes Gavn.

6 Mai. Er Bededag. Der forrettes Intet idag i Rigsforsamlingen Jeg er buden at spise Midag hos Capt. Stabel, som ogsaa boer paa Gaarden Dønnum, der er Chefsgaard for Eidsvoldske Comp.

7 Mai. Debatterne idag begyndte med § 37, som angaaer Rang og Titler og Ordener samt Adel og arvelige Forrettigheder. Efterat flere herover havde meddelt sine Tanker, og længe var debatteret, blev endelig vedtaget: 1) at ingen Rang eller Titler skal finde Sted for Eftertiden med Undtagelse af Embedsrang, som de formedelst Alder og Svaghed afskedigede Embedsmænd ogsaa skulle beholde. 2) Kongen har Ret til at meddele Ordener, dog skal det offentliggjøres, hvorfor den erholdes. I Henseende til de adelige Familier, som nu existere, da blev denne Gjenstand udsat til næste Storthing.

8 Mai Er Søndag. Idag var Forsamlingen først samlet i Rigssalen efter Midag. Kuns nogle faa §§ blev debatterede, da de vare af saa stor Vigtighed. I Henseende til § 51 fandt jeg mig beføiet at movere forsaavidt Maaden at bestemme Pensioner paa, forekom mig usikker. Den blev ogsaa saaledes forandret, at kuns de Embedsmænd, som uansøgt af Kongen afskediges, skulle beholde 2/3 af deres havte Gage indtil næste Storthing, da det afgjøres, hvormeget de fremdeles beholde. Andre Embedsmænd, som formedelst Alder og Svaghed derimod afskediges, faae deres Pension bestemt af Kongen. I Henseende til Indfødsrettens Bestemmelse og Stemmerettighed vare Meningerne saa deelte og Tingen befunden af saa stor Vigtighed, at Forsamlingen besluttede, at Constitutions-Committeen først skulde sammentræde for at gjøre et fuldstændigere Udkast dertil, førend derom blev debatteret.--

9de Mai. Jeg har idag indleveret skriftlig, hvad jeg igaar fremsatte angaaende Pensionernes Bestemmelse, ligesaa har jeg idag moveret imod den 58 § angaaende Maaden, hvorpaa Valgmændene udtages paa Landet, men da denne  blev efter de fleste Stemmer uforandret, saa agter jeg imorgen at indgive min Motion skriftlig for at vedlægges Protocollen. Der endtes med § 59, og derefter blev valgt en ny Præsident, nemlig Sorenskriver Falsen.--

10de Mai. Med Debatterne er det idag gaaet temmelig hurtig. Vi ere færdige med den 92 §. Fra Finants-Committeen blev bekjendtgjort Resultaterne af dens Arbeider, som gav en løselig Oversigt af Rigets Finantser. Man tror, der er sat 6 Millioner Rbdl. i Circulation og næsten 2 Millioner Repræsentativer, som vare bestemte at løses om 2 Aar. Det har beviist sig, at Norge i Fredsaarene har givet betydeligt Overskud til Danmark.-- Saavel jeg, som Bergenserne have spiist ved Prindsens Taffel idag.

11te Mai. Bleve de øvrige Puncter af Constitutionen debatterede, og imorgen samles vi for at afskrive de Puncter, som Finants-Committeen har udkastet, hvilke derefter blive at debattere.

12te Mai. Have vi afskrevet de Puncter Finantsvæsenet betræffende, som i Morgen skulle debatteres.

13de Mai. Denne Dag har været mærkelig! Enkelte, som man har villet beskylde for Hensigter og Planer, der vare afvigende fra Mængdens, troede maaskee ved at modsætte sig National Gjældens Garantie og den Summa, Regjeringen nødvendig maa have til næste Aar, om en Krig skulde gjøre det fornødent, derved (at) kunne standse det hele Constitutions Verk, men efter megen Debat, og efterat de 2de Regjeringsraader, Generalmajor Haxthausen og Tank, vare blevne tilkaldte for at give Oplysninger i Anledning af Grev Wedels Motion, som gik ud paa at gjendrive, hvad Finantscommitteen havde udarbeidet, fremstod Pastor Rein og læste af Papiret en Tale, han i denne Anledning havde forfattet; den var saa ægte Fædrelands og gjendrev saa grundigen de bange Tvivl om Finantserne, at den opvakte alles Enthusiasme og fornyede Fædrenelandssindet hos Mængden af Forsamlingen. Ret skjønt sagde han: "Her gives Mænd iblandt os, som true med at forlade vort Fædreneland! Gid de snart ville dette, kuns de ville dølge, hvad Land de ere fødte i!" Der opstod et Klapperi og derpaa følgende Hurra!, og saaledes stoppedes Munden ganske paa Opponenten. Seieren var vis, den omdebatterede Punct blev antagen, og dermed endte denne Dags Forhandling.
    Der er nu kuns nogle høist ubetydelige Puncter tilbage, som imorgen kommer under Debat. Saaledes er da det vigtige Verk, Norges Constitution, endt, Himlen give Held og Velsignelse !

14de Mai. Ere de øvrige Debatter Finantserne vedkommende endte, og paa Mandag den 16de skrides til at vælge Medlemmer til de forskjellige Committeer, som efter denne Forsamlings Adskillelse skulle sammentræde. Derefter følger Kongevalget, som formodentlig skeer den 17de. Idag har jeg sendt General Lowzow 1 Exemplar af Constitutionen.

15de Mai. Søndag. Med Hr. Cancelliraad Heiberg gjorde jeg Visite til Mørk hos Oberstl. Krogh.

16de Mai. Vi har idag valgt de efter Constitutionens Antagende sammentrædende Committeer, nemlig en for Værnepligten, hvortil blev valgt Oberst Hegermann, Kjøbmand Holter, Lensmand Lysgaard, Jacob Aall og Matros Jens Svendsen. Til Medlemmer af Finants-Committeen Hr. Professor Rasmussen, Johan Thrane, Assessor Voigt, Kammerraad Holst, Grev Jarlsberg. Som Bestyrere af den interimistiske Bank bleve valgte Agent Nielsen, Th. Hefty og V. Egeberg. Imorgen skrides da til den for vort Fædreland saa vigtige Sag, Kongevalget.

17de Mai. Efterat have debatteret over adskillige ubetydelige Gjenstande, hvoraf en Deel syntes at være gjentagelse af forrige Dags Afhandlinger, og som Følge deraf gav Tingenes Vending Udseende af mere at sysselsætte Tiden end at anvende denne til Hensigtens Fremme, kom det vigtige Øieblik, at vælge Norges tilkommende Konge. Tanken herom, især henvendt paa vores critiske Stilling, Nødvendigheden af, at en kyndig Navigateur tog Statens Roer, sammenholdt med Forvisningen om, at der gaves Mænd i Forsamlingen, der ivrigen have bestræbt sig for at forstyrre Fædrelandets gode Stemning og med inderlig Glæde ville see den norske Stats Stranding paa hvilkensomhelst svensk Grund, muligens foranlediget af den større eller mindre lovede Andeel af det strandede Gods, men til Held for den gode Sags Fremme og til Hæder for gamle Norges Sønner bleve disse Uvæsener ved dem selv saaledes udmærkede, at Aarbøgerne sikkerlig ville vide at fremsætte deres Fremgangsmaade og Fædrenelandssind med mest træffende Farver. Efterat Generalissimer for den forfeilede Stemning havde forestillet Nødvendigheden af at udsætte Kongevalget indtil videre for at erholde Efterretning om Rigets udenlandske Stilling, fordrede Forsamlingens værdige Præsident, Professor Sverdrup, at der skulde skrides til det berammede Kongevalg. Med mandigt Mod og ægte Fædrenelandssind fremstod hver redelig Nordmand og speciatim gav sin Stemme til Protocollen, hvorved Norges nærværende Regent, Prinds Christian Frederik eenstemmigen blev valgt til Norges Konge. Ligesaa paafaldende høitideligt denne vigtige Handling var for enhver, hvis Hjerte slaaer varmt for Fødeland, saa ømtfølende bittert var det derimod at erfare, hvorledes de, der vare af Modpartiet vrede og vægrede dem ved at lade deres Hensigter lyse i den rette Skikkelse, som nu er klar for hvert Medlems Øie af Rigsforsamlingen.
    Til at overbringe den nye Konge Valget bleve udvalgte 12, hvoriblandt jeg, til i Forening med Præsident og Vice Præsident at lykønske Hans Majestæt, som med Værdighed og Mandighed svarede Deputationen og sagde blandt andet,  at saafremt han modtog Valget var det af Kjærlighed til det norske Folk og vilde paa Thorsdag Formiddag afgive sit bestemte Svar ved tillige at slutte Rigsforsamlingen.

18de Mai. Er Constitutionen bleven underskreven af Rigsforsamlingen, dog blev man ikke aldeles færdig, hvorfor Dhrr., som dermed staae tilbage, møde imorgen Formiddag Kl. 9 for at opfylde det saaledes manglende.

19de Mai. Idag er en for Fædrelandet vigtig Dag ! Kl. 11
skulle samtlige Deputerede møde i Rigssalen, hvor Regenten ogsaa efter Løfte indfinder sig for at slutte Rigsforsamlingen og tilfredsstille Folkets længselsfulde Forventning ved at afgive sin Bestemmelse om det vigtige Tilbud, Folket har gjort ham. Saavidt ere vi med vore høist vigtige Forretninger! - Mit Haab kaster jeg paa den algode Gud, som ikke vil lade at uskyldigt og fornærmet Folk ligge under for Vold, og saaledes gaaer jeg med Rolighed de truende Farer i Møde.
    Hans Majestæt aabnede Høitideligheden med en passende og rørende Tale, hvorved han tilkjendegav Repræsentanterne, at han modtog den tilbudte Krone, alle truende Farer uagtet. Derpaa svor Kongen Constitutionen, hvilket ligeledes skede af hele Rigsforsamlingen. Nu lod Hans Majestæt oplæse en Deel Breve, skrevne til Kongen af Danmark og fra denne til Prindsen som Statholder i Norge. Efterat Kongen havde erklæret Rigsdagen for hævet og takket Repræsentanterne, blev raabt: Held for gamle Norge!, og derpaa fulgte 3 Gange 27 Skud. Hele Rigsforsamlingen havde derefter Cour hos Kongen, hvorefter vi toge til Kirken, og efter Prædiken gav Hr. Professor Leganger dejeuner i sin Have. Man tog derefter tilbage til Verket. Ved Middagsbordet blev drukket H. M. Kongens og Kronprindsens Skaal, og Dagen var i det Hele ligesaa høitidelig som vigtig. Saaledes har da gamle Norge atter en Konge inden sine Fjelde, som det har savnet i mere end 400 Aar. Visselig er denne Forandring i vor Stilling meget vigtig. Den kan føre til Held og Lykke for Fædrenelandet, men og til blodige Kampe, da Sverrig formodentlig vil vedblive sine Fordringer. Det gaae nu hermed, som det vil, saa have vi gjort, hvad kjekke og brave Folk bør gjøre. Vi have viist, at vi foretrække Døden for Underkastelse og, haabende den Almægtiges retfærdige Bistand, gaa vi det Onde, som det Gode roligen i Møde. -- 

20de Mai. Have vi for sidste Gang været samlede paa Eidsvold for at underskrive Protocollen. Commandeur Fabricius foreslog, at da han havde bemærket, at ogsaa der, som paa enhver Rigsdag, havde været Partier, skulde vi alle række hinanden Venskabs Haand og tilsværge gamle Norge stedsevarende Held og Enighed blandt dets Sønner. Vi toge saaledes hinanden i Haanden og skiltes broderlig ad. Imorgen tidlig tiltræder jeg Retourreisen til Regimentet.--
<...>
 
 

Aktstykker til Norges Historie i 1814,(L.Daae, red), i Historiske Samlinger, Andet Bind, Christiania 1907, s.2-21

Noter:
1. Tøger Christian A. (Død som Sognepr. til Hoff 1824), Cappellan hos Faderen, Consistorialraad og Provst A. i Rakkestad, hvor Dagbogens Forfatter da var stationeret med Kvarter paa et Sted kaldet Bergenhuus.
2.Fuldmagterene revideredes af Sommerhielm samt Biskopperne Bech og Bugge.
3. Nøiagtig: 112