Gr. Kiøbstæderne i Danmark ere meget fornærmede i deres lovlige Handel og Næring, som dem enten i Almindelighed ved Loven og Frr. eller visse af dem i Særdeleshed ved Privilegier er forundt, ved det i den i Loven og Frr. strængelig forbudne Land- og Forprang i lang Tid har gaaet i Svang og saaledes taget overhaand, at nu mange fast ikke engang vide, hvorvidt saadant er forbudet, eller have noget ret Begrep om, hvad egentlig ved Land- og Forprang er at forstaae <...>.
   Landprang er, naar nogen paa Landet boende eller omreisende, hvem det og være maatte, paa Landet sælger eller falholder de Varer, som alene i Kiøbstæderne maae sælges, og derfra af Landmanden skulde søges og afhentes. Forprang eller utilladeligt Forkiøb paa Landet er, naar nogen, enten Borger eller Landboe eller hvem det være maatte, som ei dertil Kgl. Privilegium og Tilladelse haver, paa Landet hos Landmanden, dog Sædegaardene hermed aldeles ikke meent, opkiøber Korn, Qvæg eller andre Varer, som til Axeltorvene i Kiøbstederne burde indføres, mere end han til sin egen Huusholdnings Fornødenhed eller Haandværks Fortsættelse behøver, for dermed at drive Handel og søge Profit. <...>