1634; Forordning om adskilligt udi Norge (Forordning om bruksdeling 1634)
Line
C. IV. G. a. v. Eftersom vi naadigst af adskillige vore Undersaatters udi vort Rige Norge Angivelser af christelig, kongelig Forsorg have været foraarsaget efterne. Handlinger til næst forledne Herredage og ellers med Flid at lade randsage saa og vores gode Mænds Betænkende derudinden at høre og formærke: da have vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og Betænkende naadigst været foraarsaget derom udi efterne. Maader at lade forordne:
<...>
For det fjerde: eftersom beklages, at Undersaatterne udi vort Rige Norge sig altfor mange paa een Gaard nedsætter, saa de ikke kan have nødtørftigt Ophold derpaa til sig og deres Hustru og Børn, da skal herefter ikke nogen Gaardspart bygges til flere end een Leilænding, med mindre deraf aarligen til Landskyld kan udgives et Pund Tunge udi Korn, Meel eller Malt, eller og saavidt af anden Landskyld derimod bør at regnes efter sedvanlig Taxt, med mindre nogen, som haver og besidder [mindre] Gaardspart, ved Døden afgaar og efterlader sig voxne Børn eller og Arvinger, som ere paa Gaarden hos den forbemeldte, som ved Døden er afgangen, (dog Enkens Aasæde og Rettighed i alle Maade hermed uforkrænket), og samme Børn og Arvinger Gaardsparten begjerer selv at besidde; dog skal da slige smaa Gaardsparter eller Jorder ikke bortfæstes til mere end een af den dødes Børn eller næste Arvinger. Belangende Odelsgods, dermed forholdes, som Norges Lov udviser og hidindtil skeet er.
<...>
Kjøbenhavn 23 Oktober 1634

Henta frå: K.Mykland: Skiftet i forvaltningsordningen i Danmark og Norge i tiden fra omkring 1630 og inntil Fredrik den tredjes død, Univ.forlaget 1980, s.92
Line
10.08.1999 Tilrettelagt av Frode Ulvund