Teksten fins i flere lovhåndskrifter i NRA: nr. 117 fol. (ca. 1600), nr. 21 qv.(midten av 1600-tallet), nr. 60 qv. (1600-tallet), nr. 69 qv. (ca. 1600). Her trykt etter Krag og Stephanius: Kong Christian III's Historie II s. 334-35 pkt. 19.
    Dette er den eldste bestemmelse om åsetesretten, og den har tydelig sammenheng med det nye danske riksstyrets forsøk på å lette innkrevingen av skatt og landskyld ved å gjøre en person til hovedansvarlig for disse ytelsene (jfr. A. Holmsen: Gard, bygd, rike, 1966 s. 110 ff.). Jfr. også nr. 138.

    Om Jord-Byxel, som flere Medarvinger findes til, skal herefter saaledes forholdes. At ældste Broder skal have og nyde Aasædet, og give sine Medarvinger fyldest for deres Andeel udi anden Jord eller andet, som jævnt kand være, hvor det ikke skee kand, da skal han alligevel besidde og give Medarvingerne skiællig landskyld, hver efter sin Anpart efter 6 skiællige Laugrettes-Mænds Sigelse og gode Tykke, og naar ældste Broder er afgangen, da nyder næste Broder Aasædet, og naar ingen Broder er igien af den Green, da skal den ældste Broders Barn være næst at besidde det, dog alle Medarvinger til skiællig og lovlig Landskyld.
    Den skal bygge Jorden, som størst Part eyer udi den, og dersom to Mænd have ligemeget Jord sammen, da skal beste Mand bygge, som Loven udviser herom, og skulle ikke flere tilstædes at bygge hinanden til Trængsel. Og dersom Fogdskifte bliver, da skal hver nyde sit Tagemaal efter Loven.