1. Det er nu dernæst at vi Bjørgvins- (Tunsberg-, Nidaros-, by-) mænd kommer til at leve meget av handel. Men i vor by skal alle frie og fuldmyndige raade for sine kjøp, kvinder saavelsom mænd; undtagen at kvinder ikke skal kjøpe hus eller jord, uten at deres husbonde eller rette arving gav dem lov. 2. Al handel skal ske med hjemmelspligt (ver skulum kaupast ollu heimilu við), og ingen skal sælge andenmands ting uten eieren gav ham fuldmagt for vidner, hvad eieren end siden sier om det. 3. Nu skal nævnes alle de ting som hjemmelsborgen skal følge. Om man kjøper hus av nogen eller skib som er brukt, eller øks paa skaft, eller spyd eller sverd med slire, som er brukt, alle tilskaarne klær, brukte kjeler og alle brukte vaapen, alle hester og tæmmede okser og alle gjenstande som er brukte. 4. Og overalt der man makeskifter værditing eller hus, da skal man kjøpe med to eller flere vidner og med haandslag og med hjemmelsborgensmænd. 5. Nu angrer en av dem paa handelen, da skal den som vil holde den, verge med lov og dom og erhverve lagmandens orskurd, saket fire mark er den som ikke holder lagmandsorskurd; for den skal ingen bryte uten kongen selv synes noget andet er sandere, for han er sat over loven (2).
 

Noter:
1. Om stiftelse av hjemmel se A. Taranger: Besiddelsesret, s, 92 ff. m. henv.
2. § I, jfr. Bj. 165,  §§ 4-5, jfr. Bj. 110, L. VIII 10-1, L. I 11-3  i. f.
 

Magnus Lagabøters Bylov, oversatt: K. Robberstad, Kristiania 1923, s. 41-42.