Angaaende Bevilgning til en Kommission angaaende forskjellige Arbeiderne vedrørende Spørgsmaal

Den Kongelige Norske Regjerings underdanigste Indstilling af 4de Mai 1885, der ved Kongelig Resolution af 15de Mai 1885 naadigst er bifaldt.

Chefen for Departementet for det Indre, Statsraad Arctander, har underdanigst foredaget følgende:
    I December f. A. indkom til Departementet en Forestilling fra Hs. Erc. Statsminister Sverdrup, hvori Departementet opfordredes til at bringe under Afgjørelse, hvorvidt der ikke burde bevirkes nedsat en Kommission af Sagkyndige med specielt Kjendskab til de arbeidende Klassers Tarv for at istandbringe Forslag til Love og andre Foranstaltninger sigtende til at komme den ubemidlede Del af Befolkningen til Hjælp under dens Bestræbelser for at sikre sin økonomiske Stilling og forbedre sine Livsvilkaar.
    Som de nærmeste Formaal for en saadan Kommissions Virksomhed nævnes i Forestillingen Udarbeidelsen af Love eller andre Bestemmelser om Sygekasser, Forsikringsindretninger mod Ulykkestilfælder og Alderdomsforsørgelseskasser under offentlig og kommunal Ledelse, medens det samtidig henstilles overladt til Kommissionen selv i omstændighedernes Medfør at henlede Opmærksomheden paa, hvilke Dele af vor Lovgivning der forøvrigt maatte findes at tiltrænge Udbedring eller Fuldstændiggjørelse, angaaende hvilken Part af Kommissionens Virksomhed der af Motionæren gives nogle Antydninger om dens Retning og Formaal. Det forudsættes imidlertid, at dette Kommissionens videregaaende Arbeide i Tilfælde kun vilde tilveiebringe Materiale, der kunde blive Gjenstand for senere særlig Bearbeidelse. 
    Forestillingen er ledsaget af en Motivering, i hvilken det oplyses, at Initiativet til nu at bringe Sagen frem er taget af Statsministeren efter Opfordring fra Deres Majestæt. Efter en Paapegning af Arbeidersagens fremtrædende Betydning i vor Tid, specielt i de storie Industrilande, anføres det, at Spørgsmaalet om at modarbeide Pauperismen og løfte Arbeiderklassen - med vore Byers tiltagende Folkemængde og vor voxende Industri - ogsaa bliver betydningsfuldt hos os, ligesom det allerede i nogen Tid har været drøftet med Iver i de interesserede Kredse. I denne Anledning gjengives en Resolution, fattet paa det første almindelige Arbeidermøde i Kristiania i 1880, i hvilken fremholdes Rigtigheden af en fælles organisered Virksomhed - under offentlig Bistand - for Istandbringelse af Pensions-, Enke- og Sygekasser for Arbeidere, og hvortil det andet almindelige Arbeidermøde i Trondhjem 1882 sluttede sig, specielt forsaavidt angik en fælles Landspensionskasse med Statstilskud for Arbeidere, til hvilken Sags Fremme et forberedende Udvalg anbefaledes nedsat.
    Det forklares derpaa i Forestillingen, at hvad der hidtil er gjort til Betryggelse af Arbeideres Vilkaar og til Befordring af deres Velfærd, indskrænker sig til spredte Bestræbelser for at sikre den Enkelte mod Følgerne af Mangel paa Arbeidsfortjeneste og Kapital, idet de existerende Syge-, Begravelses- og Understøttelseskasser af forskjellig Art ansees for utilstrækkelige i Forhold til Behovet og tildels uhensigtsmæssig indrettede og uheldig planlagte, saa at det ikke undgaaes, at Fattigkassen for mangfoldige af vore Arbeidere alligevel bliver den yderste Tilflugt og benyttes i betænkeligt Omfang. Forslagsstilleren finder, at Nødvendigheden af paa dette Felt at modvirke det store og stigende Fattigonde indeholder en stærk Opfordring til snarest muligt at tage fat paa disse Overveielser. Han berører i denne Forbindelse kortelig Spørgsmaalet om, hvorvidt det er principielt forsvarligt - økonomisk og socialt tilraadeligt - at virke til, at Staten overtager Ledelsen af et Understøttelsessystem til Fordel for Samfundets ubemidlede Klasser gjennem den antydede Kombination af Selvhjælp ved Tilskud fra Vedkommende og deres Arbeidsgivere, Kommuneomsorg og eventuel Statsbistand til Afløsning af eller Lettelse i Samfundets Fattigbyrder, hvorunder ogsaa peges paa den nuværende Fattigunderstøttelses Omfang og Størrelse og dens Virkning i social, politisk og moralsk Henseende.
    Under disse Omstændigheder antager Motionæren, at Lovgivningen tiltrænger Fuldstændiggjørelse ved Bestemmelser om Arbeidsgiverens Forpligtelser ligeoverfor Arbeidere i Sygdomsforfald eller ligeoverfor dem og deres Efterladte i Tilfælde af Lemlæstelse eller Død paa Grund af Ulykker under Arbeidet, ved Forskrifter til Forebyggelse af saadanne Ulykker, Bestemmelser angaaende Børns Arbeide i Fabriker m. V., ligesom der antages at være Føie til at søge truffet særlige Foranstaltninger for at skaffe de ubemidlede Klasser lettere Adgang til intellektuel og moralsk Forbedring blandt Andet gjennem en mere effektiv og tidsmæssig Undervisning. 
    Der gives derpaa i Forestillingen en summarisk Oversigt over Arbeidet i den her omhandlede Retning i en Del fremmede Lande, saaledes som dette i den senere Tid er fremtraadt i praktisk Udførelse, hvorhos sluttelig kortelig redegjøres for den paa den svenske Rigsdag i 1884 af Rigsdagsmand A. Hedin vakte Motion i denne Materie. 
    Departementet vil finde Anledning til nærmere at fremdrage enkelte af Hovedtrækkene i den udenlandske Bevægelse ved sin Omtale af den svenske Rigsdags Beslutning i Anledning af nævnte Motion, i hvis Begrundelse en fyldigere Fremstilling af Arbeidet i fremmede Lande findes indtagen.
    Under Henvisning til, hvad der paa Arbeidersagens Omraade har været oppe i andre Lande og særlig til den Interesse, hvormed Sagen har været omfattet af Myndighederne i vore Nabolande, fastholder Statsministeren Ønskeligheden af, at de herunder hørende Spørgsmaal ogsaa hos os tages under Behandling og saavidt muligt søges løste, idet Forholdenes Enkelhed og Overskuelighed i vort Land formenes at ville være til betydelig Lettelse ved Undersøgelserne og de indledende Forsøg paa Modarbeidelse af sociale Onder, som hos os endnu kun have naaet et sammenligningsvis ringe Omfang og derfor frembyde Vanskeligheder, der antages lettere overkommelige end i de store Industrilande, paa samme Tid som man kunde befrygte, at ogsaa hos os med de voxende Forhold det gunstige Øieblik kunde gaa tabt.
    Efter denne Redegjørelse for Hovedindholdet af Statsministerens - i Form af en personlig Henvendelse til dette Departement indgivne - Forestilling skal Departementet til foreløbig Orientering i Emnet hidsætte følgende angaaende den samme Sags Fremførelse og Behandling hidtil i Broderlandet. Som berørt i Statsministerens Forestilling, antages nemlig den af Hr. A. Hedin under 24de Januar 1884 til den svenske Rigsdag indgivne Motion nærmest at have været havt for Øie ved den skete Henvendelse til Departementet, ligesom man formentlig tør gaa ud fra, at Deres Majestæts Ønske om Sagens Optagelse til Behandling hos os gaar i Retning af, hvad man i Sverige under begge Statsmagters Konsens har skredet til. Forholdene ere jo ellers paa dette Felt i store stykker saa lige i begge Lande, at det allerede af denne Grund tør være Opfordring til ved Spørgsmaalet om Forberedelsen af praktiske Ordninger til Bedste for Arbeiderbefolkningen i det ene Land at følge nøiagtig med, hvad der i det andet foretages.
    I sin Skrivelse til Rigsdagen af Januar 1884 - Motioner i andra Kammaren No. 11 - henleder Forslagsstilleren Opmærksomheden paa det almeneuropæiske Arbeide for Forbedring af de saakaldte "arbeidende Klassers" Stilling gjennem Statsforsikringsindretninger og Love angaaende Arbeidsgiveres Ansvar for Arbeidsulykkestilfælder gjennem Indberetningen af Alderdomsforsikringskasser, Udgivelse af Forskrifter til Beskyttelse af Arbeideres Sundhed, Liv og Lemmer under Bedriften saavelsom gjennem Organisation af Sygeforsikring. Ligesom skeet i Danmark og Finland, finder han Tiden at være inde til ogsaa i Sverige at skride til Behandlingen af denne Sag og ser en speciel Opfordring til skyndsom Optagelse af Sagen i Udvandringen voxende Størrelse.
    Motionæren giver en udførligere Forklaring over Bestræbelserne i Frankrig, Italien, Tydskland, Finland og Danmark - tilligemed enkelte spredte Bemærkninger vedkommende England, Spanien og Rusland - for Løsningen af de nævnte Arbeiderspørgsmaal, saaledes som disse Bestræbelser ere fremtraadte i Love, Istandbringelse af offentlige eller halvoffentlige Indretninger eller vise sig i endnu ei afgjorte Lovforslag, i tilveiebragte Kommissionsbetænkninger o.l. Denne Oversigt er delt i Afsnit efter Hovedpunkterne i Reformarbeidet: 
    Offentlig Ulykkesforsikring og Arbeidsgiveres Ansvar for Arbeidsulykker,
    Forskrifter til Arbeideres Beskyttelse under Arbeidet, samt
    Offentlig Alderdomsforsikring.
    Ligeoverfor første Punkt dvæler Motionæren fornemlig ved de franske og italienske Forsøg paa gjennem private Indretninger med Statsunderstøttelse og under offentlig Kontrol at istandbringe tilfredsstillende Ordninger.
    Med Hensyn til det andet Punkt holdes hans Fremstilling sig især til den tydske "Haftplichtsgesetz", og hvad det tredie Punkt - Fabriktilsynet - angaar, henviser han, foruden til Tydskland, til de i de fleste europæiske Lande saavelsom i Nord-amerika i den senere Tid emanerede Love, saaledes som der i Sammenhæng redegjøres for visse i de af "Verein für Socialpolitik" udgivne Publikationer (1). 
    Angaaende det sidste Punkt - Alderdomsforsikringen - dvæler Motionæren fornemlig ved den i 1875 nedsatte Kongelige danske Arbeiderkommissions Betænkning samt det af den danske Regjering i 1884 fremlagte Forslag til Lov om en Anstalt for billige Alderdomsforsørgelser, hvilket Forslag imidlertid ligesaalidt som noget af den nævnte Kommissions mange Lovudkast, saavidt vides, endnu er kommet udover Forberedelsens første Stadier. I denne Forbindelse gjør Motionæren endvidere udførlig Rede for den preussiske Regjeringsraad Kretschmanns endnu ikke for Rigsdagen fremkomne Forslag til Alderdomsforsørgelse for Tydsklands Arbeidere.
    Motionæren gaar derpaa over til en theoretisk Udvikling af de principielt Berettigede i at aabne dette nye Omraade for Samfundets Inskriden gjennem Love og Statsomsorg til Regulering af Forholde, som tidligere ikke eller kun undtagelsesvis have været Gjenstand for saadan. Herunder fremholder han som sin Opfatning, at den tilsigtede Ordning af Forholdene i Grunden kun gaar ud paa en retfærdigere, værdigere og mere effektiv Gjennemførelse af det samme Formaal, som den offentlige Forsorg for Nødlidende gjennem Fattigvæsenet med almindelig og i Aarhundreder hævdet Godkjendelse har opstillet som en Pligt for Samfundet.
    Angaaende Udredningen af de Spørgsmaal, han vil have bragt under Drøftelse, forudsætter han Nødvendigheden af en ingaaende Undersøgelse af de faktiske Forholde. Hertil antager han vistnok, at den forhaandeværende officielle Statistik vil kunne skaffe endel Materiale, men forudsætter samtidig, at flere for Øiemedet særlig afpassede statistikke Undersøgelser maa anstilles, forinden Drøftelsen kan finde Sted paa et tilstrækkeligt faktisk Fundament. Erhvervelsen af disse Oplysninger finder han dog ikke behøver at oppebies, forinden Rigsdagen anmoder Hans Majestæt om at sætte Drøftelserne i Gang, idet han i denne Henseende henviser til, hvorledes i Tydskland under Forberedelsen af Sygeforsikrings-, Ulykkesforsikrings- og den nyeste "Haftpflichts-" Lov Indhentningen af de statistiske Forklaringer og Sagens Drøftelse gik Haand i Haand. 
    Efter den her i sine Hovedtræk gjengivne Begrundelse henstillede Hr. Hedin til Rigsdagen at anmode Hans Majestæt om at lade udarbeide og i Tilfælde forelægge for Rigsdagen Lovforslag angaaende Foranstaltinger til Arbeideres Betryggelse under Arbeidet, angaaende Arbeidsgiveres Ansvar for Ulykker under samme, angaaende Ulykkesforsikring for Arbeidere, samt angaaende Arbeideres Alderdomsforsikring, saavelsom om at anordne de for saadanne Lovarbeider fornødne statistiske Undersøgelser. Motionen var tilføiet et Bevilgningsforslag paa Kr. 25 000,00.
    Med Udeladelse af dette Tillæg som ufornødent tilraadede Stats-Utskottet i en Indstilling - forøvrigt væsentlig med samme Konklusion som Motionen - Rigsdagen at bifalde denne. I Rigsdagens første Kammer vedtoges denne Indstilling enstemmig uden Debat. I andet Kammer foranledigede den adskillig forhandling, under hvilken dog Forslaget selv kun mødte ringe principiel Modstand; alene en enkelt Taler udtalte sig paa Forhaand bestemt imod den Udvidelse af Statens Indgriben paa tidligere private Felter, som her forlangtes bragt under Drøftelse; en anden Taler havde sælig Betænkelighed ved at inddrage Spørgsmaalet om offentlig Alderdomsforsørgelse under den tilsigtede Forberedelse; ellers dreiede Debatten sig - under almindelig Tilslutning til Motionærens Tanke om Ønskeligheden af en Udredning av disse Spørgsmaal - fornemlig om, hvilke Samfundsklasser der skulde være at henføre under Begrebet "Arbeidere", og her synes den overveiende Mening at have været at give Begrebet saa vid Tydning som muligt. For at skaffe denne Forstaaelse udvortes Udtryk blev det ogsaa med nogle Stemmers Overvægt besluttet til Ordet "Arbeidere" i Henvendelsen at føie "samt med dem ligestillede Personer."
    Denne Beslutning af Riksdagen foranledigede Nedsættelsen i Oktober Maaned f. A. af en Kongelig Kommission paa 11 Medlemmer - "Arbetare-Forsäkrings-Komiteen".
    Af den svenske Regjerings Foredrag angaaende denne Kommissions Nedsættelse skal Departementet kun anmærke, at i Kommissionsopdraget en af de opnævnte Medlemmer paalægges i Udlandet - specielt England og Tydskland - at indhente nærmere Oplysninger om de i Anledning af Arbeiderforsikring trufne Forføininger. 
    Departementet har underhaanden fra et Medlem af denne Kommission erhvervet følgende Oplysninger om dens Arbeidsorden og Virksomhed. Kommissionens væsentligste Arbeide hidtil har været under Tilkaldelse af enkelte særlige Fagmænd at affatte Spørgsmaalsformularer til Udfyldelse for Bedriftsforstandere i Byerne og formandskaber paa Landsbygden, fornemlig tilsigtende at skaffe en fuldstændig Statistik over Arbeidsulykker, hvortil slutter sig for en enkelt Gruppe af Arbeiderklassen i videre Forstand - Sømændene, der allerede overalt i Sverige have sine egne Alderdomsforsikringsindretninger med tvungne Bidrag og Statsunderstøttelse - Opgaver over disse "Sjømanshuses" Status, Interessenternes og Pensionisters Antal og Alder m. V. Paa samme Maade agtes yderligere indhentet andre Opgaver saasom angaaende de hygieniske Foranstaltninger og de Forsigtighedsregler, som for Nærværende iagttages ved Fabriker, samt Forklaringer angaaende, fra hvilke Livsstillinger og Samfundslag de af Fattigvæsenet forsørgede Personer hovedsagelig rekrutteres. De fleste Opgaver forlanges givne for de løbende Aar, d.e. de nærmeste sex Maaneder forinden Blankettens Modtagelse og de sex derpaa følgende. Blanketterne distribueres i Regelen gjennem de stedlige Myndigheder - Lensmændene og Magistraterne - og tilbagesendes af disse efter at være reviderede og i Tilfælde foranlediget berigtigede. I Mellemtiden ajournerer Kommissionen sig efterladende et Arbeidsudvalg, der særlig har at forestaa Bearbeidelsen af den forhaanden værende officielle Statistik og at forfatte til Brug for Kommissionen Oversigter over de udenlandske Ordninger i vedkommende Emner. Naar de her omhandlede statistiske Undersøgelser ikke særskilt befatter sig med almindelige Sygdomsforholde inden Arbeiderklassen, skriver dette sig efter Opgivende derfra, at der paa privat Initiativ allerede er indsamlet et betydeligt Materiale angaaende Arbeidernes Sygekasser, hvilket er overleveret Kommissionen til Benyttelse.
    Til denne Fremstilling af Sagens aktuelle Stilling i Sverige, der af foranførte og andre nærliggende Grunde er fundet at burde meddeles saavidt udførlig som skeet, skal Departementet føie den Oplysning, at Tanken om at tage de her omhandlede Spørgsmaal under Overveielse heller ikke har været ganske fremmed for de tidligere norske Regjeringer. Der har saaledes af dette Departement i den senere Tid været indsamlet adskilligt literært Materiale angaaende Arbeidersagen i fremmede Lande, og har forhenværende Statsraad, Professor Hertzberg efter Opfordring fra en tidligere Chef for dette Departement syslet med at bearbeide dette for vort Behov. Hvad der af ham maatte være tilveiebragt, antages at ville staa til Raadighed, om Sagens Drøftelse besluttes sat i Gang hos os.
    For sit Vedkommende skal Departementet derefter tillade sig at fremsætte endel Bemærkninger angaaende det nu ogsaa hos os reiste Spørgsmaal, forsaavidt man paa Sagens foreløbige Stadium dertil finder Opfordring, i den Hensigt at give Emnet den yderligere Belysning, som ansees ønskelig til Motivering af en Kongelig Proposition om Storthingets Bevilgning af Midler til Nedsættelse af en Kongelig Kommission i Sagens Anledning.
    Den senere Tids social-økonomiske Lovgivning hører, som foran berørt, oprindelig hjemme i Europas store Fabriklande. De mange Tusinders økonomiske Afhængighed af Industriens Konjunkturer, af det enkelte Fabrikanlægs Vilkaar og vedvedkommede Arbeidsgivers Personlighed har der paakaldt og efterhaanden sat iværk en særlig beskyttelse for Arbeiderne gjennem Samfundets Indskriden. Den levnede Interesse, hvormed Bestræbelserne paa dette Felt har været fulgt saavel af Befolkningens Masse som af Samfundsvidenskabens Dyrkere, har visselig for en ikke liden Del hentet sin Næring fra Modsætningsforholdet i ydre Livsvilkaar mellem Indehaverne af de store Kapitaler og Folkets ubemidlede, ofte nødlidende Mængde. Disse Loves Forkjæmpere have udtrykkelig eller stiltiende havt for Øie paa en legitim og billig Maade saavidt muligt at udjevne de mislige Følger for Arbeiderne af dette Modsætningsforholds Virkninger inden det Omraade, Loven gjaldt. Begyndte som en almindelig Reformtanke i human og filantropisk Retning have Bestræbelserne, efterat der var givet Anledning til at forsøge Theoriernes Anvendbarhed i Livet, paa dette nye Lovgivningsfelt efterhaanden vundet frem til større Klarhed over Maal og midler og begyndt at lære Begrænsningen for sine Opgaver at kjende. Medens Bestræbelserne fra først af som sit utvortes Resultat alene førte til Undtagelsesforanstaltninger og Speciallove for enkelte industrielle Virksomheder, har de senere, efterhvert som Indholdet af den tilsigtede Regulerings Øiemed er bleven bestemtere og paatageligere, søgt og i flere af de store industrilande tildels allerede opnaaet at faa den til Grund for Bestræbelserne liggende Opfatning godkjendt som almengyldig og i større eller mindre Udstrækning gjennemførlig inden hele det felt af Samfundslivet, som omfattes af Forholdet mellem Arbeidsgivere og af dem sysselsatte Haandarbeidere. 
    Norge kan i det Hele ikke henregnes til Fabrikklandene. Disse Samfunds iøinefaldende Særkjende i Nutiden - Masseproduktionens og Storindustriens Tidsalder -, den umaadelige Forskjel i økonomiske Vilkaar mellem Kapitalisternes Faatal og Haandarbeidernes store Mængde er endnu hos os ikke paa langt nær noget saa fremtrædende Faktum som i de egentlige fabriklande. Vort Samfund har derfor ogsaa været forskaanet for de Rystelser, som voldsomme Udbrud af Misnøie med det økonomiske Modsætningsforhold i disse Lande sommetider har foraarsaget, og hvori ofte Foranledningen har ligget for Regjeringer og Nationalforsamlinger til at beskjæftige sig med den nye social-økonomiske Lovgivning. 
    Ikke destomindre vilde det efter Departementets Mening være lidet vel betænkt hos os at afvise Opfordringen til at foranstalte en grundig og alsidig Drøftelse af Spørgsmaal, der har været og tildels fremdeles er oppe i de fleste af Europas Kulturlande som Dagens vigtigste, og hvis Løsning er bleven anseet for saa berettiget og paatrængende, at et helt nyt Felt er aabnet for Lovgivningen og Samfundsforvaltningen.
    Under den raske aandelige Kommunikation i vor Tid undgaaes det ikke, at Tankerne fra det store Verdenssamfund trænge sig ind overalt. Selv hvor Jordbunden kan synes lidet skikket for deres Indplantning, vil disse Ideer - især naar de ere populære i den Forstand, at de optræde som gjældende de Smaa’s og de Manges materielle Interesser - blive optagne og finde ivrige Talsmænd. 
    Ogsaa i Norge haves der fra de nærmeste Aar efter 1848 Erfaring herfor.
    Vil Samfundets Myndigheder ikke ofre en saadan Bevægelse tilbørlig Opmærksomhed ved at søge at tilveiebringe fagkyndig og upartisk Veiledning til at skille mellem det Sande og det Falske i de nye Tanker og til at faa udredet, hvad der i dem er paakrævet eller tjenligt for Landets Forholde og Behov, kan der let opstaa Fare for, at maaske velment, men uforstandig og ensidig Agitation skal forvilde Opinionen, en Resiko, der i et lidet, tarvelig udrusted Land er mere nærliggende end i Samfund, hvor den offentlige Meningsudvexling med rigere Tilgang paa aandelige og materielle Ressourcer foregaar under alsidig Belysning.
    Selv om der derfor ikke var andet Udbytte at vente af at optage disse Spørgsmaal til offentlig Drøftelse under Tilkaldelse af de bedste Kræfter og Benyttelsen af alle de officielle Hjælpemidler, der staa til Raadighed, end at man derved virkede til at holde den ogsaa inden vor Arbeiderbefolkning begyndende Bevægelse i sunde og sindige Spor, vilde Foranstaltningen fra det Offentliges Side efter Departementets Mening være vel beføiet. Bliver Udgangen af de paatænkte Drøftelser, at lidet eller intet av omhandlede Ordninger for Nærværende hører hjemme hos os, ikke her ansees tilstrækkelig paakrævet eller praktisk udførbart, vil nemlig ogsaa et saadant Resultat visselig virke beroligende og tilfredsstillende paa Almenhedens Opfatning - i Forhold til den Kredit, Udredningen har formaaet at skaffe sig ved omhyggelig Sammensætning af Kommissionen og ved dennes udtømmende og samvittighedsfulde Udførelse af sit Hverv. Selv Opnaaelsen af et saadant Resultat antages at ville være saa gavnligt for Nutiden og af den Betydning under en fremtidig Udvikling, at den foreslaaede Drøftelse af Sagen vil være Møien og Bekostningen værd.
    Sagen seet fra denne Side - den tilsigtede Drøftelses Indflydelse paa Almenhedens Opfatning, Arbeidernes som de øvrige Samfundsklassers - maa Departementet fremdeles erklære sig helt enig med Forslagsstilleren i det nuværende Tidspunkts Beleilighed for dens Optagelse til forberedende Behandling. Hverken de Principer, de omhandlede Ordninger bygge paa, eller de Former, hvori disse tænkes gjennemførte, er i den hidtil hos os stedfundne Diskussion endnu bragte udover Meningsudvexlingens første Stadium. Nogen Partiopfatning for eller imod kan i ethvert Fald endnu ikke siges at have fæstnet sig. Der er derfor Grund til at antage, at den Klargjørelse af Sagen, som vil kunne paaregnes tilveiebragt ved en Udredning under de mest betryggende Vilkaar, som Statsmyndighederne kan skaffe tilveie, vil vinde fordomsfrit Øre hos Almenheden.
    Men Sagen fortjener efter Departementets Mening alvorlig opmerksomhed for sin egen Skyld og ikke alene af Hensyn til den Indflydelse, dens Drøftelse vil kunne øve paa Almenhedens Opfatning. Med Forslagsstilleren antager Departementet nemlig, at de herunder hørende Spørgsmaal ogsaa hos os ville melde sig med Krav paa en praktisk Løsning, og at i ethvert Fald flere af dem under den fremtidige Udvikling af vort Næringsliv kan tænkes engang at ville faa en ligesaa stor aktuel Betydning hos os som i andre Lande. Ja selv for den nærværende Tid er Departementet tilbøieligt til med Forslagsstillerne her og i Sverige paa Forhaand at indrømme, at adskilligt i de omhandlede Reformbestræbelser trods vore mindre og enklere forholde allerede har en praktisk Betydning af ikke ringe Vidde ogsaa i visse Lande, hvorved Sagen her som i Sverige ikke i Vigtighed kan stilles ved Siden af den Rolle, den spiller i de egentlige Industrilande. I denne Henseende vil Departementet først gjentage, hvad ovenfor er berørt, at de Reformbestræbelser, der almindelig indbefattes under "Arbeidersagen" i de fremmede Lande, allerede for en Tid siden - forsaavidt flere af de herunder  hørende Spørgsmaal angaar - har udvidet Rammen for sit sociale Virkefelt fra at gjælde alene de egentlige Fabrikarbeidere til at angaa Haandarbeidernes Klasse i Almindelighed, hvorvel ligeoverfor de forskjellige Spørgsmaal med videre eller snevrere Begrændsning efter Landenes og Bedriftens forskjellige Forholde. Idet Departementet foreløbig vil anmærke - hvad man senere nærmere vil komme tilbage til -, at en saavidt muligt bestemt Begrændsning af de Klasser inden Arbeiderbefolkningen, hvilke de her omhandlede Ordninger skulle tænkes bragte i Anvendelse for, allerede paa Sagens Forberedelsestadium vil være af megen Vigtighed, saafremt noget overkommeligt praktisk Resultat skal kunne ventes opnaaet af Drøftelsen, vil man her kun i sin Almindelighed angaaende dette Punkt fremholde, at vort Folks Vilkaar henviser den rent overveidende Mængde af Landets Indbyggere til at Skaffe sig Livsophold ved legemligt Arbeide, og at inden denne arbeidende Mængde antagelig en mindst ligesaa stor Procent som i de fleste andre Lande befinder sig i den egentlige Haandarbeiders Livsstilling, naar man som Kjendemærket for denne Samfundsklasse i sin Almindelighed opstiller Beskjæftigelse med lønnet materielt Arbeide for privat Arbeidsgiver uden at være Medlem af dennes Husstand. Under Henvisning til den mere specielle Statistik over Arbeiderbefolkningen og dens Yrkesfordeling, der vil blive anført i det Følgende, skal man paa dette Sted forutskikke efter C. No. 1 Bidrag til norsk Befolkningsstatistik, udgiven i 1882, at hele den egentlige Arbeiderbefolkning med Tillæg af Familielemmer i 1876 i vort Land anfattes til omkring 30 pSt. af Rigets Folkemængde, og at af dette Antal Fabrikarbeiderne udgjorde omkring en Tiendedel. Om det end allerede ved Igangsættelsen af de her omhandlede Drøftelser maatte vise sig fornødent eller ønskeligt at sætte ud af Betragtning - ialfald foreløbig - store Grupper af Arbeiderbefolkningen, og om end Drøftelsernes Afslutning maaske vil vise Nødvendigheden af end yderligere at begrændse det udvortes Virkefelt for eventuelle Ordninger til Arbeiderklassens Fremhjælp, fremgaar det formentlig af det oplyste Forholdstal, at Arbeidersagen i og for sig har Interesse for en saa stor Del af vore Landsmænd, at det vilde være lidet forsværligt paa Forhaand at afvise den forlangte Undersøgelse og Drøftelse uforsøgt.