Præsident: J. Steen.

Dagsorden:
Behandling af de paa Formiddagsmødets Kart opførte Sager.

Præsidenten: Jeg har at meddele Thinget, at Ministeriet har meddelt mig, at det agter at indfinde sig i Mødet.
    Efter at Statsraaderne havde indtaget Sæde, ydrede
Præsidenten: Det er første Gang, D’.Hrr. Medlemmer af Hans Majestæts Raad fremmøder i Nationalforsamlingen for at deltage i dens Forhandlinger.
    Hvad der ved D’Hrrs. Møde i Storthinget idag fremtræder som en Kjendsgjerning og med dens Magt, det har været Formaalet for Slægters Stræben.
    Om Meningerne har været afvigende med Hensyn til Formen og Betingelserne, hvorunder dette Ønske bedst skulde søges virkeliggjort, har den gjennem Tiderne voxet sig altid stærkere og stærkere den Erkjendelse, at derved vilde tilføres en i Længden uundværlig Kraft til det store fælles Folkearbeide. 
    Det er denne Erkjendelse, der har fremkaldt den Beslutning, i Kraft af hvilken Kongens og Folkets Tillidsmænd herefter kunne samraade om de mange og store Fremtidsopgaver, hvis Løsning efter Tidens Udvvikling med dens altid nye Behov maa fremstille sig mere og mere paatrængende.
    Maatte det da lykkes os, mine Herrer, med hinanden i ret Forstaaelse af, hvad der i de vexlende Krav har Sandhedens blivende Ret, og til Held for det Folk, i hvis Tjeneste vi alle pligte at nedlægge vort Arbeide, at fæste denne Dag i Slægternes Minde som en Indvielssestund for et Samarbeide, der skal betrygge vort Fædrelands Hæder og Held og sikre dets Ret og Evne til at hævde sin Plads mellem Nationerne!
Statsminister Sverdrup: Hr. Præsident! Den Bestemmelse, der har aabnet Adgang for Medlemmerne af Kongens Raad til Deltagelse i Storthingets forhandlinger, er en grundlovststiftende Akt af høi Betydning. Præsidenten har betonet det, og vi erkjender det tilfulde. Statsmyndighedernes Virken vil vinde i Fylde, Ledelsen af de offentlige Anliggender vil faa forøget Styrke og ske under en virksommere Kontrol. Fællesafgjørelse af Repræsentation og Regjering bliver den almindelige Lov for Statslivet, og alle gode Kræfter i Nationen vil kaldes uimodstaaelig til Medvirken og Medansvar, saa langt Landsarbeidet naar. Til Ordningens institutionelle Betydning svarer de Fordringer, der maa stilles til de Mænd, i hvis Lod det falder at repræsentere Regjeringen i Storthingssalen. At udføre Hvervet saaledes, som ønskes kunde, vil være mere end vanskeligt; selv de bedste Bestræbelser maa her sætte sig et mindre høit Maal. Vi vil gjøre et ærligt og mandigt Forsøg paa at fremkalde og bevare Forstaaelse og samarbeide med Storthinget paa det offentlige Livs Enemærker. Lykkes det at erhverve en anerkjendt Stilling i Repræsentationens Midte, og støttes vi af Hans Majestæt Kongens Tillid, da tør vi hengive os til det Haab, at den Magt, der da vil være samlet i denne Sal, vil være stærk nok til med Kraft at fremme Landets Udvikling i alle Retninger, værne om dets høieste Interesser og grunde en Landsstyrelse, der billiges af Konge og af Folk. Vi ved, Hr. Præsident, hvem vi tjener, og det er vor Fortrøstning. 
Man gik derefter over til Dagsordenen.

Sverdrup møter i Stortinget, ettermiddagsmøte 2. juli, Stortingstidende 1884, s. 767.