Sverdrup møter i
Stortinget
Eftermiddagsmøde
den 2den Juli
Præsident: J. Steen.
Dagsorden:
Behandling af de paa Formiddagsmødets
Kart opførte Sager.
Præsidenten: Jeg har
at meddele Thinget, at Ministeriet har meddelt mig, at det agter at indfinde
sig i Mødet.
Efter
at Statsraaderne havde indtaget Sæde, ydrede
Præsidenten: Det er
første Gang, D’.Hrr. Medlemmer af Hans Majestæts Raad fremmøder
i Nationalforsamlingen for at deltage i dens Forhandlinger.
Hvad
der ved D’Hrrs. Møde i Storthinget idag fremtræder som en
Kjendsgjerning og med dens Magt, det har været Formaalet for Slægters
Stræben.
Om Meningerne
har været afvigende med Hensyn til Formen og Betingelserne, hvorunder
dette Ønske bedst skulde søges virkeliggjort, har den gjennem
Tiderne voxet sig altid stærkere og stærkere den Erkjendelse,
at derved vilde tilføres en i Længden uundværlig Kraft
til det store fælles Folkearbeide.
Det er
denne Erkjendelse, der har fremkaldt den Beslutning, i Kraft af hvilken
Kongens og Folkets Tillidsmænd herefter kunne samraade om de mange
og store Fremtidsopgaver, hvis Løsning efter Tidens Udvvikling med
dens altid nye Behov maa fremstille sig mere og mere paatrængende.
Maatte
det da lykkes os, mine Herrer, med hinanden i ret Forstaaelse af, hvad
der i de vexlende Krav har Sandhedens blivende Ret, og til Held for det
Folk, i hvis Tjeneste vi alle pligte at nedlægge vort Arbeide, at
fæste denne Dag i Slægternes Minde som en Indvielssestund for
et Samarbeide, der skal betrygge vort Fædrelands Hæder og Held
og sikre dets Ret og Evne til at hævde sin Plads mellem Nationerne!
Statsminister Sverdrup:
Hr. Præsident! Den Bestemmelse, der har aabnet Adgang for Medlemmerne
af Kongens Raad til Deltagelse i Storthingets forhandlinger, er en grundlovststiftende
Akt af høi Betydning. Præsidenten har betonet det, og vi erkjender
det tilfulde. Statsmyndighedernes Virken vil vinde i Fylde, Ledelsen af
de offentlige Anliggender vil faa forøget Styrke og ske under en
virksommere Kontrol. Fællesafgjørelse af Repræsentation
og Regjering bliver den almindelige Lov for Statslivet, og alle gode Kræfter
i Nationen vil kaldes uimodstaaelig til Medvirken og Medansvar, saa langt
Landsarbeidet naar. Til Ordningens institutionelle Betydning svarer de
Fordringer, der maa stilles til de Mænd, i hvis Lod det falder at
repræsentere Regjeringen i Storthingssalen. At udføre Hvervet
saaledes, som ønskes kunde, vil være mere end vanskeligt;
selv de bedste Bestræbelser maa her sætte sig et mindre høit
Maal. Vi vil gjøre et ærligt og mandigt Forsøg paa
at fremkalde og bevare Forstaaelse og samarbeide med Storthinget paa det
offentlige Livs Enemærker. Lykkes det at erhverve en anerkjendt Stilling
i Repræsentationens Midte, og støttes vi af Hans Majestæt
Kongens Tillid, da tør vi hengive os til det Haab, at den Magt,
der da vil være samlet i denne Sal, vil være stærk nok
til med Kraft at fremme Landets Udvikling i alle Retninger, værne
om dets høieste Interesser og grunde en Landsstyrelse, der billiges
af Konge og af Folk. Vi ved, Hr. Præsident, hvem vi tjener, og det
er vor Fortrøstning.
Man gik derefter over til
Dagsordenen.
Sverdrup møter i Stortinget,
ettermiddagsmøte 2. juli, Stortingstidende 1884, s. 767. |