Vi Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders;
Gjøre vitterligt: At Os er bleven forelagt det nu forsamlede ordentlige Storthings Beslutning af 12te September dette Aar, saalydende:

 § 1.
"Huusmandscontracter skulle af Huusbonden besørges skriftlig oprettede i Overvær af 2de Vidner, som ved sin Medunderskrift tillige bevidne, at Contractens Indhold er Parterne bekjendt. Af Contracten skal Huusmanden leveres et Exemplar. Hvis ikke denne Forskrift inden 1 Aar, efterat Huusmanden med Huusbondens Vidende har taget Pladsen i Brug, er bleven iagttaget, uden at Vrangvillighed fra Huusmandens Side heri er Skyld, ansees Pladsen at være Huusmanden fæstet paa hans og efterlevende Hustrues Levetid, saalænge hun i Enkestand forbliver, paa de Vilkaar, hvorom Parterne fra først af mundtlig vare forenede, eller, hvis disse ikke kunne oplyses, paa de Vilkaar, hvorpaa Pladsen i den sidstforløbne Tid har været bortfæstet. Forsaavidt Pladsen i det heromhandlede Tilfælde er ny oprettet, og den mundtlige Overeenskomst ikke kan oplyses, blive Vilkaarene at bestemme ved Skjøn efter Forskrifterne i § 13.

§ 2.
Bestaar Pladsen i udyrket Mark, der skal opryddes, skal Fæstet gives paa Huusmandens eller Enkes Livstid, og kan, som Følge heraf Huusmanden og hans Enke ikke tvinges til at fravige saadan Plads uden i det Tilfælde, som i § 10 omhandles.
       Det Samme gjælder, om der, foruden den udyrkede, tillige hører dyrket Mark til Pladsen, saafremt denne sidste ikke er over 2 Maal eller 5000 Qvadratalen, og den udyrkede mindst dobbelt saa stor som den dyrkede Mark.
 
§ 3.
Omendskjønt Fæste paa Huusmandsplads, formedelst manglende Iagttagelse af Forskrifterne i § 1, er blevet livsvarigt, skal dog Huusmanden paa Huusbondens Forlangende være forpligtet til at undertegne skriftlig Contract om Pladsens fremtidige Brug, naar Contracten gaaer ud paa livsvarigt Fæste og derhos ikke indeholder andre Vilkaar end dem, som følge af Forskriften i  § 1. Paa samme Maade forholdes, naar Huusmandsplads er tiltraadt i udyrket Mark, og skriftlig Contracts Oprettelse maatte være forsømt.

§ 4.
Huusmandscontracter bør af Huusbonden besørges thinglæste. Skeer det ikke, og Contracten forkommer, gjælder det Samme, som i § l er bestemt for det Tilfælde, at skriftlig Contract ei er bleven oprettet.

§ 5.
Gebyret for Thinglæsning af en Huusmandscontract er 16 - sexten - Skilling.

§ 6.
Huusmand, som har forbundet sig til efter Tilsigelse at forrette Arbeide for Huusbonden, tilkommer 1 Søgnedag i Ugen fri for Arbeidspligten, saafremt han har modtaget dyrket Plads, men 2 Dage ugentlig, naar hanhar modtaget Fæste som nævnt er i § 2. Dagen eller Dagene vælges af Huusmanden, forsaavidt Bestemmelse derom senest i den foregaaende Uge af Huusbonden ikke er afgiven. Huusmandens Kone maa ikke i Contracten fulpligtes til Arbeide hos Huusbonden. De ovenfor omhandlede Fridage kunne istedetfor at tilstaaes hver Uge med begge Parters Samtykke tilstaaes for et længere Tidsrum på eengang.

§ 7.
Huusmanden er berettiget til, saafremt ikke anderledes ved skriftlig Contract er bestemt, at lade sit Pligtarbeide hos Huusbonden udføre ved en anden paalidelig Arbeider, som besidder den fornødne Kyndighed i og Duelighed til det Arbeide, hvortil Vedkommende er forpligtet.

§ 8.
Huusmand maa ikke antage Inderst, medmindre det skeer med Hjemmel af Fæstecontracten eller Huusbondens Samtykke. Dog kan han indtage paa Pladsen sine ugifte Børn, naar disse ei føre egen Huusholdning. Endvidere kan en Huusmand efter det opnaaede 60de Aar, samt i Tilfælde af Sygelighed eller Udcommandering i militair Tjeneste, saavelsom Huusmandsenke, der besidder Plads efter sin afdøde Mand, indtage til Pligtarbeides Udførelse eller til Pladsens Drift en eenslig Person eller et Par Ægtefolk, hvilke fra troværdige Mænd have at skaffe Vidnesbyrd for deres Retskaffenhed og Duelighed. De saaledes indtagne Folk erhverve dog ved denne deres Tjeneste ingen Fortrinsret til senere at komme i Besiddelse af Pladsen. Heller ikke have de, om de føre egen Huusholdning, Ret til at tage Brændsel paa Huusbondens Eiendom, om end Huusmanden selv er tilstaaet en saadan Ret.

§ 9.
Paahviler det Huusmanden at forrette Arbeide for Huusbonden efter Tilsigelse, skal Huusbonden ved hvert Nytaar og senest inden næstpaafølgende 14de April opgjøre Regnskab med ham. I manglende Fald taber Huusbonden hvad han efter Opgjør maatte faae tilgode hos Huusmanden, og det for hele den siden seneste Opgjør forløbne Tid, forsaavidt saadant tidligerer er foregaaet. Dog gjælder dette ikke Tilgodehavende, hvorfor Huusbonden har modtaget særeget Gjeldsbrev, ligesom Huusbonden heller ikke taber sit Krav, saafremt Huusmanden har undladt efter Tilsigelse at indfinde sig til Regnskabs OpgJørelse.

§ 10. 
Huusmand forbryder sit Fæste, naar han a. gjør sig skyldig i 3de Gange i Løbet af 1 Aar at forsømme Arbeidspligten, eller i Opsætsighed, Æresfornærmelse, Trudsler eller voldelig Adfærd imod Huusbonden, dennes Hustru eller den, som staaer i Huusbondens Sted, b. uden Hjemmel bortfører Hø, Halm eller Gjødsel fra Pladsen, eller i andre Maader svigagtigen, eller, til Trods for Huusbondens Advarsel, i Brugen af Pladsen eller de samme tilliggende Rettigheder forholder sig imod Contracten, eller uhjemlet og til Huusbondens Skade benytter dennes Eiendom, c. trods Huusbondens foregaaende Advarsel, beholder til Huse paa Pladsen uden Hjemmel af Forskrifterne i § 8 indtagen Inderst, eller nogen med Hjemmel af bemeldte § indtagen Inderst, der har gjort sig skyldig i noget saadant Forhold, som i denne Paragraphs Litr. a, b og d er omhandlet, eller som har været anseet med Strafarbeide, d. gjør sig skyldig i Tyveri eller bedragersk Adfærd mod Huusbonden, ved Mishandling af hans Kreature eller i andre Maader forsætlig tilføier eller søger at tilføie Huusbonden Skade, eller uagtet Advarsel ved grov Skjødesløshed, strafbar Omgang med Ild eller i andre Maader udsætter Huusbondens Eiendom for Fare. Fæstet forbrydes ligeledes, om Huusmandens Hustru gjør sig skyldig i  saadant Forhold, som ovenfor er omhandlet. 
  For Unøiagtighed i Afgiftens Erlæggelse forbrydes ikke Fæstet, medmindre der 3 Gange efter hinanden hengaaer 6 Maaneder over den fastsatte Tid, forinden Afgiften betales.

§ 11. 
Ved at bedømme, hvorvidt Fæstet bør forbrydes, bør Dommeren tage Hensyn til, hvorvidt Huusbonden eller dennes Hustru, eller den, som staaer i Huusbonds Sted, kan ansees ved misligt Forhold fra sin Side, saasom ved utilbørlig eller voldsom Adfærd, uforsvarligt Kosthold, utilbørlig Undlatelse af at udbetale Huusmanden hans Tilgodehavende, vilkaarlig Indskrænkning af hans Rettigheder eller i andre Maader, at have givet Anledning til det Paaankede.

§ 12. 
Opsigelse er, i Tilfælde af Fæstes Forbrydelse, ufornøden, og er Huusmanden i saadant Tilfælde ikke berettiget til at vedblive Pladsens Besiddelse længere end til næste Faredag. Ellers maa mellem Huusbonde og Huusmand Opsigelse finde Sted inden 29de September og Fraflyttelsestiden eller Faredag for Huusmanden er den 14de April.

§ 13. 
Med hensyn til Fravigelser af Pladsen fastsættes Følgende: a. Naar en Huusmand, der har havt Fæste paa bestemt Aarememaal eller Opsigelse, maa fravige Pladsen paa Grund af Opsigelse fra Huusbondens Side, tilkommer ham Erstatning for den Forøgelse af Pladsens Værdi, der maatte være en Følge af Forbedringer, som han kan oplyse at have foretaget enten ved Jordveien eller Huusbonden tilhørende Bygninger paa Pladsen, og som kunne antages at ville forøge Huusbondens Indtægt i Tilfælde af ny Bortfæstning. Ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet, om der tilkommer Huusmanden nogen Godtgjørelse, og i saa Fald ved Fastsættelsen af dennes Størrelse, bliver at tage i Betragtning, hvorvidt det ved Bestemmelsen af Vederlaget for Pladsens Besiddelse kan skjønnes i sin Tid at være blevet taget Hensyn til Nødvendigheden af Forbedringer.
b. Har Huusmanden med Huusbondens Minde opført noget Huus paa Pladsen, eller afkjøbt den forrige Bruger af Pladsen noget saadant, bør Huusbonden, om ikke anderledes mellem ham og Huusmanden ved skriftlig Contract er fastsat, naar Fæstet af hvilkensomhelst Grund ophører, give Huusmanden eller dennes Bo eller Arvinger en billig Godtgjørelse for deslige Huse, mod at de tilfalde Pladsen. Denne Pligt paaligger dog kun Huusbonden, forsaavidt Husene for Pladsen skjønnes nyttige eller nødvendige, og den Godtgjørelse, der kan kræves, strækker sig ikke til mere, end Beløbet af den Forøgelse, Pladsens Værdi ved dem kan ansees at have modtaget, ligesom det ved dens Ansættelse skal tages i Betragtning, om Tømmeret er taget i Huusbondens Skov eller af ham leveret. Vil Huusmanden ikke benytte den heromhandlede Ret mod Huusbonden, staaer det ham frit for inden paafølgende 3die Mai at bortflytte saadant Huus, som ovenfor er omhandlet; dog ikkun saafremt Tømmeret til samme ei er taget af Huusbondens Skov eller af Huusbonden leveret; thi i dette Tilfælde, saavelsom om Bortflyttelsen ikke skeer inden lovbefalet Tid, kan Huusbonden forlange, at der i Henseende til Huset kan forholdes som ovenfor er sagt.
c. I Mangel af mindelig Overeenskomst bestemmes saadan Godtgjørelse, som i nærværende  omhandles, ved Skjøn af Stedets Lensmand og 2de uvillige Mænd, der opnævnes af Fogden uden Betaling. I Tilfælde af Paaanke afgjøres Tvisten ved lovligt Overskjøn ved dobbelt Antal Mænd, som inden 4 uger bliver at reqvirere hos Dommeren.
d. Saafremt ikke anderledes er bestemt, kan Huusbonden i Fraflyttelsestilfælde forlange sig overdraget den paa Pladsen værende Gjødsel og Foder, den første uden Betaling, Foderet efter Taxt, med hvilken forholdes efter de ovenfor angaaende Skjøn givne Regler. Medens Pladsen derimod er i Brug, kan Huusbonden ikke fordre sig leveret nogen Deel af den paa Pladsen faldende Gjødning, naar Brug derfor haves paa Pladsens Jordvei.

§ 14.
Hvis Fattigkommissionen finder, at nogen Huusbond udsætter Fattigvæsenet for forøgede Byrder ved at paabinde sin Huusmand eller Strandsidder Forpligtelser, der i Forhold til Størrelsen og Godheden af hans Plads eller Grund og til de med samme forbundne Rettigheder ere for strænge, kan den ilægge ham et extraordinairt Bidrag til Fattigvæsenet uden Afgang den almindelige Fattigskat.

§ 15.
Den i L. 6-5-5 omhandlede Huustugt tilkommer ikke Huusbonden over Huusmanden eller dennes Hustru.

§ 16.
Huusmand, som contractmæssigen er opsagt, hvad enten han har Jord at bruge eller ikke, kan udkastes, naar han ikke til Faredag godvilligen flytter. Ligeledes kan den, som vitterlig ikke har nogensomhelst Hjemmel til Besiddelsen af det Huus eller den Plads, hvorpaa han sidder, efter Huusbondens Forlangende uden Lovmaal og Dom udkastes.
Udkastelsen forrettes af Lensmanden mod samme Gebyr og Godtgjørelse, som er bestemt for ham i Lov angaaende hvad der skal betales ved Retter m. m. af 13de September 1830 § 113.
Finder nogen af Parterne sig forurettet derunder afsagt eragtning, kan han, naar Stevning udtages inden 4 uger efter Forretningens Afholdelse, til første derefter indtræffende Thing, hvortil lovligt Varsel kan gives, indanke den til Prøvelse ved den Eiendoms Værnething, hvorunder Pladsen er beliggende, hvor Forretningen da, efter af Dommeren forgjæves anstillet Forligsprøve, bliver at paakjende.

- - -

Norsk Lovtidende 1851, utdrag

Henta frå Nerbøvik, s.82-87