Første Cap. Om Communernes Inddeling, Valg af Formænd og Representanter, disses Antal, Egenskaber m.M.

§ 1. I ethvert Præstegjæld paa Landet skal være et Formandskab, der skal bestaae af Formænd fra ethvert af Præstegjeldets Kirkesogne, og hvis Antal tilsammen ikke maa være under 3 eller over 9. Vedkommende Amtmand har nærmere at bestemme saavel dette Antal, som hvorledes det skal fordeles paa ethvert af de til Præstegjældet herhørende Kirkesogne, med Hensyn til Folkemængden, de efter Grundloven Stemmeberettigedes Antal, Matriculskylden og øvrige locale Omstændigheder.
(...)

§ 2. Formændene udvælges paa første Thingdag ved det almindelige Skattething ved fleste stemmer af og iblandt de i Mandtallet over Stemmeberettigede efter Grundlovens § 51 indførte Indvaanere i ethvert Kirkesogn, efter sædvanemæssig Bekjendtgjørelse fra Fogden som Bestyrer af Valgforretningen. Skulde Kirkesognet henhøre til forskjellige Thinglauge, afholdes Valgforretningen i det Thinglaug, hvortil Sognets fleste Stemmeberettigede høre. Foruden Formændene vælges et lige Antal Suppleanter, hvilke efter det Stemmeantal, hvormed de ere valgte, midlertidigen træde i Formændenes Sted i Tilfælde af Vacance, Forfald for længere Tid eller andre indtræffende Omstændigheder. De Vælgende have at møde personlig og enten mundtlig eller ved Stemmeseddel at opgive, paa hvem de vælge.
(...)

§ 3. Hvert andet Aar udtræder af Formandskaberne, uden Hensyn til den i Mellemtiden stedfundne Afgang, Halvdelen af de udnævnte Formænd, naar disses Tal er lige og, naar Tallet er ulige, første Gang Halvdelen tilligemed den Overskydende og sidste Gang det af de først Valgte tilbageværende Antal og saa fremdeles vexelviis. (...) Paa samme Tid, eller hvert andet Aar, udtræde alle Suppleanterne. De Fratrædende saavel blandt Formændene som Suppleanterne kunne vælges paany, men Enhver, som da eller tilforn har været Formand, kan undslaae sig for atter at overtage Formandsombudet, medmindre han bliver valgt, efterat saa mange Aar ere forløbne, som de, hvori han i denne Egenskab har fungeret.
(...)

§ 5. Amtmænd, Fogder, Sorenskrivere og Lensmænd kunne ikke være Formænd i deres Embedsdistrict.
(...)

§ 8. I ethvert Formandskabs-District skal tillige være Repræsentanter, hvis Antal skal være 3 Gange saa stort som Formændenes og fordeles efter samme Forhold og Regler som disse paa ethvert af de til Districtet henhørende Kirkesogne.

§ 9. Repræsentanterne udvælges, ligesom Formændene, ved det almindelige Skattething ved fleste Stemmer af og iblandt de efter Grundloven stemmeberettigede Indvaanere i ethvert Kirkesogn. Valget foretages paa samme Thing, som Formændenes Valg, og efterat dette er tilendebragt. (...) Amtmænd og Fogder kunne ikke vælges til Repræsentanter, heller ikke Formændene, medens de ere i dette ombud.

§ 10. Af Repræsentanterne afgaaer hvert andet Aar, efter samme Regler i Henseende til Antallet, som i § 3 for Formændenes Vedkommende er anført, den halve Deel.
(...)

§ 15. Ladestederne have Formænd og Repræsentanter fælleds med det Landdistrict, hvormed ethvert af dem utgjør et Præstegjæld; men forsaavidt de stemmeberettigede Indvaanere i noget Ladested ved Stemmefleerhed vedtage for Ladestedets Anliggender at ville have et særskilt Formandskab og Ræpresentantskab, er dette Ladestedet uformeent, og skulle da, med Hensyn til Samme, de Regler befølges, som for Formændene og Repræsentanterne i Kjøbstæderne ere eller vorde gjældende.

Andet Cap. Om Formændenes og Repræsentanternes Pligter og Rettigheder.

§ 16. Efter ethvert Valg træde samtlige til et Formandskab henhørende Formænd sammen, for imellem sig at vælge en Ordfører og en Viceordfører for de paafølgende 2 Aar, (...)
(...)

§ 17. Formændene skulle samles, til visse, efter indbyrdes Overeenskomst, fastsatte Tider og ellers, naar Ordføreren finder det fornødent.
(...)

§ 19. Ingen gyldig Beslutning kan tages af Formandskabet, medmindreover det halve Antal af Formændene er tilstede og afgiver Stemme i Sagen. Beslutningerne tages ved Stemmefleerhed. I Tilfælde af, at Stemmerne ere lige deelte, gjør Ordførerens Stemme Udslaget.
(...)

§ 21. Det paaligger Formandskabet: a) At bistaae Øvrigheden med de Oplysninger og Betænkninger, som maatte forlanges i Sager, der vedkomme Communen eller nogen Deel af Samme. b) At modtage Andragender, Spørgsmaal og Forslag angaaende Indretninger og Foranstaltninger, i Henseende til hvilke Communens eller nogen af dens Afdelingers Samtykke eller Beslutning af Øvrigheden eller andre Vedkommende maatte attraaes, og at meddele Svar derpaa, efterat have i fornødent Fald overlagt Sagen med Repræsentanterne eller andre Vedkommende og indhentet deres Bestemmeise. c) At andrage for Øvrigheden hvad der maatte ansees ønskeligt at faae udvirket eller foranstaltet til Communens eller dens Afdelingers Gavn. d) At paasee, at Regnskaberne for de Communen eller dens Afdelinger tilhørende Casser eller Indretninger i rette Tid aflægges, at foranstalte dem reviderede af 2de Mænd, som det dertil udnævner, samt derefter at decidere dem.
(...)
e) At foranstalte, at der af ethvert saadant Regnskab, saasnart det er aflagt, bliver efter foregaaende sædvanemæssig Bekjendtgjørelse henlagt paa et beqvemt Sted til almindelig Eftersyn, idetmindste i 1 Maaned, en fuldstændig og tydelig Extract, samt at indsende bekræftet Gjenpart af denne Extract gjennem Øvrigheden til vedkommende Regjerings-Departement. f) At vaage over Communens eller dens enkelte Afdelingers Rettigheder og paasee Sammes oeconomiske Anliggenders ordentlige og sparsommelige Forvaltning, saavelsom i enhver anden Henseende at varetage Communens Gavn og Bedste.

§ 22. (Om behandlingen av forretninger som påligger skole- og fattigkommisjoner.)
(...)

§ 27. Forsaavidt det ikke er hjemlet ved Lov, ved lovmedholdigen afgivne Bestemmelser, eller ved gyldige private Dispositioner, kan ikke nogen Udgift paabyrdes Communen eller dens Afdelinger, eller nogen af de Samme tilhørende Casser, og ei heller Noget foretages til Forandring med dens offentlige Indretninger, medmindre at Samtykke dertil vorder givet af eller igjennem Formandskabet, saaledes som ved denne Lov er foreskrevet.

§ 28.  Naar den Sag, hvori Formening, Samtykke eller Beslutning af Communen eller dens Afdelinger attraaes, angaaer Bevilgelse af Lønninger, nye Foretagender, Afhændelse eller Kjøb af Eiendomme, eller Afstaaelseaf nogen Samme tilhørende Rettighed, skal Formandskabet indhente Repræsentanternes Beslutning.

§ 29.  Det er derhos Formandskabet uformeent i alle andre Tilfælde, med Hensyn til hvis Vigtighed det maatte ansees det nødvendigt eller gavnligt, ligeledes at indhente Repræsentanternes bestemmelse. Hertil er Formandskabet ogsaa ellers forpligtet, naar Øvrigheden maatte forlange det.
(...)

§ 33.  Formandskabet er forpligtet til, saa ofte det dertil kaldes, inden Districtet at sammentræde med Amtmanden eller Fogden, for med dem at overveie de Anliggender, der vedkomme Communen eller dens Afdelinger.
(...)

§ 35.  (Formennene er fri for andre ombud, men skal ikke motta noen
godtgjørelse.)
(...)

§ 37.  Repræsentanternes Møder afholdes for aabne Døre, medmindre det Modsatte ved Stemmefleerhed besluttes. I Møderne tilkomme Formændene Stemmeret. Ingen gyldig Beslutning kan tages af Forsamlingen, medmindre over det halve Antal saavel af Repræsentanterne som af Formændene ere tilstede og afgive Stemme i Sagen.
(...)

§ 38.  Af den fattede Beslutning og det angaaende Sagen ved Mødet Forhandlede skal en Afskrift igjennem Fogden indsendes til Amtmanden. Saafremt 2/3 af de i Forsamlingen tilstedeværende Stemmeberettigede have været enige i Beslutningen, og Amtmanden ikke finder Noget mod Samme at erindre, tilkjendegiver han Formandskabet dette, hvorved Beslutningen erholder Gyldighed. Saafremt derimod denne er fattet med færre Stemmer end 2/3 af de tilstedeværende Stemmeberettigede, eller Amtmanden modsætter sig Samme, skal Sagen, efter ny Indkaldelse, i Overeensstemmelser med §§36 og 37, atter foretages i et Møde af Repræsentanterne og Formændene. (...) hvorefter beslutning i Sagen atter fattes. Denne Beslutning er da strax gyldig, saafremt 2/3 af de tilstedeværende Stemmeberettigede ere enige i Samme. Erholdes derimod ikke saa mange Stemmer for Samme, er Minoriteten, naar Fleerheden af Samme deri ere enige, berettiget til at paastaae Beslutningen undergivet Regjeringens Approbation, og dens Gyldighed beroer da paa, om denne erholdes; men bliver saadan Paastand ikke, efter Opfordring, som tilføres Protocollen, fremsat, er Beslutningen strax gyldig.
(...)

§ 39.  Angaaer Sagen Udgifter, der skulle udredes af Communen i et længere Tidsrum end de næstpaafølgende 5 Aar, eller Afhændelse af Jorder og Grunde paa saadan Maade, at den Indtægt, Communen hidtil deraf har havt, fremtidig ophører eller formindskes, skal Kongens Approbation erhverves, inden Beslutningen erholder Gyldighed.

Tredie Cap. Om Amtsformandskaberne

§ 40. Engang hvert Aar i Juni eller Juli Maaned skulle samtlige Ordførere for Formændene i ethvert til eet Amt henhørende District samles med Amtmanden og Fogderne, for at gjennemgaae Fortegnelsen over de Summer, som i bemeldte Aar skulle udlignes paa Amtet, enten til Godtgjørelse for saadanne Udgifter, som i det foregaaende Aar ere forskudte af Fogedcasserne for Amtscommunen, eller til Udredelse af andre Udgifter, som til Amtscommunens Tarv udfordres.

 41.  Ved denne Samling skal Amtmanden fremlægge: a) specificerede Beregninger fra Fogderne over de af Fogedcasserne forskudte Udgifter, der forlanges refunderede ved Repartition paa Amtet eller Dele deraf (...). b) specificeret Opgave eller Overslag over de øvrige Summer, der til Amtscommunens Udgifter begjæres reparterede, (...). c) Udkast til Repartitions Placaten. (...)
(...)

§ 44.  (Om valg av revisorer og revisjon av fremlagte beregninger medbilag.)
(...)

   § 47.  Forslage, sigtende til Amtscommunernes Tarv, kunne, saasnart vel af Amtmanden og Fogderne, som af enhver af Forsamlingens øvrige Medlemmer. Enhver Besiutning, som derom tages, skal, for at erholde Gyldighed, approberes af Amtmanden. Finder Amtmanden sig ikke foranlediget til at approbere Beslutningen, skal han strax tilføre Protocollen sine Grunde derfor, og Forsamlingen kan da bestemme, enten at Sagen skal udsættes til det derpaa følgende Møde, eller fordre den forelagt Regjeringen, samt, om den finder det fornødent, tilføre Protocollen de Grunde, paahvilke den formener, at Beslutningen bør approberes. Udskrift av Protocollen med de til den i Beslutningen omhandlede Sag henhørende Bilage indsendes i dette Tilfælle af Amtmanden rned hans Betænkning til Regjeringen, som da afgjør, om Beslutningen skal approberes eller ikke.

§ 48. Naar Sagen angaaer Bevilgelse af Lønninger eller andre aarlige Udgiftsposter, nye Foretagender, Afhændelse eller Kjøb af Eeiendomme eller Afstaaelse af nogen vedkommende Commune tilligende Rettighed, maa endelig Beslutning til Bevilgelse eller Foretagelse deraf ikke tages ved samme Møde, hvori Forslaget er fremsat, saafremt ikke 2/3 af Forsamlingens stemmeberettigede Medlemmer ere enige i Beslutningen; men Afgjørelsen skal da udsættes til det derpaa følgende Møde.
(...)

§ 50. Angaaer Sagen Udgifter, der skulle udredes af Amtscommunen eller nogen Deel af samme i et længere Tidsrum end de næstpaafølgende 5 Aar, skal Kongens Approbation erhverves, inden Beslutningen erholder Gyldighed.
(...)

§ 52. (Amtmannen har ikke stemmerett på amtstinget.)

Fjerde Cap. Almindelige Bestemmelser

(§ 56-60).

Henta frå J.Nerbøvik (red.): Kilder til norsk historie 1560-1940, Univ.forl. 1968., s.137-142