1814: Kieltraktaten
Line

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Kongen af Sverrig, besjelede af lige Attraa efter at ende den Krig, som uheldigviis har funden Sted mellem Dem, og igjen at tilveiebringe Enighed og god Forstaaelse mellem deres gjensidige Stater paa en Grundvold, som for stedse kan sikre dens Vedvarenhed, have til den Ende udnævnt og bemyndiget Befuldmægtigede, nemlig Hans Majestæt Kongen af Danmark, Hr. Edmound Bourke, Hans Kammerherre, Storkors af Dannebrog Ordenen, Ridder af den hvide Ørns Orden; og Hans Majestæt Kongen af Sverrig, Hr. Gustav Baron af Wettersted, Hofkantsler, Commandeur af Nordstjern-Ordenen, Ridder af den Preussiske røde Ørns første Classe, een af de atten Medlemmer af det Svenske Academie, hvilke, efter Udvexling af deres gjensidige Fuldmagter, der bleve fundne i god og behørig Orden, ere komne overeens om følgende Artikler:

1. Der skal for Fremtiden være Fred, Venskab og god Forstaaelse mellem Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Kongen af Sverrig. De høie contraherende Magter skulle anvende den største Omhu for at vedligeholde en fuldkommen Enighed mellem Sig, Deres Stater og Undersaatter, og omhyggeligen undgaae Alt, Hvad der kan forstyrre denne saa lykkeligen tilveiebragte Enighed.

2. Da Hans Majestæt Kongen af Sverrig har tilkjendegivet, at det er Hans uforanderlige Beslutning, ikke at adskille sin Interesse fra Sine Allierede, og da Hans Majestæt Kongen af Danmark ønsker til Sine Undersaatters Fordeel at give Freden al mulig Udstrækning, og Han, paa Hans Kongelige Høihed Kronprindsen af Sverrigs Begjæring, har af de Russiske og Preussiske Hoffer modtaget officielle Forsikringer om deres Beredvillighed til at gjenoprette med Hoffet i Kjøbenhavn de forrige fredelige og venskabelige Forhold, saaledes som de vare før Bruddet; saa lover og forpligter Han sig herved, paa den formeligste og meest forbindende Maade, til intet at forsømme af, hvad fra Hans Side kan føre til en hastig Fredsslutning mellem Ham og Hans Majestæt Keiseren over alle Russer og Hans Majestæt Kongen af Preussen. Hans Majestæt Kongen af Sverrig lover at anvende Sin Indflydelse hos Sine Allierede, for at dette gavnlige Værk kan snarest muligt fuldføres.

3. Hans Majestæt Kongen af Danmark, for at give en tydelig Prøve paa, at det er Hans Ønske igjen at tilvejebringe den nøieste Forbindelse med Hans Majestæt Kongen af Sverrigs høie Allierede, og i den faste Overbeviisning, fra Deres Side at finde samme Attraae til hurtigen at tilveiebringe
Freden saadan, som den var før Bruddet, lover formelig og virksom at tiltræde den fælleds Sag mod Hans Majestæt de Franskes Keiser, at erklære denne Monark Krig, og til den Hensigt at forene et bestemt Antal danske Tropper med den forenede Nord-Tydske Armee under Hans Kongelige Høihed Kronprindsen af Sverrigs Befaling, Alt paa den Maade og ifølge de Bestemmelser, som nøiere ere fastsatte i den Fredstractat, der i Dag er underskreven mellem Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Kongen af det forenede Rige Storbritanien og Irland.

4. Hans Majestæt Kongen af Danmark frasiger Sig, saavel for Sig Selv, som for sine Efterfølgere til Tronen og til Kongeriget Danmark, uigjenkaldeligen og for bestandig, til Fordeel for Hans Majestæt Kongen af Sverrig og for Hans Efterfølgere til Tronen og Kongeriget Sverrig, alle sine Rettigheder og Adkomster til Kongeriget Norge, Nemlig til de her opregnede Bispedømmer og Stifter: Christiansand, Bergen, Aggershuus og Trondhjem med Nordlandene og Finnmarken lige indtil Grændsen af det Russiske Rige. Disse Bispedømmer, Stifter og Provindser, der udgjøre hele Kongeriget Norge, tilligemed alle Indvaanere, Byer, Havne, Fæstninger, Landsbyer og Øer paa alle Kyster af dette Kongerige, saavelsom de tilhørende Besiddelser - Grønland, Færøerne og Island, ikke deri indbegrebne - ligesom alle Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skulle for Fremtiden tilhøre Hans Majestæt Kongen af Sverrig med fuld Eiendomsret og Souverainitet, og danne et Kongerige, forenet med det Svenske. Til den Ende lover og forpligter Hans Majestæt Kongen af Danmark Sig, paa den høitideligste og mest forbindende Maade, saavel for Sig, som for sine Efterfølgere og for hele Kongeriget Danmark, til aldrig at gjøre nogen directe eller inddirecte Fordring paa Kongeriget Norge eller paa nogen af dets Bispedømmer, Stifter, Øer og Landstrækninger, hvis Indbyggere alle ere, ved og i Kraft af Nærværende Afstaaelse, løste fra den Hyldings- og Troskabs-Eed, som de have svoret Kongen og Danmarks Krone.

5. Hans Majestæt Kongen af Sverrig forpligter Sig, paa den formeligste og meest forbindende Maade, til at lade Indvaanerne af Kongeriget Norge og dets tilhørende Dele beholde Nydelsen af deres Love, Fritagelser, Rettigheder, Friheder og Privilegier saadanne, som de ere for nærværende Tid.

6. Da det hele Beløb af det danske Monarchies Gjeld hefter ligesaavel paa Kongeriget Norge som paa de øvrige Dele af Staten, saa forbinder Hans
Majestæt Kongen af Sverrig Sig, i Sin Egenskab af Kongeriget Norges Souverain, til at paatage Sig en Deel af samme, der svarer til Norges Folkemængde og Indtægtskilder i Forhold til Danmarks. Ved offentlig Gjeld forstaaesden, som Danmark har gjort, saavel i Udlandet som indenrigs. Denne sidste bestaaer i Kongelige- og Stats-Obligationer og i Massen af Bancosedler og andre repræsentative Papirer, udgivne ifølge Kongelig Autorisation, som nu findes i Omløb i de to Kongeriger. Det nøiagtige Beløb af denne Gjeld den lste Januar 1814 skal bestemmes ved Commissarier, som begge Regjeringer til den Ende skulle udnævne, for at gjøre rigtig Fordeling af samme, grundet paa Norges og Danmarks gjensidige Folkemængde og Indtægtskilder. Disse Commissarier skulle samles i Kjøbenhavn inden een Maaned efter Udvexlingen af Nærværende Tractats Ratificationer. De skulle saa hastigt som muligt ende deres Arbeide, og i det seneste inden Udgangen af dette Aar. Dog maae derved forstaaes, at Hans Majestæt Kongen af Sverrig, i Sin Egenskab af Kongeriget Norges Souverain, ikke skal tage Deel i Garantien af anden Gjeld end den, som her ovenfor er omtalt, der tilhører Kongeriget Danmark i Almindelighed, og til hvis Afbetaling alle Dele af dette Kongerige før Norges Aftrædelse burde bidrage.

7. Hans Majestæt Kongen af Sverrig frasiger Sig, saavel for Sig Selv, som for sine Efterfølgere til Sverrigs Trone og Kongerige, uigjenkaldeligen og for bestandig, til Fordeel for Hans Majestæt Kongen af Danmark og for Hans Arvinger til Danmarks Trone og Kongerige, alle Sine Rettigheder og Adkomster til Hertugdømmet Svensk Pommern og Fyrstendømmet Øen Rygen. Disse Provindser, med alle deres Indvaanere, Byer, Havne, Fæstninger, Landsbyer og Øer, saavelsom de tilhørende Dele, Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skulle for Fremtiden med fuldkommen Eiendomsrett og Souverainitet tilhøre Kongeriget Danmark, og indlemmes i samme.

---

Art. 8 -13 --- 

14. Strax efterat nærværende Tractat er underskrevet, skal man umiddelbart og med Hurtighed derom give Underretning til Generalerne og de respective Armeer, hvorpaa Fiendtlighederne skulle ganske ophøre fra begge Sider saavel tillands som tilvands. --- 

15. Man er mellem de tvende høie contraherende Parter kommen formelig overeens om, at fra nærværende Tractats Underskrift skulle alle Contributioner, Betalinger af Penge, Reqvisitioner, Leverancer eller Anskaffelser, af hvad Art de end ere, ophøre, og at de, som kunne være blevne fordrede før denne Tid, ikke skulle vorde indkrævede. --- Der skal udnævnes Commissarier fra begge Sider, som, forsynede med gjensidige Fuldmagter fra begge de høie contraherende Parter, skulle umiddelbar efter nærværende Tractats Underskrift overlevere og modtage de befæstede Pladser og de fra begge Sider afstaaede Lande, i Overensstemmelse med de foregaaende fjerde og syvende Artikler; ligeledes besørge Rømningen af Hans Danske Majestæts Besiddelser, der ere besatte af den forenede Nord-Tydske Armee. Disse Commissarier skulle i Mindelighed komme overeens om alle de Puncter, som her ikke kunne særskilt berøres. Der er imellem de tvende høie contraherende Parter bleven fastsat som ufravigelige Grundsætninger for bemeldte Commissariers Handlemaade og Myndighed:

a. At Hertugdømmet Slesvig, deri indbegrebet Fæstningen Frederiksort, skal umiddelbar efter nærværende Tractats Underskrift rømmes af de allierede Tropper.

b. At fra samme Tid af skulle de allierede Tropper begynde efterhaanden at rømme Hertugdømmet Holsteen med Undtagelse af de Tropper, der høre til det Corps, der blokerer Hamburg; saaledes at umiddelbar efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer skal hele Hertugdømmet være rømmet af de allierede og igjen overleveres til Hs. Majestæt Kongen af Danmarks Tropper.

c. At Fæstningen Glückstadt skal rømmes og overleveres Hans Majestæt Kongen af Danmarks Tropper umiddelbar, efterat denne Souverains Ratification af nærværende Tractat er udvexlet mod Hs. Kongl. Høihed Kronprindsen af Sverrigs foreløbige Ratification, under Forventelsen af Hans Majestæt Kongen af Sverrigs.

d. At de svenske Tropper, som forblive i Hertugdømmet Holsteen lige til dets Rømning, skulle, som en Følge af de gjenoprettede venskabelige Forbindelser mellem de tvende Magter, i dette Mellemrum strax betale alle deres Fornødenheder i Overensstemmelse med en særdeles Overeenskomst, der til denne Hensigt skal træffes med de Danske Autoriteter. Dog kunne disse ligesaa lidt nægte deres Medvirkning og Bistand til at forsyne Tropperne med det Fornødne, som hine kunne gjøre nogen directe Reqvisition af hvilkensomhelst Natur hos Indbyggerne.

e. At de svenske Tropper skulle umiddelbar efter nærværende Tractats Underskrift gaae ind i Norge og besætte de derværende faste Pladser. Hans Majestæt af Danmark forbinder sig til i denne Hensigt at give de fornødne Befalinger paa den Maade, som nøie er udviklet i den følgende Artikel.

f. At svensk Pommern og Øen Rygen, skulle rømmes af de svenske Tropper og overleveres til Hans Majestæt Kongen af Danmarks, naar Fæstningerne Friderikshald og Kongsvinger, Frederiksstad og Aggershuus i Norge ere blevne besatte af svenske Tropper.

16. For at lette Udførelsen af den foregaaende Artikel, forpligte Hans Maj. Kongen af Danmark og Hans Maj. Kongen af Sverrig Sig gjensidigen, paa den meest forbindende Maade, til strax efter nærværende Tractats Underskrift at udstæde Proclamationer til Indvaanerne af de fra begge Sider afstaaede Lande, som underrette dem om den Forandring, som er foregaaet i deres Stilling, løse dem fra deres Troskabseed og indbyde dem til med Rolighed at modtage deres nye Souverainers Tropper, som maatte komme ind i deres Land. De tvende høie contraherende Parter skulle til samme Tid give de fornødne Befalinger til de gjensidige saavel militaire som civile Autoriteter med Hensyn til Overleverelsen af Fæstningerne og de faste Pladser, af Arsenalerne eller andre militaire Etablissementer af hvilketsomhelst Navn eller Egenskab; ligeledes af Kronens Eiendomme og Tilliggender uden nogen Undtagelse, og saaledes at det afstaaede Land gaaer roligen og ganske over under den nye Souverains Herredømme. De høie contraherende Parter skulle umiddelbar tilbagekalde fra de afstaaede Lande deres GeneralGouverneurer og andre offentlige ikke indfødte Embedsmænd, som ikke ville beslutte sig til at forblive under den nye Regjering, og skulle i Almindelighed tage de meest passende Forholdsregler, som staae i deres Magt, for at forekomme al Forhaling i Udførelsen, og Brud paa Bestemmelserne i nærværende Tractat.

Art. 17-20 --- 

21. Alle Domaine-Adkomster, Archiver og andre offentlige og private Documenter, Planer, Korter over Fæstninger, Byer og Lande, der ved nærværende Tractat ere aftraadte til Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Kongen af Sverrig, derunder indbefattet de Korter og Papirer, som henhøre til Landmaalings-Contoret, skulle uden Undtagelse udleveres fra begge Sider ved de danske og svenske offentlige Embædsmænd inden et Tidsrum af Sex Maaneder, eller, hvis dette erkjendes for umuligt, i det seneste inden Eet Aar.

Art. 22 - 28 ---

J.A.Schmidt: Lovsamling, utdrag

Line
05.01.2001 Tilrettelagt av Frode Ulvund