Hele Europa kjender det System, som Danmark har fulgt med uforanderlig Vedholdenhed under 15 Aars Krige og Uroligheder. Den strenge Overholdelse af en aaben og upartisk Neutralitet, og en samvittighedsfuld Opfyldelse af alle de Pligter, den medfører, have udgjort den eneste og bestandige Gjenstand for alle dets Ønsker og Bestræbelser. I alle sine Forhold til andre Stater har den danske Regjering viist en Ligefremhed og en Redelighed, der svarede til dens Hensigters Reenhed, og til den Kjærlighed til Fred, hvori den ei kan mistænkes for nogensinde at have vaklet. Hidtil havde Forsynet velsignet dens Bestræbelser. Skyldfri og angerløs mod alle Magter, var det lykkedes den at vedligeholde en god Forstaaelse med enhver af dem, og naar Omstændighederne fra Tid til anden have foranlediget Reclamationer og Discussioner fra de krigførende Magters Side, saa have de stedse havt sit Udspring fra den Upartiskhed i den danske Regjerings Opførsel, og Strenghed i dens Grundsætninger, som hine Forhandlinger kun have tjent til at bekræfte.
   Denne Freds- og Sikkerheds-Tilstand er pludselig bleven tilintetgjort. Efterat den engelske Regjering ved en skammelig Uvirksomhed har forraadt alle sine Allieredes Interesse, der vare indviklede i en ligesaa alvorlig som usikker Kamp, har den pludseligen udviklet sin hele Styrke for at overrumple og angribe en neutral Stat, som ikke havde paa fjerneste Maade fornærmet den. Planen til at overfalde Danmark, som er forbunden med Storbritannien ved ligesaa gamle som hellige Baand, er bleven forberedt med ligesaa megen Hemmelighed som Hurtighed. Den danske Regjering har seet den engelske Krigsmagt ankomme til sine Kyster, uden Anelse om at den var stilet mod Danmark. Øen Sjælland befandtes omringet, Hovedstaden truet, den danske Grund haanet og krænket, førend Hoffet i London ved et eneste Ord havde lagt sine fiendtlige Hensigter for Dagen. Disse bleve dog snart tydeligen nok udtrykte. Men Europa vil have Vanskelighed for at fæste Tro til hvad det faaer at høre. Den sorteste, den voldsomste, den grusomste Plan, som nogensinde er bleven lagt, er blot grundet paa en foregiven Efterretning, eller snarere et løst Rygte, om et Forsøg, som efter det engelske Ministeriums Paastand skulde gjøres for at rive Danmark ind i Forbindelser, som vare fiendtlige for Storbritannien. Støttende sig paa denne Forudsætning, som den meest løselige Undersøgelse snart viiste kun var en falsk Formodning, lod den engelske Regjering paa den bestemteste Maade erklære Hoffet i Kjøbenhavn, at Danmark, for at beskytte sin egen Interesse og sørge for sin egen Sikkerhed, kun havde Valget mellem en Krig og mellem den nøieste Alliance med Storbritannien. Og hvilken Alliance vovede man at tilbyde? En Alliance, som til første Pant paa Danmarks Undertvingelse overgav dets Krigsskibe til den engelske Regjering. Valget mellem disse Forslag kunde ikke være tvivlsomt. Forslaget selv, ligesaa fornærmeligt i sit Tilbud, som i sine Trudsler, kunde end ikke foranledige nogen Betænkning. Den retfærdigste og dybeste Harme maatte overveie enhver anden Betragtning. I dens Stilling mellem Skam og Fare havde den danske Regjering intet Valg. Krigen udbrød. Danmark skjuler ingenlunde for sig selv de Farer og de Tab, hvormed denne Krig truer det. Uforberedt overfaldet paa den troløseste Maade, angrebet i en isoleret Provinds, som var blottet for alle Forsvarsmidler, med Magt henrevet i den meest ulige Kamp, kan det ikke smigre sig med at undgaae smertelige Uheld. Men endnu har Danmark at redde en usmittet Ære og den Agtelse, som det tør smigre sig med ved en pletløs Fremgangsmaade at have forskaffet sig i Europas Øine, og det troer at vinde meer Ære i en Modstand, som bukker under for Magten, end dets Modstander i en Triumf, som misbruger den. Det frygter ikke Europas Dom over denne nye Tvist, det troer forud herved at finde sig hædret. Lad upartiske Kabinetter dømme, om der for England var nogen politisk Nødvendighed, eller nogen Sikkerheds Betragtning for Haanden, for hvilket det tillader sig uden Betænkelighed at opofre en Stat, som aldrig har fornærmet eller paa nogen Maade udæsket det. Stærk ved sin gode Samvittighed, ved sin Tillid til Gud, ved de kjække og troe Nationers Kjærlighed og Hengivenhed, som ere forenede under eet elsket Scepter, nærer den danske Regjering det Haab, at den uden Svaghed vil kunne opfylde den alvorlige, skjønt farefulde Pligt, som Ære og Nødvendighed har paalagt den. Den troer sig berettiget til at stole paa de europæiske Kabinetters Deeltagelse og Retfærdighed, og haaber at spore Virkningen deraf især fra de høie Souverainers Side, hvis Hensigter og indgangne Forbindelser have maattet tjene til Paaskud for at besmykke den mest skrigende Uretfærdighed, og hvis Tilbud, sigtende til at give den engelske Regjering Midler i Hænde til en almindelig Freds Indledning, ikke have kunnet afholde denne fra en Voldsomhed, der maa oprøre alle retskafne og ædle Hjerter i England selv, der udsætter en dydig Souverains Charakteer for Daddel, og besudler for evig Storbritanniens Annaler. "

Fra J. Aalls Erindringer, s. 597 98