Forordning 9 August 1754.
At alle af Bondestanden
i Norge, baade Mands- og Qvindes-Personer, som ei
bruge Gaarde eller Huusmands-Pladser, skal være for
bundne at fæste sig i aarlig Tjeneste, og ei være tilladte
at arbeide for Dagløn.

Grunnet .at forekomme Mangel paa Tjenestefolk hos
Allmuen, som fornemmelig har reist sig deraf, at adskillige
løse og ledige Personer af begge Kjøn, istedenfor at tage
aarlig Tjeneste hos Bonden, heller ville leve paa egen
Haand, og ernære sig enten ved at lade sig leie til Dag-
Arbeide eller tjene til Halften eller paa andre Maader.

1) Alle af Bondestanden, Mands- og Qvindes-
Personer (som ei bruge Gaarde eller Huusmandsplads,
eller formedelst Svaghed ikke i Tjenesten kan blive an
tagne, eller og, som ei i denne Fr. ere exciperede), skal
fæste sig i aarlig Tjeneste enten hos de Gaardbrugende,
ved Bergværkerne, Saugbrugerne eller andre. Skulde
nogen, som Tjeneste blev anbuden, sig derfor vægre, skal
slige tjenesteløsse Folk som Løsgjængere ansees og til
Fogden henbringes, som, naar de ei med lovlige Aarsa-
aer kan bevise, hvorfor de ikke antage stadig Tjeneste,
skal derefter med Attest om Forseelsen indsende dem til
Tukthuset, for der at arbeide i 2de Maaneder. I de
Stifter, hvor intet Tugt- eller Værkhuus er, skal Mands-
Personerne føres til nærmeste Fæstning at arbeide i 4
Uger, og selv betale deres Underholdning, om de kan,
men Qvind-Folkene straffes med Gabestokken ; Og er
den Skyldige af Militaire, da forholdes ester Reskript  11
Decbr. 1750.

2) Ligeledes maae ingen arbeide for Dagløn uden
Huusmænd og deres Qvinder, hvilke dog skal være plig-
tige, frem for andre, at arbeide hos Eieren af den Plads,
de boe paa; Derimod maae de, som selv have Jord at
bruge, arbeide for Dagløn, naar de dertil have Tid;
og de, som ingen fast aarlig Tjeneste kan bekomme,
naar de derom hos Lensmanden og Vedkommende have
meldet sig, som derfor skal meddele dem Beviis paa slet
Papiir uden Betaling; alt under Straf efter § 1.

3) Ingen Gaardmand af Bondestanden maae have
flere af sine Born hjemme hos sig, naar de ere 18 Aar
gamle eller derover, end han til sin Jord, Avl, Fiskerie
og andet Brug at drive, kan behøve, hvilke og fra den
Tid af skal tjene Forædrene imod aarlig Kost og Lon,
men de øvrige Born skal tage Tjeneste hos andre i Di
strictet; og ingen Huusmand maae have hjemme hos sig
flere af sine Børn, som ere 16 Aar gamle eller derover,
end en Dreng og een Pige, men ere Foreldrene gamle
og svagelige eller og Pladsen saa stor, at den ei med saa
faa Folk kan drives, maae de have saa mange af deres
Børn hjemme, som til Jorden at drive nødvendig be-
høves, men de øvrige skal imod aarlig Løn hos andre
antage Tjeneste.

4 Ingen Bønders, Hunsmænds Sønner eller an-
dre maae være Løsgjængere under Paaskud at de bruge
noget Slags Haandværk, med mindre de i Bøigden ere
boesatte, og sig af Haandværket alene kan ernære, uden
derhos som Dag-Arbeidere at lade sig leie, undtagen i
Høste- og Aande-Tiden, naar det for en kort Tid behøves.

5) Ingen, som er i Tjeneste, enten af det unge
Mandstab, Soldat eller andre, maae under noget Paa
skud drive nogen Slags Handel enten med at selge eller
kjøbe Kreature, Heste eller andet, for dermed i Landet at
omreise, eller med at brænde Brændeviin og holde sam-
me eller andre Varer fal hjemme i Husene, ved Kirken
eller andre Steder. Hvis nogen dermed attraperes, eller
saadant overbevises, skal det for Fogden meldes, som den
Skyldige derfor strax ved Gjeste-Ret skal tiltale, da Va-
rerne eller dets Værdie, som han har handlet med, til An-
giveren skal være hjemfaldne, og den Skyldige desuden
efter Sagens Omstændigheder bøde til Sognets Fattige
fra 1 til 5 Rdlr. Befindes nogen Huusbond med sine
Tjeneres Forseelse i dette Fald at connivere, skal han
for Bøderne og det Confisqverede være ansvarlig.

6) Ligesom enhver Soldat efter Fr. om Landmili-
ien i Norge skal tjene i det Lægd, hvortil han horer;
Saa skal og alle andre tjene i det Sogn, hvor de ere
fødte, saa længe de der Tjeneste kan bekomme; hvis ikke,
maae de, naar de derom have erholdt Fogdens Attest
(som paa slet Papiir uden Betaling skal meddeles dem),
antage fast og aarlig Tjeneste i næste Sogner.

7) Og som ingen Officierer ved de Gevorbne maae
have flere Ober-Completter, end tilladt er, saa maae de
ei heller meddele nogen Seddel til Beviis, at han ved de
Gevorbne er engageret, uden samme tillige af Chefen er
underskrevet; da slige Ober-Completter skal opholde sig
paa et vist Sted, helst i den Bøigd, hvor de ere fødte,
og i aarlig Tjeneste, indtil de ved Compagniet virkelig
kan antages, da de og imidlertid, saavidt af deres Tje-
neste hos Bonden eller Landmanden kan dependere, skal
sortere under det Steds Jurisdiction, hvor de sig opholde.

8) Paa Landet i Søelægderne maae ingen Lægds
mænd, Opsiddere, Strandsiddere eller Huusmænd begive
sig i Farten uden med Fogdens eller deres Huusbondes
Tilladelse, ei heller maae nogen af det tjenstdygtige Mand
skab fare, uden deres Fader og Huusbond eller Øvrighed
tillader dem det. Og skal enhver, som saaledes vil fare,
ved Sessionen forevise denne Tilladelse og Fogdens Be-
viis, at intet hefter paa ham i Lægdet, som deri kan
være hinderligt.

9) Da nu herved, saavidt muligt, er draget Omhue
for, at Folket kan blive i Landet og holdes til Arbeide
og stadig Tjeneste; Saa maae og ingen Tjeneste antages
paa mindre end et heelt Aar, og naar nogen forbliver
flere end et Aar i samme Tjeneste, maae de derfor ei
paa nye eller oftere, end ved forste Indtrædelse i Tje-
nesten, fordre Fæstepenge; Forlader nogen, som ei træder
til Gaard eller Huusmandsplads, sin Tjeneste, uden strax
at træde i Tjeneste igjen hos en anden, skal den forrige
Huusbond under 1 Rdlrs Straf anmelde det inden 14
Dage for Lensmanden, som det igjen melder for Fogden,
der hermed forholder sig efter § 1, hvilke Bøder tilfalde
Lensmanden, og skal Fogden dertil assistere med Udpant-
ning i Mangel af mindelig Betaling.

10) Enhver Tjener skal tjene for den Løn, som i
Amtet eller Bøigden har været sædvanlig, og maae ei
lønnes med andet end Kost og rede Penge eller Klæder
isteden for Penge, og maae ingen Tjener tilstaaes noget
Slags Kreatur paa Foder, nogen Flæk Jord til Sæd
eller Eng, nogen Part af Bondens Avl, Fiskene eller
anden Handel og Handtering, nogen Slags frie Dage
for Arbeide, eller Frihed for visse Sorter Arbeide, extra
odinair Spise eller andet; Men enhver Tjener skal stedse
og daglig forrette alt det Arbeide, hvortil han af Huus-
bonden efter hans Tjenestes og Kræfters Beskaffenhet
beordres, og lade sig neie med den Kost, som i Distric-

tet er brugelig, alt under 2 Rdlrs Straf til Angiveren,
saavel for Huusbonden som Tjeneren, om anderledes be-
findes; Dog forstaaes ei herved, i Fald en Propritair
har nogen saa dygtig Huusmand paa sin Gaard, som
han giver Kost og Løn for at have Opsyn med hans
Gaards Avling, at jo en saadan tillige maae bruge
Huusmands-Pladser.

11) Skulde en Huusbond ei have saa meget at for
rette, at han alene dertil behøver en Tjener, da maae
2de Huusbonder antage een Tjener tillige, som kan for-
rette begge deres Arbeide alternative, saaledes som de
imellem sig kan forenes.

12) Alle Tjenester paa Landet skal saavel af Huus-
bonder som Tjenere opsiges 3de Maaneder for Flyttetid
og enhver Huusbond skal, mod 2 Rdlrs Straf til An-
giveren, meddele sin Tjener Skudsmaal, naar han af
Tjenesten forløves, saaledes som han kan have fortjent.

13) Modtager nogen Tjener Fæstepenge, og ei
gaaer i Tjeneste, eller træder i Tjenesten, og uden lovlig
Aarsag fraviger den, da skal han strax skaffe Huusbonden
en god og dygtig Karl igjen, eller, om det er en Pige,
da en ligesaa beqvem Tjenestepige igjen; Men i Mangel
deraf skal den Skyldige, foruden Straf efter Loven, satt
tes i Gabestokken eller Halsjernet paa Kirkebakken i nogle
Timer; skeer det 2den Gang, da nogle Prædike-Dage
efter hinanden at sættes i Gabestokken, hvilket ved Bøigde-
Vægteren skal forrettes, som derfor af den Skyldige nyde
24 skilling 1ste Gang, og for hver af de folgende 12 skilling;
Men befindes nogen 3die Gang i saadan Forseelse, da
skal han arbeide 2de Maaneder i nærmeste Fæstning, og
hun i Tugthuset.

14) Haver nogen Huusbond at klage over sin Tje-
ners Uvillighed, Skjødesleshed, slette Forhold, eller an
det deslige, som Huusbonden ikke selv ved Tugt og al
vorlige Formaninger kan forandre, da skal det paa neste
Ting for Sorenskriveren andrages, som strax uden Pro
ces, Vidtløftighed og Bekostning, deri skal kjende, hvad
Ret er. Og om nogen af Parterne derved finder sig
fornærmet, maae de inden 4 Ugers Forløb derpaa klage
for Amtmanden, som uden videre Appel skal decidere og
afgjøre Sagen. Ligeledes forholdes, naar en Tjener har
at klage over Huusbonden; Men med de Sager, hvori
Delicta indbefattes, som af Justitien ber paatales, skal
omgaaes, som med andre Justits-Sager.

15) Efterlader fattige Foreldre sig smaae Vom, da
bør Fogden og Præsten besørge, at de settes hos de skik
keligste og meest formuende Folk til Opfostring, som der
til kan formaaes, eller og, om fattige Forældre selv ville
sætte deres Børn ud til Opfostring, da skal deslige
Børn tjene Fosterforeldrene for Kost og Klæder alene,
indtil de blive 20 Aar, om de ere under 5 Aar, naar de
settes til dem; Men ere de derover, da indtil de blive
18 Aar gamle; efter hvilken Tid de vel bør tjene Fo-
sterforeldrene frem for andre, men dog imod billig Kost
og Løn, som paa andre Steder.

16) Forsømme Fosterforeldrene i nogen Maade saa
danne Børns Underviisning eller behandle dem ilde, el-
ler om Fosterforeldrene noget paa Børnene have at kla-
ge, da skal Fogden og Præsten besørge, at derpaa, om
mueligt, raades Bod, men, i Mangel deraf, at Børnene
til andre blive hensatte, som deres Opdragelse bedre vil
iagttage.

17) Sligt Drengebarns Opfostringssted skal agtes
for dets rette Lægd, uden Hensigt til Fødestedet, naar
Barnet ei var over 7 Aar, da det blev hensat, og skal
Fosterforeldrene melde det for Lægdsmanden for at an
tegne Drengen blandt det unge Mandskab.

18) De Unge eller andre, som for nogen Forseelse
demmes til Tugthuset eller andet publiqve Arbeide, maae
ei, naar Straffen er overstaaet, løbe om, hvor de vil.
men skal forføie sig til det Sted eller Bøigd, hvorfra de
ere komne, og der igjen antage Tjeneste.

19) Kjedelflikkere, Heglemagere, Grydesmede, Heste-
skjærere og andre deslige, som kan ansees at stryge Lan
det igjennem, maae ei opholde sig paa Landet, uden de
have Amtmandens Tilladelse og ere Boesatte, hvilke i
samme Amt med Amtmandens Pas visse Tider om Aaret
maae omreise; Men begive de sig ud af Amtet, ansees
de som Løsgjængere; og dersom nogen tager til Huse
saadanne eller andre Losgjængere paa Landet, som intet
Pas eller nogen Slags Rigtighed kan forevise, da skal
de, isteden for Straffen efter 3—21—21, bøde til An
giveren 24 skilling for hver Nat og for hver Person, de saa
ledes huse uden samme til Øvrigheden at overlevere og
angive.

20) Ubekjendte reisende Personer, som vil sælge den
Baad, de reise udi, skal af alle Forekommende paagri-
bes, under 2 Rdlrs Straf, og til nærmeste Lensmand
henbringes, som derefter skal forstaffe den skyldige videre
til Fogden, for at examineres. De, som kjøbe med saa
danne Folk, straffes som de, der kjøbte med Tyv; og hvo
som i Jægt eller andet Fartøi ved Søekanten indtager
en ubekjendt Person, som ei med rigtigt Pas er forsynet,
skal derfor ansees efter Forordningen 28 Febr. 1705 § 15.

21) I øvrigt forbliver det ved Loven og de om
Tjenestefolk udgangne Forordning, saavidt ikke herved er foran-
dret. Og skal denne Forordning  engang om Aaret saavel i
Hovedkirkerne som Annexerne af Prædikestolene læses.