Vi, Friderich den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, etc. etc. Giøre alle vitterlig: At, som det erfares, at ved Exsecutionen af Vores den 9 Octobris Ao. 1750, angaaende Feste- eller Bygsel Sedler for Huus Mændene i Vort Rige Norge, Allernaadigst udgivne Forordning skal forefalde adskillige Vanskeligheder; Saa have Vi, i Anledning af de herom til Os Indkomne allerunderdanigste Forestillinger, Allernaadigst funden for Got, bemelte Forordning nærmere at forklare, og til den Ende at byde og befale, ligesom Vi og hermed Allernaadigst byder og befaler:

1.
At Gaard Mændene, Proprietarier eller Beneficiarii ey maa tvinges til, imod deres Villie, at give Bygsel paa de Pladser, som enten ere eller herefter kunde blive opryddede inden Gaardens Indhegning eller Hiem Røsser, saasom deslige Pladse stedse sorterer under Gaarden, og ingen Tiid for a parte Skatter eller Afgifter kand skyldsettes, ey heller Gaarden udi dens Afgift derfore forhøyes; Og maa det være Bonden og Huusmanden tilladte, om hvad enhver af dem paa sin Side haver at efterkomme og i Agt tage, at contrahere og foreenes saaleedes, som de paa Begge Sider finde tienligst, ald den Stund derved intet imod Vores Allernaadigste Lovs 5te Bogs I. Capitel 2. Articul foretages; Men skulde det hende sig, at en Huusmand, som selv enten havde bekostet Huusene paa Pladsen at opbygge, eller kiøbt dem af den forrige Besidder, skulde døe, og Enken ikke var i Stand, at giøre det Arbeide, som Bonden behøvede, og de vare a c c o r d e r e d e om, eller og Huusmanden kunde faae bygslet en anden Gaard, og vide sig bedre Leilighed, da skal Bygningerne paa Pladsen, effer billig Værdie, hvilket af uvillige Mænd skal fastsettes, betales Huusmanden, enten af Bonden selv, eller af den Huusmand, som kommer i Steden, og Pladsen strax med en anden blev forsynet, i Fald herom ikke anderledes ved Accorden var stipuleret. Og skal der ved saadan Bygningernes Taxation confidereres, om Tømmeret dertil af Gaardens Skove er taget.

2.
Saafremt Odels Bonden, ved lovlig Bygsel, vil affstaae een eller tvende saadanne opryddede Pladser, naar de, uden nogen lovlig Besidders beføyede Anke, vare blevne ledige, enten til een af sine yngre Sønner, Døttres Mænd, Søskende eller andre, og enten med eller uden Tillæg af den Ager og Eng, som under Gaarden selv bruges, da maa saadant tillades, dog uden at den rette Odelsmand derved udi sin Odels Ret maa tilføyes nogen Fornærmelse, og uden at det bygslede Stykke Jord derfor skulle taxeres til Skyld for sig selv, men ligesom Odels Bonden vedbliver, at svare Afgiften for den heele Gaard, saa skal der være ham tilladt, med en saadan Bygsel Mand igjen at accordere, hvor meget denne ham derudi skal komme til Hielp.

3.
De Huus Mænds Stuer og Pladser, som Odels Bonden eller Land Drotten selv haver bekostet at bygge, rydde eller indrette, for at besettes enten at udsige og bortjage en saadan Huusmand eller hans Enke, saa længe han eller hun upaaklagelig efterkommer de dem foreskrevne Pligter; Hvad ellers angaaer de saa kaldede Strand Siddere ved Søe Kanten, saa og de, som ved Kiøb  eller Lade Stederne have bebygt Grunde, imot at svare aarlig Grunde Leye deraf, da skal det forholdes dermed, efter derpaa udstedde Grund Seddel, hvad enten derunder er lagt nogen Korn Lykke, eller derunder ikke befattes videre Strekning, end det, som Husene ere byggede paa, og til Gaards Rum er indhegnet; Og hvor ingen Grund Seddel findes, der bør den af Grund Ejeren udstedes for den samme Leye, som af Huuset sædvanlig gives, og aarlig er a c c o r d e r e t .

5.
Og paa det at Rydningen udi Vort Rige Norge paa alle muelige Maader kand fortsettes, saa og at Familierne derved i Fremtiden mærkeligen kunde tiltage, saa vilie Vi hermed Allernaadigst have befalet, at de Pladse, som udi Gaardenes Udmarker maatte blive opryddede, for ald Slags Skyld Setning og Afgift af Tiende eller deslige skal være befriede, og det udi Allernaadigst Betragtning, at Gaarden med dens Udmark forhen er Skyld sat, og at Huusmanden til Brænde  og Gierde Fang samt Kreaturenes Gresning med deslige videre af Gaardens Skove og Marke nyder Assistence.

6.
Men, hvad de Rydnings Mænd angaaer, som udi Vores eller Bøygdernes Almindinger eller paa saadan Jord, som forhen ey er skyld sat, oprydder Ager eller Eng, saavit Lovens 3die Bogs 12te Capitel 4de Articul, og den Kongelig Forordning af den 7de Octobris Anno 1728, dens 6te Articul tillader, da skal derpaa af Fogden gives Rydningsmanden Bygsel Seddel paa 6 Skillings stemplet Papir, hvorudi ligeleedes Stedets Circumference og Distance samt Forskiel paa Jord og Myrer, som udi 4de Post er meldet, skal beskrives, og udi Ting Bogen indføres; Og ville Vi Allernaadigst have forundt saadan en Rydnings Mand Frihed udi Tie Aar fra første Rydnings Tiid, for Skatter, Land Skyld, Tiende, Skyds og andre deslige Afgifter; Men skulde saadan Rydning indbefatte bløde og forhen ufrugtbare Myrer, som maatte igjennemgraves, forinden det kunde cultiveres, da skal derpaa bevilges en lige Frihed for Skatter og Afgifter udi en Tiid af Femten Aar; Og i Fald at Rydningsmanden inden den Tiid døer og efterlader sig Hustrue eller fuldvoxne Børn, da skal de være nærmest til at nyde bygsel paa Stedet med lige Privilegier, som Rydningsmanden, indtil de forbemelte Friheds Aar ere exspirerede, da Stedet derpaa, efter Lovens 3die Bogs 12te Capitel, 8 Articul, skal Skyldsettes, i Ligning med hvis andre Gaarde der i Egnen ere ansatte for.

7.
Men skulde en saadan Rydnings Mand ved Døden afgaae, efter at Jorden var bragt i frugtbar Stand, og ey efterlade sig nogen Arving, som samme kunde tiltræde, da skal hans Arvinger af den, som igjen kom til Jorden, erstattes, hvis saadan Rydnings Mand derpaa enten udi Bygninger eller andet kund have anvendt, og det, efter uvillige Mænds Skiøn, i Fald de derom ey skulde blive eenige, hvorefter den, som Pladsen igien antager, skal nyde de tilbagestaaende Friheds Aar for aarlig Afgift og Paalæg. Udi det øvrige ville Vi hermed Allernaadigst have befalet Vore Fogder, Sorenskrivere og andre Vedkommende, at de paa alle muelige Maader haver at fremme og facilitere Rydningen i Landet, og ikke under deres Embeders Fortabelse, derudi at giøre nogen Hindringer eller Besværligheder; Thi byde Vi hermed og befale Vores Vice Statholder, Grever, Stiftbefalingsmænd, Amtmænd,
Laugmænd, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre, som denne Vores Forordning, under Vort Cancellie Segl, tilskikket vorder, at de den paa behørige Steder, til alles Efterretning, strax lader læse og forkynde; Givet paa vort Slot Fredensborg, den 29 Aprilis Ao. 1752.
Under Vor Kongel. Haand og Signet
Friderich R.