Vi Friderich den Femte, af Guds Nåde, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, etc. etc. giøre alle vitterligt: At, saasom Vi ere komne i Erfaring, hvorledes endeel Bønder udi Vort Rige Norge, naar de antage Huusmænd, enten til at beboe deres Huuse, eller at dyrke eller oprydde deres Jorder, ikke skal ville give dennem nogen Fæste eller Bygsel Seddel efter Loven, men at Huusmanden maa lade sig nøye med Bondens mundtlige Løfte paa, at han, efter Landets Viis, sin Livs Tiid maa forblive ved Huusets Beboelse og Jordens Brug, hvoraf flyder: at hverken Bonden eller Huusmanden kand være i Stand til, ved Lov og Dom, at indtale, hvad den eene er den anden pligtig, saa at i sær Huusmændene derover ofte u rættelig skal være drevne fra deres Huuse, naar de med største Fliid og Arbeyde have dyrket eller opryddet Jorden, og derefter maa gribe til Bettelstaven. Altsaa have Vi, til saadan Misbrug samt Vore kiære og fattige Undersaatters Fortrængsel at afskaffe og forekomme, Allernaadigst fundet for godt, at byde og befale, saasom Vi og hverved Allernaadigst byde og befale, at alle Odels-Bønder i Vort Rige Norge, som nogle af deres Huuse eller Jorder til saadanne Huusmænd, enten allereede have overladt, eller i Fremtiden overlade, skulle pligtige være, derpaa at meddele Huusmanden en Fæste eller Bygsel-Seddel, ved Dag og datum, samt paa det udi Forordningen av 23 de Januarii 1719 anordnede stemplede Papiir uden nogen Skriver Penge derfor at tage, hvilken Bygsel Seddel skal lyde paa Huusmandens Livs Tiid, og paa hans Hustrue efter hans Død, saalænge hun sidder Enke, og bør derudi indføres, ey alleene Huusets og Jordens Lejlighed samt Bygselens summa, men endog den øvrige Tieneste, som Huusmanden bør beviise Bonden, og hvis de paa begge Sider ere pligtige at efterleve, alt i Overeensstemmelse med det, som Loven udi dens tredie Bogs fiortende capitul om Lejlændinger anordnet haver; Og skal saadan Bygsel Seddel paa Tinge, til alles Efterretning, imod halve Læsnings Penges Betaling, forkyndes, og, udi alle sine Ord og Puncter, u ryggeligen holdes, og blive u forandret af Bonden eller Huusmanden, med mindre denne sidste, eller hans Enke, ved Opsætsighed, u troeskab eller i andre Maader sig derimod skulle forsee, da de, efter foregaaende lovlig Rættergang og Sagens Beskaffenhed, bør dømmes til at have deres Fæste eller Bygsel forbrudt. Forsømmer nogen Bonde saaledes at forsyne sin Huusmand med lovlig Bygsel Seddel, eller nogen paa mundtlig Bygsel efterdags antager, da bør han ey alleene betale det stemplede Papiir dobbelt, men endog desuden bøde til Sognes Fattige Een Rigsdaler, som uden Lov og Dom af hannem skal udreedes, og hvormed de committerede for de Fattiges Væsen i hvert Præstegield paa Landet bør have nøye Indseende; Thi byde Vi hermed og befale Vores VICE Stadtholder, Grever, Stiftbefalingsmænd, Amtmænd, Laugmænd, præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre, som denne Vores Forordning, under Vort cancellie Seigl, tilskikket vorder, at de den paa behørige Stæder, til alles Efterretning, strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slot FREDENSBORG den 9 de octobris anno 1750
Under Vor Kongel. Haand og
Signet
Friderich. R
10.08.1999 Tilrettelagt av Frode Ulvund