1745; De Fines beskrivelse over Stavanger Amt. (Økonomiske tilhøve).
Line

2. Her i amtet voxer fornemmelig havre, dernæst byg, lidet rug og et slags korn, kallet Thorebyg eller himmelkorn, er at se til som hvede, dog er ganske faa, som samme saa og høste; men som indbyggerne finde mest fordel i havresæden, saaes deraf mest, formedelst den og almindeligst bruges og fortæres til deres føde og underholdning. I gode aaringer kan baade bøndeerne paa Jæderen og i Ryfylke fogderi, foruden at forsyne sig selv, selge saameget af deslige kornvarer, at ej alene Stavanger by og fjellmanden i amtet, om han skulde mangle, dermed tilstrælikelig kan blive forsynet, men og en stor del, fornemmelig i foraaret, til de næstomliggende amter, som Lister amt og Hardanger i Bergens amt, bliver til fornødent sædekorn opkjøbt og henført, desuden og en hoben korn til Bergen, Throndhjem og øster udskibet, hvorved Stavangers borgere dog mest profitere, formedelst amtets bønder efter byens sidste allernaadigst forunte privilegier, dateret 2 September 1735, ere obligerede at selge alle deres varer udi Stavanger by og forbudne at bringe eller føre med egne baade deres korn andensteds hen; ellers berede og bønderne endel af deres korn til mel, malt og gryn, som de til Stavanger by indføre og selge.

Henta frå: Norske magasin. Skrifter og optegnerlser angaaende Norge og forfattede efter Reformationen. Samlede og udgivne av N.Nicolaysen, tredje bind, Chra. 1870.

Line
10.08.1999 Tilrettelagt av Frode Ulvund