...Frd. 23 Jan. 1839 modereres og forandres, saa at det tillades Menighederne selv, som bedst kjende de Districters Situation, hvor de boe, samt deres egen Leilighed, at bringe de til Ungdommens Oplærelse, beqvemmeste Midler i Forslag, samt selv imellem sig at reparere og ligne, indsamle og til Vedkommende igjen distribuere de nødvendige Skole-Udgifter, hvori bemeldte Fr. i ingen Maade skal være dem til Hinder, men heller tjene dem til Veiledelse at fastsætte en billig Proportio nog Lighed i Ligningen.
   1. Hvert Præstegjeld skal have sit Skole-Væsen for sig selv og sin egen Skole-Kasse, og, naar Indbyggerne villig contribuere det nødvendige til deres egen Ungdoms Underviisning i deres Børnelærdom, skal de være frie for al Udgift til Skolevæsenet paa andre Steder. 2. Amtmændene tilligemed Provsterne, hver for sit Provstie, bør saasnart muligt, for sig indkalde 4 af de kyndigste og bedste Mænd i hvert Præstegjeld samt Bygde-Lensmanden og Fogden, hvor der er Kongens eget Gods, og Proprietairene, hvor saadant Gods forefindes, tilligemed Sognepræsten og hans Capellaner, for med dem at overveie og endelig at udgjøre, hvad Anstalter til Ungdommens Underviisning i deres Christendom i hvert Præstegjeld, efter dets Situation og Indbyggernes leilighed, beqvemmeligst kan fastsættes, være sig med faste Skoler, omgaaende Lærere eller hvad for Middel de tjenligst befinde, hvori Fr. om Skolerne paa Landet i Norge maa tjene dem til Veiledelse, men ingenlunde til Hinder, ifald de beqvemmere, tjenligere og bedre Middel kan udfinde naar ikkun Kongens Øiemærke, som er Ungdommens Oplærelse i deres Christendom, derved kan erholdes. 3. Dernæst bør de gjøre en nøie Beregning over Skolevæsenets aarlige Bekostninger, hvilke de maa ligne imellem sig selv indbyrdes enten med eller uden for Fr., saavel paa Husbonder som Tjenere samt Huusmænd, Haandværksfolk, Soldater og gaardbrugende Officerer, Præster og Kirke-Eiere, ingen uden Almisselemmer undtagen, saaledes at den ene bærer Byrden med den anden efter en billig Proportion, som ret og forsvarlig kan eragtes; kan de Sammenkaldede over en eller anden Post ikke forene sig, skal Amtmanden og Provsten deri strax decidere, og hvad saaledes bliver fastsat, derover bør en ordentlig af alle Vedkommende behørig underskrevet Forretning forfattes, som indsendes til Stiftamtmandens og Biskoppens Approbation og i Stiftskisten forvares, da den for den følgende Tid bør være en bestandig Regel for Skolevæsenet i de Præstegjeld, efter hvis særdeles Omstændigheder den er indrettet. 4. De bør foreslaae en eller flere gode Mænd i hvert Sogn, som efter Amtmandens Anordning kan staae for at oppebære Skole-Kassens Indkomst og udbetale Skolelønnen, hvilke Mænd maae have Frihed at lade udpante dem, som ei i rette Tid betale deres Contingent ... 6. De efter bemeldte Fr. allerede til Skole-Kassen erlagte Penge maae Vedkommende paa Forlangende tilbageleveres, eftersom ingen skal med mere Udgift bebyrdes, end dem efter den ag Amtmanden samtykte Ligning kan tilkomme at svare ... 7. I de Sogne, hvor Situationen ikke tillader, at Ungdommen kan samles til ordentlig og daglig Skolegang i noget vist Huus, vil Kongen ikke insistere paa Klokker-Boligers Anskaffelse efter Loven og Fr., saasom der vilde geraade Kirke-Eierne til temmelig Bekostning, men Skolevæsenet til ingen Befordring og Kirkerne paa mange Steder ventelig ikke have saa stort Fortog eller Grund, at beqvemme Boliger med fornødent Gaards- og Hauge-Rum derpaa kunde bygges, hvorved Klokkerne kunde funde sig brøstholdne, ved at forflyttes derfra, hvor de sig nu med Fordel kan have nedsat. 8 ... Derfor skal Præsterne, saasnart denne Anordning er publiceret, strax med deres Menighed forene sig om de Anstalter, som de ved Forsamlingen hos Amtmanden og Provsten vil bringe i Forslag, paa det Alting der ordentlig og uden Stridighed kan vorde afgjort, saaledes at alt med Skolevæsenet kan komme til Rigtighed inden Mikkelsdag 1742...
 

J.A.S.Scmidt: Forordninger, aabne Breve, Placater m.m. for Kongeriget Norge, i Tidsrummet fra 1648-1813. 1ste Bind 1658-1770, Chra. 1851