§ 3. Alle udenbyes Boende uden Forskjel, enten af Civil- eller Militær-Stand, Præster, Fogder, Skrivere, Lensmænd, Strandsiddere, Gjestgivere, Bønder, Bønder-Sønner eller Drenge, Huusmænd og Pebersvende, mae ei noget kjøbmandskab paa Landet drive, men skal være forpligtede deres Varer til Byen at føre, og dem der paa Torvet til Bergens Norgere, og ingen Anden, under hvad Prætext det være kunde, at sælge og afhænde. Saa maae ei heller nogen Udenbyes-Mand (undtagen de fra  Nordlandene, som ere tilladte at handle med de Contorske) kjøbe deres Fornødenhed hos Andre end Bergens Borgere under Straf af 10 Rdlr., naar anderledes befindes. Sammeledes maa og ei heller nogen Udenbyes-Mand kjøbe nogen Vare af Skiberumme paa Fjorde eller Udhavne under 25 Rdlr. Straf, eller af Skibe, som i Byen eller paa Vaagen ligge førend Liggedagene ere overstandne. Illigemaade skal det være Nordlandsfarerne saavelsom og alle andre Udenbyes-Mænd, som til en Borger i Bergen Noget skyldige ere, forbudet sine Varer til anden Borger at sælge, førend han sin Skyld hos ham betalt haver; dog skal han hos sin Creditor i Salg og Kjøb nyde Markeds-Gang.
   § 4. Al Forprang skal aldeles være forbuden og afskaffet, hvorfor ingen Kjøbmand, Borger eller Contorske, Skindkræmmere, Baadsmænd, Flytningsmænd eller Andre maae fare ud af Byens Vaag imod Skibe, Jægter eller Baade til at gjøre noget Forkjøb eller ved Andre paa Landet lade slutte noget Forkjøb, førend Fartøierne ere komne ind for Slottet, og enten for Anker eller Landtoug sig have fastlagt; langt mindre maa Nogen understaae sig at udfare eller omstrippe paa Landet, nogen Slags Varer at sælge eller indkjøbe, under 10 Rdlr. Straf første Gang, og dobbelt saa meget anden Gang, naar herimod gjøres, og desforuden have Varerne fortabt, som han med faret haver. Dog, paa det Landmanden eller Bonden, som ikke altid for en ringe Ting kan selv søge sin Nødtørft af Salt, Meel, Hamp etc. i Byen, ikke maatte blive forlegen, da skal saamange Kræmmer-Leier paa Landet indrettes, som Stiftammanden med Magistraten og de 16 Borgere befinder fornødne at være, iblandt hvilke nær nemmeligen skulle vedblive de, som over 30 Aar været have, saafremt de hinanden ikke for nær ligge. Eiermændene deraf skulle være Bergens Kjøbmænd og Borgere, og ingen Anden; og skulle de derpaa nedsætte skikkelige og ædrue Tjenere og Folk, der ærligen og oprigtigen skulle handle; befindes det anderledes, og Aarsag til billigt Klagemaal gives, da skal Eiermanden selv dertil svare og stande til Rette. Alle Andre forbydes nogen Handel paa Landet at drive, og de, som hidindtil, under Navn af Borgerskab, nogen Handel der have brugt, skulle sig under forbemeldte Straf derfra entholde, til Byen flytte, sig der nedsætte, og efterdags ei tilstædes deslige Handel paa Landet mere at drive; ei heller maa nogen Bergens Borger eller Anden, som i Stiftet i Fisketiderne paa Fiskeri udfare, noget Kjøbmandskab med Bonden eller Andre drive, under Varernes Fortabelse, og desforuden 10 Rdlrs. Straf, naar han det gjør.