1687; Christian 5.s Norske Lov, Femte Bog, II. Cap. 63 Art. (Om åsetesretten).
Line
Om Faderen lader Odelsgods, eller andet Jordegods, efter sig, da viger ældste Søn til Hovedbøllet og Aasædet og de andre Sødskinde tage lige Jorder paa deris Lod, hver for sin Anpart, Broder en Broderlod, og Søster en Søsterlod, efter Dannemænds Vurdering; Er ingen Søn til, da viger ældste Søns Søn, eller anden Sønnesøn, som næst er, til Hovedbøllet: Er ingen Sønnesøn til, da ejer ældste Daatter Hovedbøllet, og de andre Søstre lige gode Jorder, saa som nu sagt blev om samtlige Sødskinde. Ere der ikke Jorder nok til at regne lige imod Hovedbøllet, da giøres Medarvingerne fyldist udi Penge, eller andre Vare; Om de ej strækker til fyldist, da skal den ældste dog nyde Hovedbøllet som sagt er, og give de andre Landskyld, hver for sin Anpart, efter Dannemænds Sigelse. Sædegaardene med Jure Patronatus, Birkerettighed og saa mange Ugedags og næst hosliggende Bønder, som til Avlen at drive fornøden giøris, skulle tage i Arv det andet fraliggendis og Strøegods; Kand de ikke naa deris Lod derudi, eller i Løsøre og Kiøbstædsgods, da skulle Brødrene, der bekomme, giøre dem fyldist for deris Arvelod i andre Maader, eller tage dem i Fællig med sig i Sædegaardene for saa vit, som Søstrene efter deris Arvelod ere berettigede.
Line
10.08.1999 Tilrettelagt av Frode Ulvund