7.
Bøxselen angaaende, da i hvor vel Vi havde formodet, at enhver retsindig Patriot og Landdrot skulle meere have anseet det gemeene beste, og Landets conservation, end sin egen Nytte og Fordeel, saa maa Vi dog u gjerne fornemme, at endeel, baade som selv eyer Gods, saavelsom andre, som ikkun med noget Gods i deres Livs Tid ere benificerede, haver betient sig af den Kiærlighed og Attraa, som enhver Erlig Bonde har haft til at besidde sine Forfædres Gaarde og Jorde Parter, og der over sæt Bøxelen saa høyt, at de aldrig haver kundet betale den, mens omsider vaaret tvungen til at forlade Huus og Hiem, ja endelig Landet, for mangel af Bøxelens Betaling, hvorud over Vi haver vaaret uforbigiengeligen foraarsaget, at raade Bod paa saa stor og farlig en Misshandling, og til den ende allernaadigst befaler, at ingen, i hvo han være maa, skal herefter fordre eller tage meere af den som en Gaard Bøxle vil, end i det høyeste Tie Rixdaler af et Skippund Tunge, og Fem Rixdaler af en Hud, og af de andre Species efter samme Proportion; Dog hvor nogen sær Herlighed findes med Fiskeri eller andet, hvor af Bonden nogen virkelig Nytte Aarlig kunde have, og han ingen sær Afgift derfor giver, eller noget i den Aarlig Landskyld ham derfor er tilreignet, der af maa tages, over forrige Bøxels Taxt, den tredie Deel af et Aars beløb, som samme Herlighed sikker kand Importere, hvorimod ringere Bøxel tages af et Spand til Søes, og i andre slette Egne, Nemlig en Tredie-deel ringere af den ovenbemeldte satte Taxt; Og hvis nogen ikke skulle kunde overkomme at betale de udlovede Penge strax, da bør han derfor ikke miste Gaarden, langt mindre trænges siden derfra, naar han har tienlige Vahre at betale den resterende Bøxel med. Iligemaade skal Bønderne, som staar i Restantz for høyere Bøxel, end forskrevet staar, ikke være pligtige meere der af, end efter forskrefne Taxt at betale; Og der som de kand beviise, allerede saa meget, eller meere der af at have betalt, da skal de være fri for videre Bøxel at udgive; Og skal een hver Proprietarius eller Jord Drot være forpligtet, alt hvis Bonden Tid efter anden betaler, paa hans Landskyld saa længe at afskrive, indtil den gandske er afbetalt, og hvis han siden kand til veye bringe, paa Bøxelen, saa at af Bøxelen ey noget annammes, førend Landskylden ganske er clareret; Naar og nogen vil søge sin Bonde for Restantz, i hvad Navn den have kand, ved Udleg, da skal Dommerne vel i agt tage, at Bonden ikke fra tages hvis hand til sin Auflings eller Fiskeries Fortsættelse, saa og til sit Livs Ophold nødvendig behøver, med mindre skilligen kand beviises, at Bonden, formedelst sin Ladhed og Efterladenheds skyld, selv haver været Aarsag til sine onde Vilkor. Forseer sig nogen herin med hemmelige Tingninger at giøre, eller tage forud nogen Foræringer, om der ved at tilvende sig meere til Bøxel, end nu tilladt er, da skal han, naar det paa klages, legge Sagen fra sig ved sin Eed, eller, efter Bondens derpaa aflagde Eed, give hannem det dobbelt tilbage igien, og have forbrudt sin Bøxel Ræt. Hvis og nogen skulle fatte de Tanker, heller at vilde bruge Gaarden selv til en Auflsgaard, end at vilde bøxele den bort for denne satte Taxt, da som det geraader til Landets svekkelse paa Mandskabet, maa det ingenlunde tillades, naar han har en anden Aufls Gaard ved det Sted, hvor han boer, med mindre han af saadan nye Aufls gaard vil herefter give dobbelt Skat og udreede dobbelt Mandskab efter Gaardens Proportion.

8.
I tredie Aars Tage skal ey videre gives end en Rixdaler af hver Løb, og af anden Landskyld, efter Proportion og alle Foræringer og anden Paalæg i hvad Navn det og have kand, som hidindtil imod Loven og Recess har vaaret i Brug, gandske være afskaffede, under den Straf, som i den Femte Post om meldes.
 

Henta frå Nerbøvik