Stormegtigste høybaarne føerste, allernaadigste arffuerherre och konning.
Til Eders Kongl. Maytt. falder vorris allervnderdannigste begierring at effterfølgende privilegia, som Christiansands bye aff Eders Kongl. Maytt. her fader, sallig høyloefflig jhukommelse, konning Christian dend fierde, der dend sallige herre til sit nafns herlige jhukommelse och landens nøete byen funderede, naadigsten ehr meddeelte och aff Eders Kongl. Maytt. selff ehre confirmerede, byen naadigst paany igien maa tillades, forundes och confirmeris. Dernest at aff samme privilegier sampt vorris allervnderdanigste desideriis, som enten aff collegio status eller och aff de fire herrer commissaries ehre examminerede, och Eders Kongl. Maytt. byen naadigst vil forvnde, maate beuilges at maa giøres och formeeres en corpus, Eders Kongl. Maytt. naffn til vdøedelig amindelse och berømmelse hoes effterkommerne.
De forundte privilegier ehre effterfølgende.
1. Christiansands frjheder schal strecke sig fra Aaen Syere, huor Staffuanger lehn endes och til Gierde som Brasberrig lehn vedtager, huorimellomb ingen anden byes borgere eller fremmede maa tilstedes at residere och med deris kiøbmandschab sig holde, mens paa kølen schal de deris vahre forhandle, huor bemelte Christiansands borgerschab iche selff eller ved deris tiennere och vdliggere ehre tilstede, deris brug och kiøbmandschab at handteere. Och maa ingen fremmede borgere handle byen nermere end trj mile paa huer side, ey heller maa bemelte Christiansands borgerschab eller deris thiennere nermere komme nogen aff de andre kiøbsteders frjheder at handle end threj mile nær.
2. Huo som vil niude och bruge Christiansands byes privilegier schal haffue sin vaaning och residentze vdj byen och der ved jld och arnsted residere.
3. Ingen borgere eller deris thiennere maa vehre boesiddende vden byen saa langt Augdesiden och privilegierne strecker sig, och der med nogen kiøbmandschab och handel befatte, enten lidet eller meget, men vehre forplicht til Christiansand eller andre steder huor de deris borgerschab haffuer, at fløete.
4. Alle strandsiddere och andre siøefarende folch att fløete til byen.
5. Jngen gastgebber eller kroermand at bruge nogen kiøbmandschab eller handel.
6. Jngen fremmede nations handteerende at tilsteedes nogen borgerschab medmindre hand tilforn haffuer kiøbt eller bygt en ziirlig borgerhuus.
7. Christiansands indbyggere at maa bygge och opbygge lade schuder och schibe, huor dennem løester, doeg ej at selge eller affhende til nogen vdlendische førend de ehre fembten aar gammel vforhudede.
8. Ald bondehandelen med fremmede at schal affschaffes.
9. Christiansands bye at maa indsteffne til byen och byens ret ald huis gield som er tildragen, giort och beplicht til byens jndvaannere at betalle.
10. Sckal vdj Christiansand holdes de fire laugtinger som pleyer at holdes offuer Augdesiden paa de bestembte tider effter lougen.
11. Sckal borgerschabet vehre friit for dennom selff en præst at kalde effter ordinantzen.
12. Haffuer sallig høylofflig jhukommelse Christianus Qvartus naadigst loffuet at ville komme byen till hielp med en kierches opbiugelse.
13. Disligeste til bryggers opbyggelse och en sands igiennomshierrelse naadigst forunt en schilling aff huer lastes drektighed at opberge inden Christiansands byes privilegier aff alle farkoster som der losser och lader, huilchen tolderen schal opberge.
14. Sckal borgerne vdj Christiansand saa mange som der nøyagtige borgerlige huuse bygger, haffue frj grund och pladtz at bygge paa, vden nogen grundleje.
15. Sckal Eeg och Grimb vehre Christiansand vnderlagt, huilche siden aff sallig Palle Rosenkrandtz øffrigheden vdj byen ehre tillagte.
16. Christiansands bye er beuilget at føere vdj sin jndsejgel en grannetræ, huortil aff dend sallige herre Christiano Qvarto dend norsche løffue er tillagt med hosfølgende paaschrifft Tandem Bona Causa Triumphatt.
17. Begierris vnderdanigst paa dend gemeene borgeries vegne at handelen saaledes maate vddeeles iblant jndbiugerne, saa de som handeler med last och thierrehandel ej maate handle med andre vahre och at de schulle betale bunden for sin last med reede penge.
Eders Kongl. Maytt. sampt
det gandsche kongl. hus vdj Guds
dend allerhøjestes
naadige beschiermelse til it languarrigt och lychsalligt regimente, och
os vdj Eders Kongl. Maytt. naade vnderdannigsten och troeligen befalett.
Hafniæ den 18 July Anno 1662.
Eders Kongl. Mayts. allervnderdannigste, troe arffuevndersaatter.
Lauritz Christensen
Niels Pederson
Ehd.
M.L.
Orig. med 2 egenhendige underskrifter i RA, Danske Kanselli. Norske inlllegg 1661-62. Byprivilegier 30/8 62.
Henta frå: Norske suplikker 1660-1662, Utgitt for Kjeldeskriftinstituttet ved Vera Eriksen og Rolf Fladby, første bind, Oslo 1988..
10.08.1999 Tilrettelagt av Frode Ulvund