De nedenfor aftrykte Breve, som findes i Norske Rigsarchiv, Cancelli-lndlæg ved 8 Oktbr. 1660, synes at fortjene Offentlighed som et Bidrag til Kundskab om de vanskelige Forhold, hvori Krigen med Carl Gustaf bragte den norske Embedsstand paa Grund af AImuens Misnøie med den strenge Udskrivning, den besværlige Kystvagt og de stedse mere uoverkommelige Skattepaalæg. Skjøndt man veed, at Lensherrernes Fogder i Almindelighed benyttede Mangelen paa Tilsyn fra oven til at berige sig paa Almuens Bekostning, synes dog Fogden ved denne Leiligbed at have været uskyldig; men Sagens endelige Udfald er iøvrigt ubekjendt.

1.
Stormægtigste høibaarne Første, allernaadigste Herre og Konning! Den allermægtigste gode Gud Eders kgl.Maj. med et langvarigt og lyksaligt Regimente opholde!
    For Eders kgl. Maj. paa det allerunderdanigste foraarsages jeg Underskrevne at andrage med Tilkjendegivelse, efterat jeg 3 Aar Mandals Lens Fogderi udi velb. Jørgen Bjelkes og Hans Juells Tid haver betjent, er jeg Anno 1658 in Majo af forbemeldte velb. Hans Juell, Lensherre her over Agdesidens Lene tilforordnet at være Foged udi Nedenes Len, eftersom Almuen den forrige Foged for bete. Lensherre anklaget, saa hans Velbyrdighed efter deres Begjæring hannem afsatte. Samme Aar in Augusto er Tidinger hidkommen, at vores Fiender de Svenske uformodentlig E. k. M.Riger og Lande paany igjen fiendtligen havde anfalden, hvorfor efter kgl. Maj.s Brev, af Deres Excell. velb. Hr. Statholder og Jørgen Bjelke er paabudet Folk at skulle udskrives, Almuen at være udi Beredskab, og at enhver Lensherre sine Fogder skulde tilholde, at Landet med god Strand- og Vede-Vagt blev forsynet. Og efterdi Nedenes Len ligger paa Søkanten, haver jeg efter Pligtskyldighed derudi gjort mit Bedste, og paa enhver nødvendig Sted det forordnet, saasom udskrevet de bedste Knegte, og de bedste Mænds Sønner, som jeg vidste ikke rømte, som tilforn af nogle Løsgængere skeet var, som da var udtagne og tilstedet at lade sig leie; medens desværre Almuen det ikke synderlig vilde udi Agte give, mens deres egen Villie da som tilforn derudi vilde have, og snart intet forrettede, som deres Fædreneland kunde være til Tjeneste, hvorover jeg 2 Gange med mit skriftlig Indlæg haver paa Thingene, der Almuen vare forsamlede, udi dens Paahør klaget paa dennem, og dennem derhos ombedet og formanet, at de dennem ikke saaledes og saa fortrædeligen imod deres Herre og Konge og Fædreneland skulde anstille, efter derom hosskikket rigtig Copie af forne. tvende Indlæggers, som paa Thingene læst og paaskrevet er, videre Udvisning. Og der jeg en Deel af dennem derfore saavelsom for de paabudne Skatters Indeholdelse, nemlig Proviantskat, Odels- og Husmands-Skatter, iligemaade dennem som resterede med kgl. Maj.s Sigt og Sagefald havde indstevnet til Skattethingene, hvoraf det første var berammet til 27 Juni sidst forleden, paa hvilket Thing velb. Lensherren selv er mødt, og da sig der havde forsamlet en ganske Deel Almue af Lenet, og stillet dennem udi Gevær med Foregivende, de mig vilde dræbe og ihjelslaa, om jeg der havde mødt, og ikke efte rLensherrens mundtlig og skriftlig Begjæring og Formaning have villet angive, hvad de over mig kunde have at klage, meden ved slig deres Gevalt mig fra min Bestilling vilde afsætte og ikke mig til Foged vilde have; ei heller haver villet udgive og betale den ringeste Skilling af hvis kgl. Maj. resterende Rettighed paastevnet var, ei heller derfor Dom at ville lide, og derover en stor Summa af dennem forholdes, uanseet udi Norges Rige ikke skal findes Bonden den Frihed med stor Kjøbmands Haandtering med Fremmede og Andre at have, som de der udi Lenet, hvoraf de dog efter Anmodning intet haver villet give udi denne Tid. Og efter slig deres Forhold haver velb. Lensherren efter min underd. Begjæring forhvervet Hs. Exc. Hr. Statholders paa kgl. Maj. Vegne Beskjermelsesbrev over mig, og Almuen derudi er befalet skriftligen til velb. Lensherren at overgive hvis Klagter og Besværinger de over mig kunde have, hvorudi Hs. Exc. Hr. Statholder formelder ikke at kunde fornemme, jeg nogen Uret at have gjort, meden mere til kgl. Maj. Nytte og Gavn henseet; eftersom hannem hvis til forne. Thing indstevnet var postviis blev tilkjendegivet, efter derom hosfølgende Copie af samme Brevs videre Indhold. Og efter som enhver Prest og Bondelensmand derudi Lenet Copie af forne. Brev er tilskikket, som de for Almuen forkyndt haver, hvorefter de dennem med deres Klagters skriftlig Angivelse intet haver villet rettet, ei heller svaret uden af 2 eller 3 Sogner, jeg paa mit Liv for dennem sikker skulle være. Hvorfore jeg paa det underdanigste af E. K. M. er begjærendes, at mig Confirmation paa Hs. Excellentses Beskjermelsesbrev naadigst maatte meddeles, og Almuen derudi at maatte befales, enhver skriftlig under sine Hænder og Signeter at angive og bevise hvis de kunde have imod mig; paa det at de, som intet havde at klage, fra de andre, om nogen sig over mig besværget, kunde blive adskilt, og det inden en visse Dag, efterat de derom blev tilsagt. Med underdanigst Begjæring, jeg derefter Befaling til Commissarier maatte meddeles, som udi Sagen kunde kjende, hvilke af Parterne Ret eller Uret gjort haver. Og mig naad. maatte tillades min Bestilling, som Bonden mig frasat haver, igjen af E. K. Maj. maatte tilsættes og fremdeles at nyde, og derhos Almuen befales deres resterende Skatter med Sigt og Sagefald til mig, som derfor Regnskab er pligtig at gjøre, at betale. Og er herpaa paa det underdanigste en naadig Resolution formodende, ønskendes E. K. Maj. under den allerhøieste Guds Protection.
Datum Oddernes Kongsgaard den l7de Septbr. 1659.

E. k. Maj. ydmyge og allerunderdanigste Tjener 
Fredrik Christenssen

Lensherrens Paategning.

Med Supplicantens Angivende haver det sig saa som meldes, og skulde saadant have sin Fremgang, da kunde herefter ilde hvis som af Hs. k. Maj. naadigst blev paabudet, som det sig burde blive forrettet. Jeg haver i denneTid med al Lemfældighed dermed omgaaest, som jeg haver holdt for raadeligst, kan dog ikke faa dem til deres Klagter at give tilkjende. Men efterdi Fogden sig erbyder til sin Forhold at svare, saavidt Lands Lov og Retten hannem kan tilkjende, da dersom Hs. K. Maj. naadigst Commissarier vilde befale sig Sagen at foretage og derpaa kjende, saa og at de deres Klagter hver for sig maatte andrage, da kunde vel derved Begynderne udledes. Jeg haver ikke i det allerringeste kunnet erfaret, Fogden sig at have forseet og noget imod Lands Lov og Ret begaaet, og at dersom saadan AImuens Dumdristighed skulde ustraffet bortgaa og Fogden uden Aarsag at skulle afsættes, kunde det i sin Tid have videre Udseende. Den Brug og Handel, som Bønderne imod Loven haver, synes ikke nu at være Tid, formedelst store Udgifter, som Bonden nu paafalder, noget derved at røre, mens kan vel i sin Tid, kgl. Maj. til Gavn, haves udi Agt. Dat. Oddernes Kongsgaard 19 Septembr. 1659.

2.

Eftersom denne besværlige Krigstid uformodelig er os af vore Fiender de Svenske imod al Forhaabning paaført, hvorover Land og Riger staa udi største Fare mere end som nogen Tid tilforn været haver, hvorfor af Øvrighed er Befaling udgiven, at Almuen sig under paahørende Straf skulle lade være angelegen Vede-Vagt og Strand-Vagt at holde, saa og at Almuen, naar de reiser til Kirke, deres Gevær med dennem skulle tage, om, det Gud forbyde, nogen Indfald af Fienderne skede, midlertid Gudstjeneste udi Kirken forrettes, som tilforn her udi Riget skeet er, at de da dermed kunde være udi Beredskab; thi de kunde være overrumplet og udplyndret, førend enhver kunde komme fra Kirken og hjem efter sit Gevær, i Synderlighed eftersom Gaardene ere fra hverandre for Landets Vidløftigheds Skyld saa vidt og langt beliggende, hvilken Befaling og Paabud af Øvrigheden er skeet paa Rigens Bedste og til Almuens egen Befrielse. Iligemaade er forbuden Skibe i Havnene at indløbe uden dennem, dertil er forordnet efter given Instruction hvad Skib der skulle indløbe.
   Og nu - desværre - erfares, at samme velmeente Paabuder og Befalinger en Part ganske ringe og en Part aldeles intet agtes eller efterkommes, idet at Vede-Vagten forsømmes, indløber Skibene hvo der lyster, hvad Slags det være kan, item Almuen sig ganske fra entholder og ikke deres Gevær med dennem til Kirken ville tage, hvorfor paa kgl. Maj. Vegne jeg høilig er foraarsaget Almuen, som forne. Paabuder udi forskrevne Maader foragter, at anmode, at de ville give tilkjende, hvad Aarsager dertil er, at de det gjører.
   1. Først enten de holder det for den Paalæg og Tvang, at de det ikke kan udstaa.
   2. Eller og at de trodseligen vil modstaa og ikke Øvrighedens Paabud derudinden vil agte, og den Ed, som de vores Herre og Konning soret haver ikke vil holde.
   3. Eller og det deres Agt at være ikke noget at ville forrette, hvorved Fienden kunde imodstaaes og deres Fædreneland til Hjælp og Befrielse kunde være.
    Paa hvilke 3 Poster jeg paa kgl. Maj.s Vegne er Almuens Svar begjærendes. Og derhos endnu saavelsom tilforn paa høistbemeldte k. M. Vegne befales og venlig begjæres, at de dennem hver efter sin Magt og Evne til Landsens Hjælp og Forsvar villigen ville lade finde.
    Og hvis de ikke for deres Herre og Konnings Skyld dennem dertil, som lader sig ansee, vil lade bevæge, da bedes dennem for Guds Skyld, saa og for deres Kvinders og Børns Skyld, item for den Nytte og Gavn de af Landet nyder, det at gjøre, paa det de ikke udi dette Len fremfor alle andre her udi Riget udi slig Naade opsitsig skulle findes, og derover udi sin Tid til Skade at komme, at dette maatte læses og paaskrives.
Actum Asdal den 7 Septbr. 1658.
Frederich Christenssen.

3.
Eftersom af Øvrigheden næstforleden saavelsom udi nærværende Aar paa Thinge og hos Kirkerne og ellers udi andre Maader ideligen er paabudet og befalet, at Almuen her udi
Lenet udi denne høinødtrængende Krigstid sig skulle lade være angelegen Vede- og Strand-Vagt efter derom gjort Anordning at holde, saa og naar de reiser til Kirkerne, da deres Gevær med dennem at tage, om nogen fiendtlig Indfald desimidlertid skede, som tilforn her udi Agdesidens Len skeet er, de da kunde være udi Beredskab, thi de kunde være udplyndret og udi andre Maader ilde medhandlet og deres Gevær dennem hjemme at være formeent, førend de derefter fra Kirken kunde hjemkomme. Iligemaade er forbuden ingen nogen Skibe eller Farkoster udi Havnene at indløbe, uden dennem dertil efter given Instruction tilforordnet. Desligeste er andet mere til Rigens Hjælp og Defension paabudet, som vel af en Part kunde blevet efterkommet, dog tilbageholden. Item Deres Excell. Hr. Statholders og Generallieut. velb. Jørgen Bjelkes Patent og Paabuder er udi Kirker og til Thinge forkyndt, at enhver udi denne uformodelig Krigstid sig villig med al Hjælp og Undsætning skulde lade finde efter deres videre Indhold, og desværre ikke alene forgangen Aar, som til Thinge paaklaget er, meden og endnu. nærværende Aar erfares, samme velmeente Paabuder og Befalinger en Part ganske ringe og en Part aldeles intet agtes eller efterkommes, og det udi efterskrevne Maader:
   1. At en Deel af Vagten forsømmes, en Part lader sig understaa og siger, de ikke nogen Strandvagt vil holde, meden hos Vedvarden efter Norges Lov, en Part Børn og Umyndige til at staa Vagt fremsender, en Deel uden Gevær, som paa Vagten behøves, og en Deel udygtig og ufærdig Gevær, item en Part uden Lod og Krud, uanseet det høiligen paabuden er.
   2. Almuen sig fra entholder og ikke deres Gevær med dennem til Kirken vil tage, hvad Mening de det udi gjør, maa de Vedkommende selv vide.
   3. Lader sig understaa, Skibe og Farkoster hvo der lyster udi Havnen at indløbe, af hvad Slags det være maa, som daglig Erfarenhed tilkjendegiver. 
    Iligemaade den Tid udi nærværende Aar den Proviantskat, samt Hø og Havre eller Blandkorn isteden derfor paabuden blev til Armeens Underholdning at skulle udgives, haver en Part, som det vel haver kunnet afstedkomme, sig derfra entholdet, og for en Deel hverken Penge eller Vare haver villet frembyde, de Fattige hermed umeent; thi deres Armod det selv bær Vidnesbyrd om.
    Forleden Aar Klæder til de udskrevne Knegter, som var udi Leiren, blev paabødet at skulle udgives og til dennem udi den kolde Vinter indskikkes, hvad Modstand og Ophold dermed paa nogle Maaneders Tid mod mange Paabuder og Befalinger skede, er enhver bevidst, saa at samme Klæder ikke førend nærværende Aar, der Vinteren snart havde Ende, fremkom.
    Hvad Oprør og snart Rebelleri der forleden Aar den 2den Octbr. paa Sandvigen her i Lenet imod mig anfanget var, der jeg Folk til k. Maj. og Rigens Tjeneste udi da den uformodentlige Krigstid havde udskrevet, og da til Capitainen overleveret, er enhver udi Lenet vitterligt, med Forhold ligesom jeg dennem til andre deres Tjeneste havde udtaget.
    Skjærbaad, som Almuen efter Loven skulde forskaffe, haver jeg nu snart et Aar til hver Thing begjæret, og ikke maa den bekomme, og endnu er den begjærendes.
    Og eftersom er stor Deel af Almuen, som er upriviligerede, nyder og bruger stor Kjøbmands Haandtering med Fremmede, udlændske og indlændske, saasom med Tømmerlast, Bjælkebrug, deres førende Skuder og andet mere, af hvilke deres Brug de intet have villet givet, efterdi derom nogle Gange paa seneste Ledingstagsthing og tilforn anmodet er.
    Hvorfore paa kgl. Maj. Vegne endnu befales Almuen, at de dennem ville tilbekvemme hvis deres Fædreneland kunde komme til Tjeneste udi denne besværlige Krigstid og brændende Feide, og selv betænke, at Øvrigheden dennem ikke noget af Had og Avind paalægger, meden den store Nød og Trang, som denne Krig med sig fører, det udkræver. 0g bede Gud, om vi ikke i lige Fald som vores fattig fortrængte Naboer i Danmark Fiendens Gevalt skulle underoives, at dette paa ethvert Vaarthing, som udi Nedenes Len holdet bliver nærværende Aar, maatte for Almuen oplæses og paaskrives, med venlig Begjæring at Almuen ville sig det til Gemyt føre, at ikke om 0s i dette Len fremfor alle andre skulde siges udi slig Tilfald opsitsig eller gjenstridig at være. Jeg og gjerne for sligt udi sin Tid vil være undskyldt; thi ingen andet skal sige, jeg jo efter min Pligtighed min Flid derpaa anvender, men lader jeg ansee det ringe udi Agt gives.
Actunt Asdal den 7 Aprilis 1659.

Frederich Christenssen.

4.

Frederik den Tredie med Guds Naade &c. &c. Jeg Nils Trolle til Troldholm, Ridder, Danmarks Riges Raad, høistbemeldte kgl. Maj.s Statholder udi Norge og Befalingsmand over Agershuus Slot og Lene gjør vitterligt, at eftersom kgl. Maj.s Lensmand over Agdesidens Lene velb. Hans Juell mig haver tilkjendegivet, hvorledes at Almuen udi et af Fogderierne skal have været meget urolig og oprørsk imod kgl. Maj.s Foged der sammesteds, muligens for han ved Lov og Ret skal have talt paa hvis hans Formand skal have fordølget, saavelsom hvis udi hans Tid kan være passeret, hvorudi jeg ikke kan fornemme, af hvis jeg endnu seet haver, nogen Uret at have gjort, mens mere til kgl. Maj.s Gavn og Nytte henseet. Hvorfor jeg paa kgl. Maj.s Vegne hermed vil have budet og befalet alle forbemeldte Fogderies Almue, i hvem de og tjene eller tilhøre, at de straxen samtligen eller og enhver i Særdeleshed skriftligen overgiver til Lensmanden alt, hvis de kan have sig over bemeldte Foged at besværge, saa er han der udi hans Maj.s Sted, som alle og enhver der igjen ved Ret og Lov skal haandhæve og forsvare, som ellers tvertimod Sædvane urolige og oprørske Hoveder tilbørligen andre til Exempel paa Liv, Ære og Gods skal straffe, som jeg kan eftertænke ikkun nogle faa maa være, der deres fortjente Løn ved Rettens Maade bør nyde, de fromme og enfoldige, som er forlediget, derved at befries og blive udi Rolighed, som jeg enhver udi Særdeleshed ombeder og tilraader, at de det vel ville betænke hos sig selv, saa og tilhjælpe, at de som Anledning til saadan Uredelighed haver givet, maa vorde tilkjendegivet, paa det at de fra det Sted ved Liv og anden tilbørlig Straf kan blive udrøddet. Og imidlertid vil jeg hermed have forbemeldte Foged paa kgl. Maj.s Vegne beskjermet, og med dette mit aabne Brev hannem hermed for alle Mand beskjermer, indtil saalænge at Almuen dens Klagter og Besværinger som forbemeldt til Lensmanden haver overgivet, og ved Rettens lovlige Middel udført. Saafremt nogen herimod udi Gjerninger og Ord [sig] anderledes lader finde, at de ikke paa deres Liv og Frihed vil vorde straffet. Derefter Vedkommende kan vide sig at rette og for Skade og anden Ulempe tage vare. Til Vitterlighed under mit Signet og egen Haand.
Agershuus den 12 Julii Anno 1659.
Niels Trolle.

5.
Missive til Hans Juell anlangende Frederik Christenssen og
Almuen, som sig imod hannem opsætter.

Frederik III &c. Vor Gunst tilforn. Eftersom for os underdanigst er bleven andragen, at Almuen udi dit Len Nedenes Fogderi sig høiligen skal have beklaget over Frederik Christensen, Foged der sammesteds, at han dennem skal have forurettet, hvorover de sig og imod hannem opsætsig skal have anstillet, truendes hannem at ville ihjelslaa, og han derimod ei formener sig at skal overbevises nogen Uret at have gjort, saa haver du Sagen ved Lands Lov og Ret paa behørige Steder at lade udføre, og dersom han befindes Uret at have gjort, da tilbørlig at stande til Rette, men dersom Forseelsen befindes at være hos Almuen, at de fornemste Hoveder og Anstifterne til saadan Modvillighed andre til Exempel vorder revsede. Imidlertid haver du med vore Sager at fortfare, om noget formedelst saadan Modvillighed kunde være bleven forhindret. Derefter du dig kan vide at rette. Hafniæ 8 Octobris 1660.
 

Henta frå:
Norske samlinger.  Andet Bind, Chra. 1860, s. 81-91