Christian den Fjerdes Haandfæstning
af 17 August 1596.
Wii Christian thendt fierde
medt Gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis vdualde konning,
hertug wdi Sleszuigh, Holstenn, Stormarn och Dyttmarsken, greffue wdj Oldenborg
och Delmenhorst, giöre alle witterligtt, att effterdj wore elske erlige
och welbiurdige menige Danmarckis riigis raadt haffue wdj stormechtige,
högborne förstis och herris, her Friderich thendt anden, Danmarckis,
Norgis, Vendis och Gottis koning etc., wor kiere herre faders, höiglofflig
ihukommelszis, thiidt keist, kaarett, vduoldt, beuilgitt och sambtycktt
osz for herre och koning att were offuer Danmarckis och Norgis riiger effter
wor kiere herre faders dödt och affgang, och de och medt menige adell,
kiöbstedtzmendt, bönder och menige almue, riigens indbyggere,
dett beuilgitt, sambtycktt, hyldett och suoritt haffue osz for deris rette
herre och koning, tha effterdj dett er och haffuer weritt aff begyndelszen,
att naar nogen herre och koning skall annamme sin kongelige kroning, skulle
de thillforne bebreffue, forszegle och suerge menige Danmarckis riigis
raadtt paa deris egne och menige adelens och riigens indbyggeris vegne
att holde dennom alle och huer seerdelis viidtt loug, skiell och rett och
forschriffue och forszegle dennom friiheder och priuilegier. thj haffue
vij nu therfore wdj den hellige threfoldighedtz naffn medt vore elske menige
Danmarckis riigis raadt, som ere Christoffer Valckendorff thill Glorup,
wor och Danmarckis riigis hoffmester, Christian Friis thill Borrebye vor
cantzler, Peder Munck thill Estuadtgaardt marsk vdj wortt riige Danmarck,
Steen Brahe thill Knudtstrup, Manderup Parszberg thill Hagiszholm, Erick
Hardenberg thill Matterup, Hendrich Below thill Spotterup, Axell Gyldenstiern
thill Liungbygaardt stadtholder wdj wortt riige Norge, Abszolon Giöe
thill Kielstrup, Jacob Soefeldt thill Viszborrig, Breide Rantzow thill
Randtzousholm, Albritt Friis thill Harritzkier, Arrildt Huittfeldt thill
Oderszbierg riigens canttzler, Hendrich Ramell thill Beckeskouff, Jörgen
Friis thill Krastrup landtzdommer vdj wortt landtt Norrejuttlandtt, Preben
Gyldenstiern thill Voszborg, Axell Brahe thill Eluidt, Hendrich Locke thill
Offuergaardtt, Oluff Roszenspar thill Skarholdt, Eske Brock thill Vemetofft
och Christen Holck thill Höygaardt, osz medt dennom der om saa foreentt,
forligtt och
fordragett, som her effter
folger: Först wille och skulle wy offuer allting elske och dyrcke
den allsommechtigste Gudt och hans hellige ordt och lære och styrcke,
formere, fremdrage, handthaffue, beskytte och beskerme thill Gudtz ehre
och den hellige Christelige throis forögelsze och religionens forbedring
aff vor machtt och formue, och thes thill behouff wille wy dett saa bestille,
att alle sognekircker och scholer offuer begge riigerne bliffuer beszörgett
och forszeett medt Christelige, fromme, lærde mendt och medt nöttörfftige
och erlige opholdt och vnderholdning, huis dett icke thillforn skeedt er
vdj höy
bete wor kiere herre faders
thiidtt. Sammeledis skulle vy holdemenige riigens raadt, adell, kiöbstedtzmendt,
bönder och menige riigens jndbyggere och huer seerdelis vedt loug,
skiell och rett, friiheder och priuilegier och jngen aff dennom der emod
att wforrette vdj nogen maade, och schulle wy alle och huer beszynderlige
aff wortt kongelige embede for offuerwoldt och wrett beskytte, beskerme
och handthaffue. Dernest wille och skulle wy were forplichttett Danmarckis
riige att formere, forbedre och forhöye aff wor yderste machtt och
formue, och om Gudt alsommechtigste dett saa haffuer forszeett, att wy
ydermere landt her effter medt Danmarckis riigis jndbyggeris hielp och
tröst winde kunde medt rettergang, bekrefftige medt suerdt eller anderledis
bekomme, tha skulle de höre thill Danmarckis riige och were och bliffue
vnder Danmarckis krone. meden thersom saa skede (thett Gudt forbiude),
att nogen feide och jndfaldt skeede jndt paa riigett och nogen deell aff
riigett kom wnder nogen fremmede potentate och siiden bleffue egien thill
Danmarckis riige bekrefftigett wdj nogen maade, da effterdj riigens jndbyggere
skulle sielff thillhielpe dett att bekrefftige, maa och skall huer Danmarckis
riigis jndbyggere
quitt och frij niude och
bekomme huis goudtz och eyendomb, handt thillforn wdj samme ortz landt
hafft haffuer. Sammeledis wille och skulle wy elske och fremdrage Danmarckis
riigis raadt och adell och medt dennom styre och regere Danmarckis riige
och beszörge Danmarckis riigis raad medt chronens lehen, saa the icke
skulle haffue behouff att beszöge herredag eller anden beszuering
paa deris egen kaast och thering. Deszligiste wille wy och jngen wdlendiske
mendt thage wdj Danmarckis riigis raadt eller forleene medt Danmarckis
krones slott eller lehen, wden dett skeer medt menige Danmarckis riigis
raadtz wilge, fuldbyrdt och sambtycke. Sammeledis skulle Danmarckis riigis
adell niude, bruge och beholde theris jordegoudtz och thiennere frij thill
euig thiidt medt hals, haandt, alle kongelige sager och ald anden herlighedt
och rettighedt, som wy och wore forfedre konger wdj Danmarck offuer wore
och chronens thiennere och goudtz haffue och friitt hafft haffuer, saa
att wy eller wore fougitter och embitzmendt skulle aldelis jnthet beuare
osz medt theris thiennere, goudtz och enemercke, skouff, fiskeuandt eller
nogen anden herlighedt, enten medt sagefaldt, giesterij, egtt, arbeidt
eller anden beszuering, wden huis wy kunde haffue medt adelens, som goudtzitt
och thiennerne thillhörer, gode wilge och sambtycke. wden aldene att
de age wortt och wor forstindis fadebur, huor wy perszonlige drage egiennom
landett, som seduane haffuer werett aff gammell thiidt, wden saa skeer,
att nogen aabenbare feide kommer paa landett eller riigett, da wille wy
dog jngen beszuering legge paa adelens thiennere, wden dett skeer medt
menige Danmarckis riigis raadtz sambtycke. Huor nogennstedtz saa findis,
att kronen haffuer medt adelen fellig, enten wdj skouff, marck eller fiskewandt,
da skulle wy eller vore fougitter icke ydermere bruge der vdj enten medt
fiskerij, oldensuin, skouffhug, jagtt eller anden brugelsze, endt som kronens
laad och deell kandt taale, dog saa paa de felligschouffue vdj Falster
och Langelandt liggendis, som kronen haffuer laadt och deel wdj, skall
jngen slaa stortt vildt wden wy selff eller andre paa wore vegne, wden
dett skeer medt wor thilladelsze. Jcke skulle wy heller medt wortt breff
biude eller forbiude nogen mandtz arffuethiennere eller dennom, som the
vdj pantt eller verre haffuer, att suare samme sin hoszbunde. haffuer nogen
thillthalle thill nogen enten om goudtz eller thiennere, da skall handt
dett forfölge medtt rette och effter lougens och recessens liudelsze.
Jicke wille eller skulle wy paalegge eller begiere nogen landeskatt paa
adelens thiennere, wden dett skeer medt menige Danmarckis riigis raadtz
raadt, efftersom gammell seduane weritt haffuer. Sammeledis mue och skulle
Danmarckis riigis raadt och adell niude theris frij fiskerij for theris
egen grundt, som de her thill aff arrildtz thiidt hafft haffue och beszynderlige
wdj kong Hanszis thiidt. Och skall beszynderlige huer mue niude aalegaarde
for theris egen grundt, vnderthagitt vdj the fiorde, som kronen och den
menige mandt haffuer skade aff. dog skulle de fiskegaarde mue bliffue wedt
magtt, som haffue weritt aff arrildtz thiidtt. Will och nogen aff adelen
beszöge sildefiskende och der bruge sin nering, da skall dett were
adelen wforholdett, effterdj dett thilladis fremmede och wdlendiske att
mue bruge theris fordeell der att salte. Skall dett och were adelen wforbudett
och friitt for att kiöbe och selge saa mange oxen att staalde, som
huer kandt stallde paa sitt egitt foder eller handt lader foore hoes sine
egne thiennere, som ere plichtige att holde fodernödt, dog der medt
kongens och kronens toldt wforkrenckidt. Skall dett och were Danmarckis
riigis raadt och adell friitt fore att kiöbe och selge medt vdlendiske
kiöbmendt, som her till weritt haffuer. Jcke schulle wy, wore fougder
eller embitzmendt lade griibe, baste, binde eller wdj fengszell sette nogen
riddermandtzmandt, foruden handt thillforn er foruunden effter lowen, vden
de thagis vdj the ferske gierninger, ther the mue griibis och settis for
effter lougen. dog skall huer mandt were plichtig att stande thill rette
for osz och Danmarckis riigis raadtt for hues nogen haffuer hannom thill
att thalle medt rette. Jtem skulle vy icke heller thillstede wore fougitter
eller embitzmendt att feide nogen riddermandtzmandt eller theris thiennere.
haffue wore fougitter eller leenszmendt thillthalle thill nogen, da skulle
de thalle dennom thill medt rettergang. Jtem skulle wy och jngen kriig
begynde eller paaszlae, vden dett skeer medt menige Danmarckis riigis raadtz
wilge, fuldbyrrdt och sambtycke. Jtem jngen riddermandtzmandt skallforbryde
sitt jordegoudtz, wden handt förer affuindskioldt jmodt koningen och
riigitt, som lowen wduiiszer. Jtem skulle wy althiidt domme vden aldt willdt
och ey thage gunst eller gaffue for nogen rett eller rettergang wdj nogen
maade, men were liuge wellwillig thill att hielpe och skicke dennom deris
rett, were sig enten jndlendiske eller vdlendiske folck, fattige eller
riige, wenner eller vuenner, eddell eller weddell, jnden raadt eller wden,
som hender for osz att komme, som en Christen koning bör att giöre.
Jtem skulle wy irlgen vdlendiske priuilegier, som gielder paa riigett,
stadtfeste eller paa dett ny giffue vden medt menige Danmarckis riigis
raadtz raadt. Jtem skulle wy icke giffue nogen vfrij mandt den friihedt
och frelsze, som riddere och suenne de haffue, vden aldt Danmarckis riigis
raadtz sambtycke, wden nogen forhuerffuer dett paa marcken saa erligen,
att handt er dett werdt. Jtem skulle icke wy, wor forstinde eller wore
affkomme eller nogen anden paa wore vegne kiöbe eller pante osz eller
kronen thill nogett friitt och frelsze goudtz her wdj riigett wdj nogen
maade, som aff gammell thiid weritt haffuer. Jcke skulle heller Danmarckis
riigis raadt och adell mue kiöbe eller pante nogitt friitt bondegoudtz
effter denne dag,wden dett skeer medt kongens thilladelsze. Jtem huem som
kommer thill osz vdj god thro och loffue paa wor schriffuelsze och breffue,
da skall den for osz och for alle de, som for osz giöre och lade wille,
frij, secker och vbehindritt komme hiem thill sitt egitt egien, dog att
handt skall were plichtig for osz och Danmarckis riigis raadt att stande
thill rette. Jtem huem som will feide nogen riddermandtzmandt, da skall
handt giöre hannom erlig foruaring medt hans obne beszeglede breff
och sende hannom dett med tho riddermendtzmendt. den som feiden kyndis,
skall were felig for dennom, som hannom foruaring giör, natt och dag
effter att hannom kyndis feyden. Skulle wy och were forplichtett medt vnderszottens
hielp, dett förste wy kunde dett bekomme, att jndlösze Orckenöör
och Hettlandt thill kronen egien. Jtem wille eller skulle vy icke heller
mue drage nogen fraa sitt herritzthing eller landtzthing medt wore breffue,
jcke heller fraa riigens cantzeller effter lowen. jcke skall heller nogen
mue skiude sig fraa sitt herritzthing eller landtzthing, förend dom
er gangen. Jtem derszom sandemend eller næffninge suere nogen mandt
thill skade medt wrette, saa wiutt som Jydsk loug recker, da skall landtzdomeren
haffue machtt, om dett aff hannom begieris, att opsteffne beste bygdemendt
och dennom mue felde, om de haffue giortt wrett. wdjliige maade skall holdis
wdj Siellandt, Skaane och andre lande, saa wiitt som Siellandtz och Skaansk
low recker, om oldinge och næffn. Sammeledis skall och holdis om
loug och laugheffdt. men paa de lowe och laugheffder, som nogen aff adelen
haffue giffuitt och giortt, skall jcke dommis wden for kongen och menige
Danmarckis riigis raadtt. Sandemendt, ransznæffninge och andre næffninge
skulle ey her effter mue suere jmodt laugheffdt eller jmodt nogen low,
som giffuen er, emeden de stande wedt machtt och ere vryggede. Jtem jngen
forbudt skulle wy heller giöre paa oxen, korn, smör, sildt eller
nogett andett att wdfore her aff riigitt wden medt menige Danmarckis riigis
raadtz raadt, willie och sambtocke. jcke skulle vy heller nogett forbudt,
som er giortt, eigen opgiffue, wden dett skeer med menige Danmarckis riigis
raadtz raadt, willie och sambtocke, som gammell seduane weritt haffuer.
men om nogen feide saa hastelige paakomme paa riigett, och wy jcke saa
jligen kunde forschriffue menige Danmarckis riigis raadt, da skulle wy
dog forschriffue dennom, som næst wedtt handen ere. Jtem effterdj
Danmarckis riigis raadt, adell och jndbyggere skulle were plichtige att
stande huer mandt thill rette for osz och Danmarckis riigis raadt, da wille
wy wdj liige maade were plichtig att stande huer mandt thill rette for
Danmarckis riigis raadt och der wdj jngen vgunst anamme thill nogen och
fuldgiøre deris domb. Jtem skall jngen effter denne dag böde
forwoldforszell effter markeskiell, men skall jtt woldt for huer, som woldforis,
regnis ock icke mere, liige som dett haffuer aff gammell thiidt weritt.
Jtem skulle wore lehensmendt skicke dannemendt thill herritzfougder, som
skicke huer mandt loug och rett wden wildt. giör herritzfougden nogen
vrett, da skall handt affszettis och suare selff sine gierninger. Jtem
skall jngen forbiudis skouff, marck eller eyendomb effter lowen att kalde
thill reebs, endog att kronen eller kircken haffuer der laadt och dell
vdj. Jtem skall och adelen haffue deris egne hoffuittgaarde quitt och frij
for thiende, som de sielff bo vdj eller holde deris fogeder, som bruge
theris auffll, paa dett att the skulle holde theris thiennere thill rettferdeligen
att thiende. Jtem skulle och adelen och ridderskabett niude och beholde
ius patronatus thill de kircker och geistlige lehen, som de kunde
beuiisze medt breff och
segell, att de haffue rett thill, dog saa att de perszonner, som der nu
medt forleentt ere, mue thennom niude theris liiffs thiid, och naar de
perszoner ere döde och affgangne, som nogle vicarj wdj forleening
haffue, daa maa huer riddermandtzmandt och adell her wdj riigett komme
thill dett goudtz egien, som de medt nöyachtige breff och segell beuiisze
kunde, att de ere rette arffuinge thill. Och skulle alle clostere, prælaturæ,
digniteter, cannickedomme och andre geistlige lehen, som nu icke beneffnde
ere, wed deris magtt bliffue, thill saa lenge att kongen och Danmarckis
riigis raadt der om medt flere wiisze och lerde mendt, som the thill dennom
tagendis worder, en anden skickelsze giöre. dog huer mandtz rett och
rette thillthalle der medt wskadt och wforckrenckitt wdj alle maade effter
wor kiere herre farfaders koning Christian thendt thredie recessis liudelsze.
Jtem skulle wy jcke formindske the leen, som gode mend haffue wdj pant,
förend deris breffue bliffue louligen jndlöste och fuldgiorde,
och skulle de icke heller kunde forbryde sliig deris leen, som de wdj pant
haffue, med nogen theris gierninger vden medt the gierninger, som de forbryde
deris arff och eyendomb medt. end derszom de forszee dennom emoedt osz
och andre riigens jndbyggere, da skulle de stande thill rette effter louwen.
Jtem skulle wy icke giffue breffue emoedt breffue. Jtem skulle wy holde
wore breffue wedt fuldmagtt, diszligiste och holde wore forfedris fremfarne
koningers wdj Danmarck breffue wedt magtt. Jtem döer nogen wfrij mandt,
som wfrij war födt och haffuer dog fangitt friihedt, och haffuer jngen
frelsze arffuinge, da skall dett goudtz icke falde thill kronen eller wdj
nogen wfriihedt, men skall dog komme thill hans rette arffuinge egien,
dog de ere wfrij, och dett skulle de dog icke beholde, men sellie dett
adelen egien jnden aar och dag for fuld werdt. dog om dett er wfriitt goudtz,
dett handt haffde, for hand bleff frij, dett falder egien thill rette arffuinge.
Jtem att riigens cantzller ey skall bruge riigens indszegell wdj sin egen
sag, men wy skulle skicke der en anden godt mandt thill, som sidder wdj
hans stedt wd; hans sag vnder riigens och sitt jndszegell och naffn. Jtem
att sandemendt jcke skulle suere om eyendomb effter denne dag. men huo
der will deele om eyendomb, handt dett forfölge, som eyendom bör
att deelis, thill herritzthing, landtzthing och for riigens cantzeller,
vnderthagitt herritzskiell och marckeskiell. Jtem bliffuer nogen goud mandt
forfördt eller belöyett for osz, da skulle wy dett jngen thro
eller loffue giffue, med mindre en den, som osz sliigtt sagtt haffuer,
handt will dett thillstaa wdj wor och Danmarckis riigis raadtz neruerelsze
och vdj den andens paahörelsze. och findis hand da att före lögn,
da straffis handt for lögn som wedt bör. Jtem bliffuer nogen
riddermandtzmandt fredlösz for erlige gierninger, da skall handt böde
thiuffue lödie march for sin fredt. Och effterdj dett höyeste
regimente wdj riigitt henger mest paa kongens perszon, huilckid regimente
kongen aldene icke före kandt, derfor skall kongen althiid haffue
en riigens hoffmester, en cantzeller och en riigens marsk, som ere födde
Danske mendt aff adell, huilcke som kongen och andre riigens raadt vdj
riigens ehrinde och sager thill hans kongelige regimentis opholdelsze skulle
were behielpelige. om kongen wilde beszuere nogen, were sig eddell eller
weddell, der medt nogen kunde formeene, att kongen giorde hannom vrett,
da skall dett were huer friitt och aabett fore att giffue dett riigens
hoffmester, kongens cantzeller och riigens marsk thillkiende och lade formane
kongen, att handt forlader saadan hans forethegtt, och derszom koningen
icke da will lade sig vnderuiisze (huilckidt wy dog for osz well giore
wille), da skall kongen strax vdlegge och opneffne den, som klager, en
beneffndt rettisdag och da pleye anklageren rett for riigens raadt och
nogle aff adelen, som kongen och der thill skall lade kalde och forschriffue,
och for dennom stande huer mandt thill rette och hende och giffue, huadt
beschreffne landtzloug wduiiszer och giffuer. Jtem skulle wy annamme alle
slottz lowe wdj Danmarck och Norge aff wortt elske Danmarckis riigis raadtt,
och beplichte wy osz paa wor kongelige eedt att andtuorde dennom fraa osz
riigens raadt, eddelinge och jndfödde goude mendt och jngen anden
att holde thill wor haandt och Danmarckis riigis raadtz egien. naar osz
forstackett worder. och om nogen slottzloug worder anderledis foruandlett,
da skall dett jngen machtt haffue wden medt menige Danmarckis riigis raadtz
raadt och sambtycke. Och skall Danmarckis riige were och bliiffue ett friitt
kaare riige, som dett er och aff arrildtz thiid weritt haffuer. Alle disse
forschreffne artickle och huer seerdelis beplichte wy osz Christian den
fierde wduoldt koning thill Danmarck och Norge etc. wedt wor kongelige
eedt och Christelige thro och loffue wbrödelige och fast att holde
wedt alle puncter, ordt och artickle, som de wduiisze och jndeholde. wden
aldt argelist vdj nogen maade, och haffue thill des ydermere vidniszbyrdt
och bedre foruaring, att sligtt wdj alle maade holdis skall som forschreffuitt
staar hengdt wortt jndszegll neden for denne forne wor haandtfestning.
som er wortt obne breff, medt forne wore elske Danmarckis riigis raadtz
indszegle. Giffuitt paa wortt slott Kiöpnehaffn thendtt 17 Augustj
anno 1596.
Christian ssz.
Christoffer Valkendorff
egenn hanndt.
Albert Friis
egen hand.
Christian Friisz
egen hand.
Arild Huittfeldt
egen handt sstt.
Peder Munck
egenn handtt.
Heinrich Ramell
manu propria.
Sten Brahe
egen handt.
Jörgen Friis
egenn hand.
Manderup Parsberg
egen hand
Preben Gyllenstyern
med egen hand.
Erich Hardenberg
egen handt
Axell Brahe
eg. Hand.
Heinrich Below
egen handt
Hennrick Löke
egen handt.
Axell Gyllenstern
med eghen handth.
Oluff Rosenspar
egenn handt.
Abselon Göye
egen handt.
Eske Brock
min haandssz.
Jacob Sefeldtt
egen handtt.
Christian Holck
med egen handtt.
Breide Rantzow
egent handtt.
Henta frå:K.Mykland:
Skiftet i forvaltningsoerdningen i Danmark og Norge i tiden fra omkring
1630 og inntil Fredrik den tredjes død, Univ.forl. 1980, s.75-83 |