Teksten fins i original på perg. i NRA (Munch. saml. nr. 52). 13 segl henger ved. Her trykt etter DN VII nr. 594.
    Håndfestingen ble utarbeidet av det norske riksråd på møte i Bergen i aug.sept. 1524, hvor man også oppsa troskapen til Christiern II (DN IX nr. 532). Riksrådets utkast ble så sendt til kong Frederik, som på grunn av sin svake stilling var nadt til å godta det uten forandringer. Jfr. Taranger: Norges Historie III 2 s. 317 ff.; Nielsen: Det norske Rigsraad s. 366 ff.; Koht: Vincens Lunge (nr. 138) s. 123 ff.; Schreiner: HT 30 s. 324 ff.; Helle: KLNM XIV sp. 229 f. Jfr. også nr. 118, 119, 121, 130 og 145.

    Vii Frederiich met guds nade Danmarcks Wendes oc Gotes konning wdtuoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten Stormaren och Dutmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst giøre alle witherligt at wij haffue nu loffuett oc tiilsagt oss elskelige her Vincencius Lwnge riiddere wor mand raadt oc embesmand paa Bergenhuss paa menige Norges riiges raads oc jndbyggeres wegne at wele holde Norges riiges raadt oc jndbyggere thenne efftherne schreffne recess oc handfestning wbrødeligen i alle maade som her effther følger.
    Fførst offuer alt schulle wij elske then hiemmelske gudt, then hellige kircke oc hendes tiennere rett styrcke fordagtinge oc beskerme oc alle theres priuiligia friihieder statuter oc gode gamble siidwonner som them først wndet oc giffuett ere aff then hellige Romske kircke oc helligge fremfarne fæder christne konninger førster førstynner oc forstandere wtij alle artickler stadfeste wij them saa wbrødelige at schulle nyde bruge oc beholle.
    Jtem wele eller schulle wij aldriig tiilstede noger kiettere Lutherj discipler eller ander att predicke eller lære lønlige eller obenbarlige emodt then hiemmelske gudt then hellige kirckes troo helligeste fader pawen oc Rummere kircke meden huor the findes vtj wor riige Norge vele oc schulle wij lade straffue them wedt theres liiff oc gods.
    Jtem schulle wij holde Norges riiges jndbyggere wedt sancti Oluffs oc Norges riiges log oc gode gamble landzens siidtwonne vforkrengt i alle maade.
    Jtem schulle wij ey tiilstede met riigens raads hielp oc trøst at noger szager aandelige eller wertzlige schulle drages eller kalles ind tiill Rom før en the ære først handtherede for riigens prelather effther riigens priuilegiers lydelssze.
    Jtem schulle wij ey giffue nogen mands tiennere aandelig eller wertzlig breff paa the gorde the siide wtij meden jordt eyere aandelige eller wertzlige schall haffue fuldmagt syn tienner wty oc aff sette effther landzens siidwon oc effther logen. Oc hues breff konning Chriistiern ther [emodt] wdt giffuett haffuer schall engen magt haffue effther thenne dag.
    Jtem schulle wy engtett formynske the len som noger godt mand haffuer i pantt før en the bliffue loglige egen løste.
    Jtem huadt mageskiiffte tiill thess emellom oc kircken kronnen oc riidderskabett eller mett bønder effther kongens tiilladelsse giortt er schall wij ycke drage tiill bage egen.
    Jtem schulle [wij] wore husfrue eller wore affkomme eller noger ander paa wore vegne ycke købe eller panthe oss eller kronnen nogett friitt eller frelst gods vden thet skeer mett menige riigens raads vtij Norge villie oc samtycke.
    Jtem engen riiddermands mand i Norge schall forbryde siitt jorde gods eller eyendom emodt oss eller kronnen vden han fører awenskioldt emodt riigett eller fore merckelige oc skellige szager bliffuer tiildømpt aff Norges riiges raadt oc haffue thet forbrott.
    Jtem huo som kommer tiill oss paa wor schriiffuelssze oc breff oc worder ther wdtoffuer slagen i hiell i wor nerwærelsse tha er thet ærreløss gerning om thet gøres mett raaditt raadt.
    Jtem loffue wij paa wor chriistelige tro at wii aldriig wele eller schulle lade drage oss mett nogen handell eller til ander mode fran forne Norges riiges raadt oc jndbyggere entigen for skade eller fromme meden fast oc troligen bliffue hoss them wtij løst oc nødt oc aldriig wij ellerwore arffuinge eller efftherkommere nogen tiidt at arge eller arge lade paa Norges riiges raadt eller jndbyggere eller theres arffwinge eller efftherkommere forthij the thennem fran høgborne første konning Chriistiern giffuet haffue.
    Jtem huer biscop oc prelatt schall oc maa bruge then hellige rett oc jurisdichs saa friitt som the wdtaff ariildts tiidt nytt oc bruggett haffue.
    Jtem schulle wii holde erckebispen af Trwnhiem biscoper oc prelather riidder [oc] riiddermends mend Norges riiges raadt huer syn stadt oc hielpe them aff kronnens len huer effther syn leligheidt at the ycke schulle besøge herredag oc bære ander riigens tynge aldelis paa theres eigen kost oc tæring thij theres gods er ycke friitt mett kongelige renthe som i Danmarcke.
    Jtem at prelather oc domherrer i Norges riige mwe haffue oc nyde liberam electionem [fritt valg] effther kircke logen at kiesze oc kaare erkebiscop biscoper oc prelather exceptis prelaturis et prebendis existentibus de jure patronatus regie maiestatis [unntatt prelaturer og prebender som er under den kongelige majestets patronatsrett] oc som wor wtij wor kiere herrefaders konning Chrestierns oc wor kiere herre broders konning Hansses tiidt.
    Jtem haffue wij noger tiill thalle tiill bisper prelather eller noger ander klercke tha schulle wij thennem tiillthalle fore theres tiilbyrlige dommere ehuadt szag thett er vden jorde deele købstedegods eller ander werdtlige szager som bør at hantheres for wertzlige dommere.
    Jtem haffue wij eller wore fogether nogen tiillthall tiill nogen godt mand som i riigens raadt er om thet er then szag som geller paa ære liiff oc gods tha schulle wij thalle them tiill fore all riigens raadt.
    Jtem som wii ære pligtuge rett at skiicke saa schulle wij oc wære pligtuge fore riigens raadt rett at plege om nogen haffuer oss nogett tiil at siige oc gøre theres dom fylleste oc ey tage tiill wwillie om nogen taller om syn tarffw.
    Jtem schulle wij engen kry oc orlog slaa paa oc ey drage nogen wdtlensk magt jnd i riigett mett mynde[r] thet er mett menige riigens raads samtycke vden stor merckelig magt paa ligger oc wij ycke kwnde forsamble Norges riiges raadt fore landzens lelighedt skiildt
    Jtem schulle wij eller wore fogether oc embesmend ey beware oss mett nogett strandwrag ythermere en wor schreffne log jndeholler oc om noger mand fanger ther skade offuer tha schall then wor fogett som beffatter seg mett sliigt vrag emodt logen rette then skade wp egen som strandwragett tiilhører er wor fogett ycke vederhefftiig tha schulle wij selffue rette skaden wp egen om wij sliigt vrag tiill oss tagendes worde effther logen.
    Jtem schulle wij engen wdtlenske priuiligier stadfeste eller paa thett ny giffue vden met menige riigens raadt samtycke.
    Jtem schulle købstederne nyde theres friihieder oc gamble priuiligia som the haffue haffdt aff ariilds tiidt.
    Jtem schulle wij oc engen biscoper riiddere eller riiddermends mend formene at befeste syn gordt i Norge seg selff oc riigett tiill gaffn.
    Jtem schulle wij ycke schriffue eller kalle oss rett arffuing tiill Norge effther thenne dag.
    Jtem schulle wij eller wore fogether eller noger andre paa wore wegne ycke gøre prelather eller kyrkens mend eller riidderskabett hinder at the ey mwe handle mett wdtlensk købmend oc schulle wij ycke giffue nogen wdtlensk købmand wortt breff at gøre landkøff emodt købstedernes gamble friihieder oc priuiligier.
     Jtem schulle wij ycke bortt panthe eller bortt bebreffue nogen wdtlensk mand noger riigens slott len rente eller feste vden thet gudt forbiude at rugett saadant anfaldt finge thet nødt og behoff giøres tha wille wij thet gøre effther Norges riiges raadts samtycke oc tha forsee them mett Norges riiges len som haffue giortt oss oc kronnen tieniste eller her effther gøre maa oc ther tiill nyttelige oc dwelige ære.
    Jtem the breff som wdt førde ære aff Norge tiill Danmarcke som Norges riige paa rørendes ære them wele wij lade egen komme tiill Norges riige ehuor the kwnde findes i Danmarcke.
    Jtem schulle wij annamme alle slotzloger aff Norges riige aff oss elskelige Norges riiges raadt oc bepligte oss att antworde them fran oss forne riigens edlinge indfødde oc indgiffte gode mend at holde tiill wor hand oc tiill erckebiscopen aff Trwndhiem oc Norges riiges raadt egen nar oss forstackett worder oc om nogen slotzloog worder anderledes forwandlett tha schall thet engen magt haffue dog the friihieder oc siidwonner som wore forfæder koninger wtij Danmarcke oc Norge haffdt haffue ther mett wforkrenckett i alle maade.
    Jtem effther thij at Norges riige er ett friitt kaare riige schulle wij ycke begere aff riigens raadt eller thess jndbyggere at nogen wor søn eller ander i wor tiidt schall wdtwellis tiill konning effther wor dødt att bliffue vden wij kwnde haffue thet i theres mynde gørs her nogett emodt tha schall thet engen magt haffue.
    Jtem schall engen effther thenne dag annammes i Norges riiges raadt wden the som wij mett forne Norges riiges raadt annamme i raadett oc tha suerge then edt som tiilhører.
    Jtem schulle wij aldriig paa legge nogen landskatt paa almwen eller købstederne vden riigens raads raadt oc samtycke.
    Jtem schulle wij engen sawffn tro wppaa noger wortt radt riidderskaff eller nogen anden vthen then thett siiger wiill thett wppenbarlige tiilstaa oc bewisze oc findes han tha for løgner tha straffes han fore syn løgen som en anden for syn gernings brøde.
    Jtem schulle wij engtett forbudt gøre vden menige riigens raads samtycke oc schulle wij engen jndlensk eller wdtlensk giffue loff i saadant forbudt meden thett stor oc nar thett gøres tha schall besluttes huor lenge thett staa skall oc saa wpgiffues egen mett menige raads samtycke og ycke ellers.
    Jtem huo som trenges eller feeydes fran syn rett i Norge mett offuerwoldt oc bliffuer ther fore forsømmett i syn rett oc fanger ther skade wdtaff oc nar han gør thet vitherligt fore oss oc Norges raadt tha schulle wij oc riigens radt hielpe hannem tiill syn rett egen oc wpreysning fore syn skade.
    Jtem hwo som wiill feide noger riiddermands mand tha schall han gøre hannem erlig forwaring met hans egett obne beszeglede breff oc sende hannem thett mett ij riiddermendsmend, then som feyden kyndes schall wære feelig for anden som forwaring gør natt oc dag nest effther at hannem er feyden kyntt.
    Jtem schulle wij jndløssze Orcknør oc Hiettland tiill Norges kronne egen som høgboren første konning Christiern wor kiere herre fader wdtsette wden Norges riiges raads samtycke oc wilge mett Norges riiges raads jndbyggeres hielp oc trøst.
    Jtem schall engen aff Norges riiges raadt steffnes vden rugett vden parthenne som trette tiill sammen velwilligen giffue them ther tiill eller noger tyckes ycke ware skedt rett aff Norges raadt tha skiude seg tiill rette.
    Jtem schall alt thett gods æom kommet er wnder kronnen fran kirken riidderskabett eller ander met vrette egenkomme tiill rette eyere oc arffwinge huadt heller thet er købgods eller arffuegods och hues friihedt fran kronnen er kommett schall tiill kronnen egen dog effther Norges riiges raads dom.
    Jtem schall engtett prouesty eller lagmandsdømme forlennes eller forsees vden Norges riiges raads raadt villie oc samtycke norden eller syndenfields anderledes en som thet holds ther om wtij høgboren førstes konning Christierns wor kiere herrefaders oc konning Hanses wor kiere herrebroders tiidt.
    Jtem æhall engenn wdtlensk købmand ehuor helst han kommen er fare tiill Norlanden brvgendes ther købmandskaff vnder skiibs oc gods fortabelsze.
    Jtem nar nogen herredag staa schall schulle wii forkynne met breff oc viist budt, aar, eller halfft aar tiilforen at the kwnde haffue tiidt at berede seg ther vdtinden.
    Jtem schulle wij lade oss kronne i Norge vtj Trwndheim eller andersteds jnden riiget som oss oc Norges riiges raadt synes best oc beqwemmeligst at wære.
    Jtem schall engen wore fogether eller embesmend befatte seg met then hellige kirckes tyende eller renthe.
    Jtem schulle wij ycke giffue noger wfrij mend then friihiedt oc frelsze som riiddere oc swenne haffue vden riigens raads samtycke, vden nogen forhuerwer thett saa erlige paa marcken at han er thett werdt.
    Jtem findes nogen logmand eller fogett som fore gunst gaffue eller wiildt formener noger mand fattig eller riig log eller rett eller giffuer nogen vrettferdiig dom tha schall han strax aff settes oc aldriig siiden siide i domstedt.
    Jtem engen schall haffue siitt gods friitt mett kongelige renthe wtij Norge kronnen tiill skade oc affdregt vden hues szede gorde som kircken oc riidderskaffuett haffue v[n]dertagett Vtherøen oc Grebe som aff gamell dage oc ariildts tiidt friitt mett alt kongelige renthe vnder erckebiscop stollen i Tnmdhem leygett haffuer oc vden hwem wij thett nadeligen wndet haffue eller nadeligen vnne ville og aff ariildts tiidt friitt warett haffuer.
    Jtem schulle alle prester haffue theres prestegorde frij mett prestens eygett folk som the brydendes worde i prestegorden met alle kongelig rettighedt indtiill wsleggemaall oc schall engen prestmand holle noger wslegge mend emodt kronnens fogett effther han er døpmt oc offwerv onden met logen.
    Jtem vele wij oc schulle holle wor leyde ehwem wij then giffue saa at alle mwe søge wore lander oc strømme mett friidt wor toldt oc rettighedt vforsømmett.
    Jtem huad som i Norges riige wthi; thessze forledne aar i framfarnæ konningers tiidt fraagangett er slott lander steder renthe gieldt eller huadt thett helst wære kand schulle wij oc vele tiilhielpe oc besørge at thett friitt oc qwitt egen kommer tiill Norges kronne met thett første effther riigens raads raadt.
    Jtem schulle the købmend i Bergen eller andersteds i Norge ey beware seg mett noger embesmend i købstederne eller nogett andett regementt som kronnen eller kircken tiilhører oc ey panthe eller slaa vnder seg noger gorde eller landzens egner oc Hollender szegle effther theres siidwon.
    Jtem schulle wij oc holle wore breff wedt fuldt magt oc ey giffue breff emodt breff.
    Jtem hues ther noger artickle i fremtyden i Norges riiges prelathers herrers oc jndbyggeres gamble priuilegier som then[ne] recess ycke emodt er befindes ythermere en som forscreffuett stander schulle met thenne forne recess vforkrenckede wedt fuldt magt bliffue i alle maade.
    Jtem schulle alle Norges kronnes friihieder huor the findes eller bewiszes kwnde som wore forfæder fremfarne konninger i Norge oc besønderligen som wor kiere herrefader konning Christiern oc wor kiere herrebroder konning Hans thennem friist haffdt haffue aldelis wære mett thenne wor recess vforkrencket vtij alle maadhe.
    Jtem beplichte wij oss at holde thenne recess wedt alle the ordt oc artickler then jndeholler som wij nu oss elskelige riigens raadt paa menige riigens jndbyggeres vegne sworett haffuer oc ythermere vtj wor kronning om gud oss thet tiilføgett haffuer swerie ville oc gøre wij ther nogett emodt oc ey wille lade oss wnderwisze aff wortt elskelige Norges riiges raadt thett gudt forbiude tha schulle riigens jndbyggere ey ythermere ware oss huldskaff mandskaff edt eller tro tieniste pligtug meden the schall ware forpliigt wedt theres ære thet at aff werge oc ther met engthet forbrydde emodt then eedt hulskaff mandskaff oc tro tieniste som the oss nu suorett haffue.
    Tiill alle thessze forscreffne artickles yther mere stadfestelsse oc forwaring haffue wij forne Frederich mett guds nade Danmarcks Wendes oc Gotes konning wdtwoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig etc. oc wii Oluff mett guds nade erckebiscop tiill Trwdheim paueslig sedes legatt Oskull tiill Stawanger Mogens tiill Hammer Oluff tiill Bergen met guds nade biscoper Vincencius Lunge Oluff Galle Gutthe Galle riiddere Erick Vgerup Oluff Bagge Erick Erickson oc Jehan Kruko Norges riiges raadt oc gode mend mett wor willie oc widtskaff ladett henge alle wore jngeszegell secrether oc signether neden fore thette wort obne breff. Giffuett paa wortt slott Riiperhwss sancte Catherine affthen aar effther guds byrdt twsinde femhundertt tiwge paa thet fierde.