Teksten fins i 2 danske originaler på perg., DRA, Håndfestninger nr. XII og nr. XV, og i en samtidig kopi på papir, DRA, Münch. saml. nr. 8 (fra erkebiskopens arkiv). Her trykt etter NgL 2. R. III nr. l, bygd på DRA XII og XV. Også trykt DN XIII nr. 148 og ST III s. 678-86.
    Trass i bestemmelsen i nr. 122, holdt det norske riksråd etter Christiern I-s død i 1481 fast ved prinsippet orn valgrike (jfr. nr. 121). I tiden aug. 1481 aug. 1482 holdt det tre møter, og på møte i Oslo i jan. 1482 utstedte det et klageskrift over overgrep i Christierns regjeringstid (NgL 2. R. II s. 300-02). Flere av artiklene i handfestingen er svar på disse klagemålene.
    Med visse endringer i riksrådets og adelens favør ble håndfestingen også vedtatt for Sveriges vedkommende 7. sept. 1483 (ST III nr. 529), men ble ikke gjeldende lov før 1497. Litt.: Taranger: Norges Historie lII 2 s. 175-190; Schreiner: HT 30 s. 322 ff; Y. Nielsen: Det norske Rigsraad s. 332 ff.

    I Gudz naffn, amen. Ære wii nw her vdi Halmstade forsamblede, Jens met Gudz nade erchebiscop i Lund, Sweriges første oc pawens legate, Oleff i Roskilde, Karl i Othensse, aff samme nade biscoppe, Eric Otssøn, Claus Rønnow, Strange Nielssøn, Johan Oxe, Knud Trwetssøn, Werner Partzperger, Axell Lagessøn, Dauid Hakc, Jens Dwe, Eric Aghessøn, Eskild Gøye, riddere, Per Nielssøn, landzdomere i Skone, oc Beynt Bilde, wepnere, Danmarcks raad fuldmechtige pa alle Danmarcks riges oc thess inbyggeres weygne, oc Gude, aff Gudz forsyn erchebiscop i Trondhem, pawens sædes legate, Hans i Berghen, Carl i Hammer, aff samme nade biscoppe, Jon Smør, Bo Flemming, Gude Kane, Swen Galle, riddere, Anders van Bergen oc Otte Matssøn, wepnere, Norges raad, fuldmechtige pa Norges riges oc thess inbyggeres weygne, effther then kerlig bebindning, som tiit oc offte forrammet oc begrebet er mellum alle try rigene them at bliffue vdi en ewig friid oc sambindning till sammen wnder en herre oc konning till ewig tiid, besynderlige nw sist vdi thet mode i Calmaren war giort wor frwe dagh assumpcionis, oc tha frem wort sæt høgboren førstes konning Cristierns, wor kære nathige herres elste søn Hans, met Gudz nade etc. till en herre oc konning at anamme ower tesse try rige. Oc war tha forrammet, thette mode at haffue xx dag jwle her i Halmstade, oc siden ther effter i Købendehaffn besluttet war i nzervcerelsse werdugste, werduge herrer, Sweriges riges raadz sendebud, oc thesliges siden fuldburdet aff Norges riges raad i Nyløse otte dage fore sancti Michels dag nestforleden hiid at komme, then kerlig bebindning fult at gøre oc en herre oc konning her ath samtycke. Oc ære wii nw hiid pa the samme ærende kompne oc haffue forbiit the werdugste, werduge fæthrer, herrer oc gothe men, Sweriges riges raad, till thenne tiid, oc komme pa therres weygne thesse efftherscreffne therres sendebud, welbyrdige men her Thwre Thwrsøn, her Aghe Jenssøn, riddere, Karl Beyntssøn oc Lindorm Biørnssøn, wepnere, ey før othensdagen nest fore kyndelsmøsse dag met swodan macht pa Sweriges riges weygne at forramme eet fremmermere mode nw i sommer nestkommendes, oc nw stadfeste oc fulburde then ewige friid oc kerlig bebindning, som tilforen giorde ære mellum alle try rigene, oc ey naget konninge wal eller kor ingonge met oss pa thenne tiid; hwed oss techtes thervdi at gøre, sette the till oss. Thii fore thesse two riges, Danmarcks oc Norges, mangfoldelig leylighet oc brøst skyld oc effther menige forscreffne two rigens inbyggeres begering stor oss ey lenger swo at sidie wden en herre oc konning, oc at wii fult gøre then kerlig bebindelsse, som forrammet ær mellum rigene. Tha ære wii alle, som her ære aff Danmarck oc Norge fuldmechtige, swo eens wordne, at wii met frii wilge oc kor i then Helge Andz naffn haffue samtycth oc fuldburd oc met thette wort obne breff samtycke oc fulburde forscreffne høgborne førstes konning Cristierns eltste søn Hans, met Gudz nade etc., till en fuldmechtig herre oc konning at haffue ower Danmarcks oc Norges riige. Ther vpa haffuer han loffuit oss pa thesse twenne riges oc therres inbyggeres weygne oc hwert rige wid sigh vpa sin konninglige eed, ære oc gode tro alle thesse efftherscreffne article fuldkommelige fast oc wbrødelige at holde i alle made, som the inneholde oc ære wii swo ower eens met hans nade oc han met oss, at nar Gud thet føyer, at fornempde werdugste, werduge fæthre, herrer oc gothe men, Sweriges riges raad, teckes at fuldburde oc samtycke hans nade met oss fore en fuldmechtig herre oc konning ower Sweriges rige, tha wil han ligerwiiss loffue, swerie oc becegle them oc therres riges inbyggere alle thesse efftherscreffne article i alle made vbrødelige oc fuldkommelige at holde effther bebindelsses ludelsse, then ewig friid oc kerlig bebindelsse mellum rigene ther met i alle made vforkrenkte.
    Och wii Hans, met Gudz nade Danmarcks, Norges, Wendes oc Gothes konning, vdwalder konning till Sweriges rige, hertug i Sleszuigh, oc i Holsten, Stormaren oc Ditmarschen hertugh, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, fore swodane kerlig oc godh wilie, forscreffne thesse two rige oss nw bewisd haffue, loffue oc swerie thesse efftherscreffne stycke oc article stadugt, fast oc wbrødelicht at holde, wiid wor konninglige eed, ære, sanningen oc gode tro,
    Først at wii wele oc skulle elske Gud ower all ting oc then helge kyrke oc hennes thieneres ret styrke oc alles therres preuilegia, frihether, statutæ, handfestninge oc gode gamle sidwenie, som the friest nyth haffue aff then helge Romerske kyrke, pawen, helge fæthre, framfarne cristne konninge, første oc førstinner, i alle sine article stadfeste oc vbrødelicht at holde.
    [2.] Item skulle wii styre, rade oc regere alle thesse try rige, slot, stædher, land oc læn effther hwert riges bescreffne logh, handfestninger, statuter, frihether, preuilegier oc gode gamle sidwane, som wor konninxlige eed vtwiser oc som her effther screffuit star.
    [3.] Item skulle wii engen vdlendsker anamme vdi wort raad oc ey heldher antworde them slot, land eller læn, men styre, rade oc regere wore rige oc wor gard met gothe indlendske men aff oc i hwert rige oc ey drage them noget wanbyrding ower howedet i noger made. Oc engen antworde slotten eller læn eller affsette, vden met the ypperste oc beste rigens raadz raad i then landz ende, som slottene beleyendes ære, oc gøre them witherlicht, fore hwat sagh noghen affsettes, oc the tha sie oc rade ther vpa, som the wele sware fore thess riges menige raadz raad.
    [4.] Item skulle wii ey her effther pantsette rigens slot, køpsteder, land eller læn, eller affhende, wden effther menige thess riges raadz raad, fulburd oc samtycke oc till rigens store nytte oc behoff.
    [5.] Item wele wii oc skulle holde wore leyde, ehwem wii them giffue, swo at alle mwe søge wore land oc strøme met friid; wor told oc rettighet vforsømet.
    [6.] Item wele wii ey ellre skulle, eller tilstede nagre andre pa wore weygne, hindre eller beware oss met nagre biscoppers eller andre prelates wall innen landz eller vden landz met scriffuelse eller bud till Rom, eller naghen indtrenge till kyrkens ingeld i nagre made mod kyrkens ret og frihed, vden hwer kyrke oc closther bliffue vdi siit frii wall. Wore thet oc swo, at nagre breffue eller preuilegia ther vpa ære impetrerede eller impetreret worde, skulle the engen macht haffue oc ey bruges effther thenne dagh, toch wndentagne the geld, som wii oc kronen haffue ius patronatus till; oc ey skall nagher haffue kyrkene læn eller geld, when the ære rigenes infødde men i hwert rige oc ther till bequemme ære.
    [7.] Item skulle wii engen macht haffue kronen i noget rige at formynske pa land læn stæder slot garde jordegotz kronens landbo eller arlige rente.
    [8.] Item hwat som Norges rige nw i thesse forledne aar sønderlige i høgborens første konning Cristierns wor kære faders tiid frangonget er, land slot stæder geld rente eller hwat thet helst ware kan, skulle wii vpa Gud oc wor konninxlige eed met al troschab oc macht tilhielpe oc besørge at thet friit oc qwit igen kommer till Norges krone met thet aldre første effther rigens raadz raad; tesliges oc Sweriges rige til rette stæde oc hielpe om Gotland Skordall oc Sworte querne, nar the i Swerige oss anammende worde fore herre oc konning; swo oc thesliges om Danmarcks oc Norges rige, om the noget tiltall haffue om noger eyedell till Sweriges rige som er then told fore Bahus oc andre rigens rettighet.
    [9.] Item om Gud thet swo føyer, at werdugste, werduge fæthre herrer oc gothe men Sweriges riges raad anamme oss fore en herre oc konningh ower Sweriges rige, tha wele wii loffue oc swerie at wii, wor brother, wore barn, arffuinge eller andre efftherkommere wenner indlendske eller wdlendske, till ewig tiid aldrii skulle haffue macht met nagher ret eller i nagremade at saghe eller tiltale, arghe eller feyde welbyrdige oc strenge riddere, her Sten Stwre, Sweriges riges forstandere, her Niels Stwre, her Ywer Axelssøn eller nagher therres arffuinge eller nagre andre Sweriges riges inbyggere eller methielpere, andelige eller werdzlige, fore nagen then skade forscreffne høgboren første wor kære fadher eller hans skeet ær på slott, stæder, land oc læn fore folk, roff, draff, brand eller nagre skade som skeet er till land oc watn. Oc ey heldher skulle wii eller høgboren førstinne drotning Dorothea wor kære modher haffue macht at kræffue eller pa thale nagen then vpbyrd till thenne dagh om hennes morgengaffwe, som Sweriges riges inbyggere, andelige eller werdzlige, haffue vpborit aff Sweriges riges rente, siden then twedracht begyntes mellum wor kære father oc riget vden skall ware en fuldkommelig afftalen sagh pa alle sider till ewig tiid. Tesligen skall oc ware en afftalen sagh till en fuldkommelig ende om thet band, som forscreffne høgborne førstinne etc. begynt oc forwerrfuet haffde mod fornempde her Sten oc Sweriges riges inbyggere, om swo skeer at forscreffne werdugste werduge herrer etc. Sweriges riges raad oss anammende oc fuldburdende worde i forscreffne Sweriges rige fore en fuldmechtig herre oc konning effther bebindelsses ludelsse innen wor frwe dag natiuitatis [8. sept.] nw nestkommendes. Kan thet oc swo icke skee, thet Gud forbywte, tha ware hennes nades ret ther udi oc i alle andre thesse article hennes nade anrørendes vforsømet i alle made. Tesliges wii i wore lyffte oc becegling som wii haffue giort i forscreffne article, Sweriges rige anrørendes, then ewigh friid oc kerlig bebindelsse mellum rigene ther met i alle made vforkrencket. Oc skall oc thesliges ware en fuldkommelig afftalen sagh i alle made mellum alle try rigens inbyggere pa alle sidher ehwes methielpere the haffue wærit oc hwat skade the haffue giort ind vppa hwert annen i thenne twedracht. Tesliges skall ware en fuldkommelig afftalen sagh vpa alle sidher oc i alle mode, hwat nw skeet oc forlubit ær mellum oss oc Norges riges inbyggere effther forscreffne wor nathige herre faders død till thenne tiid. Thet Gud forbywte at wii eller nogre andre dyrffues her omod at gøre eller gøre lade, tha skall alle try rigssens raad, biscoppe, prelater, riddere oc swenne, køpstedemen oc mene almoge ware plichtuge till at ware then omod, som thette ey holde will som forscreffuit staer wid therres ære oc eed oc enchtet forbruddet ther met mod oss, kronen eller nagre andre i nogher made. Oc ther met skall alle fonge wære quitte oc løse pa alle sidher.
    [10.] Item skede thet swo som Gud forbywte thet nogher en eller flere giorde vpresningh eller sette sigh mod oss eller noget rige eller then som endrachtelig waldher worder aff rigens raad at sta riget fore, nar herre oc konning aff falder, tha skulle wii oc alle rigens inbyggere, rige oc fattigge, wid therres ære, liiff oc gotz trolige tilhielpe thet at forstøre oc affwerie oc rette ower then eller them som swodan vpresning gøre effther thii som loghen wtuiser. Kwnde oc swo skee at thess riges inbyggere kwnde eller formotte thet icke affwerie, tha skulle thee andre rige wid therres ære trolige tilhielpe effther therres yterste macht swodant forderff styre oc affwerie. Thesliges skulle wii oc engen vforrette eller owerwold gøre, andelige eller werdzlige, rige eller fattigge, vpa liiff helbregdh eller gotz och engen vdi torn eller hechtilsse sette vden han swo laglige forwunnen er vdi thet rige gerningen gørs oc at the rigens men ther swodant skeer vdi wære them till ære oc ret fuldmechtige som wii haffue till at sie oc ey tilstæde at wii ther ower vforrette hannum eller them mod lagh oc ret. Gøre wii ther omod tha ware alle the gode men i thesse try rige forplichtuge till at wnderuise oss ther vdi oc wele wii tha engelunde lade oss wnderuise som Gud forbywte tha skulle alle try rigens inbyggere wid therres ære trolige tilhielpe thet aff at werie oc enchtet forbryde ther met vdi eller omod then eed oc manschab, som the oss giort haffue; fore then skyld, om wii swodanne owerwold oc wret giorde, tha ware thet omod wor konninxlige eed, oc som wii plichtuge ære alle ret at skicke, swo være oc plichtuge alle ret at plege for oss oc fore wore rigens raad om nager haffuer oss noget met rette till at sige.
    [11.] Thesse efftherscreffne article loffue wii vbrødelige at holde met breff oc incegle effther wor yterste macht:
    Fførst at wii skulle holde wort raad oc ridderscab oc gothe men andelige oc werdzlige i werdighet oc wordning effther tilbørlighet oc ey tilstæde them eller nager hwer effther sin skickelsse oc staat modh lagh oc ret vforrettes oc engen segn tro pa nager wden then som sier will tilstaa oc then sagh rettes fore rigens raad.
    [12.] Item skulle wii ey palegge noger landeskat pa almogen eller køpstæder i naghet rige wden effther mene rigens raadz raad oc biscoppes prelaters oc ridderschabs tilladelsse oc nagher almogens samtycke effther loghen.
    [13.] Item skall all told i Swerige legges effther sølff told oc legges till at holde mynten vppe met, ehware thet tilforen wærit haffuer. Oc engen foget eller embitzman haffue macht at taghe fore told: klæde salt eller humble eller nagre andre ware eller løsen wden sølff jo til myntens behoff. Oc skulle wii ey haffue macht thet at formynske eller forwandle wden met mene rigens raadz raad i thet rige.
    [14.] Item wele wii oc tillade effther mene raadz raad i Norge at myntes skall oc penninge slaes i Trondhiem effther Nidross domkyrkes preuilegier oc thesliges i Bergen oc Oslo effther rigens leylighet i alle thesse tre stæder jaffngod mynt wid Danske penninge.
    [15.] Item skulle wii enchtet forbud gøre i naget rige wden met meste delen thess riges raadz raad, oc nar forbud er giort, tha skall thet ey vpgiffues igen wden met meste delen thess riges raadz raad. Oc skulle wii ey selffue eller nagre andre lade vtføre eller nagre andre loff giffue vth at føre vdi forbud, oc nar forbud icke er, tha ma alle frii ferdes therres ærende effter therres bierningh.
    [16.] Item skall engen drages fran landzlogen herresting landzting eller rigens cancelære met wore breff fore the sagher som ther bør ath delis.
    [17.] Item skulle wii eller nogher wærildzdommere engen macht haffue at dømme eller rette ower nagre the sager ther kyrken hennes personer hion eller gotz effther then helge kyrkes ret statuter preuilegier frihethe oc gode gamle sidwane vparørendes, wden rettes fore kyrkens dom som thet sig bør, oc ey kirkens personer beware sig met nagen werdsens dom ytermere en som kyrkelogen oc therres preuilegier vtuiser.
    [18.] Item skulle wii effter wore raadz raad tilskicke gode men aff wort raad helst the retwiseste oc klogeste at lade holde rettertingh ower alle rigene oc the samme skulle haffue fuld macht at ransage oc døme om alle kronene kyrkene oc ridderschabs gotz oc eyedeel oc ther skall hwer biscop i siit biscobs døme en ware aff the samme gode men eller en eller two hans kyrkes prelate till at døme kyrkene eller hennes persone noget till eller fra effter logen.
    [19.] Item skulle wii engen krii eller orloff pasla wden met alle rigens mene raadz raad oc samtycke oc ey drage nager vtlendsk macht ind vdi noget rige vden swo storlige behoff gørs rigene, thog effther thess rigens raadz raad oc samtycke.
    [20.] Item skall enchte rige sigh fran thet annet drage met nogen twedracht eller syndringh, wden hwat thet ene pa gaar antigh met orlogh eller met andre wdlendske eller indlendske wrangwise manne antfecten thet skall them alle vpagaa oc hwer then annen behielpelig wære met all troschab oc all macht tog i swo mode at hwert rige skall ware thet annet Iuldmechtigt til ære oc reth oc enchtet rige skall haffue macht noget orlogh eller kryg vpa at slaa pa thenne forbindningh, wden thet skeer met alle rigenes fuldburd oc samtycke. Oc hwilket rige som hielp begerer aff the andre, thet skall forestaa them som thet rige till hielp kommæ, om therres wedhertorfft till kost oc spisningh oc hestefodher, oc wii stande them fore skade fenxell skib heste oc haffwe, swolenge the komme i therres rige igen. Giffuer Gud them nade at the witne [winde] nogre land læn slot eller stædher, tha skulle the bliffue wid thet samme rige. Gribes ther oc nagre fonge, tha skulle the bliffue wid oss; en hwat ther annet wintz antig skib heste eller haffwe oc allehande andre rørendes gotz, thet skall alt skiptes effter mantallet vpa bode sidher.
    [21.] Item skulle wii ey eller wor hustru eller wore affødhe købe eller pante noget jordegotz fran ridderschabit eller frælsesmen, oc ey heldher vfrii man pante eller købe nogit friit gotz.
    [22.] Item skulle wii ey eller wore embitzmen noget beware oss met noget kyrkenes eller klerkeriis gotz landbo eller thienere anten vdi eller vtaff at sette, en togh at wii haffue ius patronatus till then kyrke. Oc skulle wii ey tilstede wore fogethe oc embitzmen eller nagre andre aalegger skat eller beskatning hestestader gestning skydferde eller annen tynge, ehwat thet helst kan wære pa kyrker closther klerkerii ridderskab therres hion eller land eller læn vpalegge eller affkreffue i nogher made, wden wii selffue eller wore merkelige raad eller sendebud ferde igennom landene i rigens ærende.
    [23.] Item engen vtlendsker man skall ware borgermestere radman, toldere byfoged kemmenere byskriffuere i nagre køpstæd, men skulle wære rigenes indfødde men oc engen ware lagman i Norge vden rigens indfødde men.
    [24.] Item skall engen anammes eller komme i rigens raad, vden the ære rigens ædlinge indfødde men aff riddere oc swenne, oc the skulle Ihages effther mene rigens raadz raad oc swerie then eed som ther tilhører. Vilde oc nager i rigens raad i noget rige drage sigh fran sfne metbrødre oc gøre sigh god fore oss eller fore nogre andre wden raadit berobe hwat i raadz wise sigs oc gørs wden alle therres samtycke, tha skall han met blyelsse wises aff radet oc kommer ther aldrig mere ind igen.
    [25.] Item skall rigens træsell oc breffue bliffue i Danmarck pa Kalundeborg, oc two andelige oc two werdzlige skulle haffue nøgelin ther til met kammermesteren, oc han skall wære en aff the firæ oc skall gøre oss oc rigens raad i thet rige regenschab en tiid om aarit fore all vpbyrd oc wtgiifft; oc thesliges i Norge pa konnings garden i Bergen oc i Swerige pa Stocholms slott.
    [26.]. Item skulle wii ey bort føre eller bort lade komme rigens clenodia eller breff eller rigens rente aff noget rige; men swo meget som ower løber aff kronens skat rente oc indgeld vtower wor konninxlige ærlige stad oc vppeholdelsse i hwert rige, thet skall bliffue oc ilegges i trzesilen i hwert rige till wore oc rigens nytte oc engenstedz vtføres vden effther mene rigens raadz raad.
    [27.] Item beplichte wii oss at holde wore breff wid fuld macht oc ey giffue breff mod breff; thesliges at holde wor forfaders breff oc bethale oc fornøge hans ret witherlig geld i hwert rige aff hwert riges rente pa mwelige tider effter rigens raadz raad. Oc er nager hans geld vden landz plichtigh eller breff giffne, them wele wii holde rigene och rigenes inbyggere wden skade oc feyde.
    [28.] Item skulle wii eller wore embitzmen eller nagre andre i thesse try rige engeledes bekymre oss ytermere met noget strandwrag, en som logen wtuiser.
    [29.] Item hwat jordeskyffte eller mageskyffte mellum kyrken oc kronen eller kronen oc ridderskabit till thenne dag laglige giort er i thesse try rigene, thet skall bliffue wid sin fulle macht oc wii skulle swo holde stadfeste oc fuldburde met wort breff, hwo thet aff oss begerer.
    [30.] Item skulle wii haffue indlendske hoffmestere cancelære oc alle andre embitzmen oc hoffuesinder som wor gard daglige forestaa oc efftherlølge, swo lenge wii vdi thet rige bliffue. Teckes oss oc, tha ma wii haffue met oss tolff hoffuesinder oc swo mange smasinde, som oss behoff gørs, aff the andre rige.
    [31.] Item nar wii anammes i Sweriges rige fore herre oc konning, tha skulle wii ware eet aar i Swerige eet annet i Danmarck thet tredie i Norge, vden swo merkelige behoff kwnde gøres at wii lenger eller offtere ther bliffue skulde, oc teth skee met thess riges raadz raad.
    [32.] Item nar wii kommende worde vdi eet rige vtaff thet annet, tha skulle nagre aff thes riges raad ther wii till kommendes worde embitzmen oc hoffuesinder møde oss wde wid landemerket oc swo oss følgachtige wære ind i riget met grwd oc gislæ effther thess riges lagh oc gode gamle sidwanne; oc nar wii aff thet rige ferdes wele, skulle the oss følge intill landemerket igen i swo made, som forescreffuit staer.
    [33.] Item wele wii ey naghre wore hoffuesinder eller smasinde legge indtil biscoppe closther eller nagre wore gode men, som wore slot oc læn haffue vpa thieniste eller i pant, vden holde them wid wore slott oc i the læn som ligge till wort fadebur, wore Danske hoffuesinder till wore slott oc læn i Danmarck, the Swenske i Swerige oc the Norsche i Norge. Ey skulle wii oc scriffue wore smasinde till the gode men, som slottene oc lænen haffue pa thieniste at ferde them, wden lade wor cammermestere i hwert rige them vpferde eller forscriffue them till wore foghete, som worde slot oc læn haffue pa regenskab.
    [34.] Item thenne try rige till hether oc werdighet skulle wii besørge, att thesse vniuersitates i Køpendehaffn oc i Vpsale bliffue wid fulle macht til ewig tiid effther rigens raadz raad.
    [35.] Item skulle wii enge preuilegia eller frihether stadfeste eller vpa ny giffue nagre vdlendske stede eller køpmen i nogre thesse try rige wden thess riges menige raadz raad, som the preuilegia vpa røre.
    [36.] Item hwer god man vdi wore rige nyde sine pant effther sine breffs ludelsse wden thieniste oc tynge, wden hwes wii kunne haffue met therres mynne.
    [37.] Item wele wii oc skulle anamme alle slotzlower aff wore elskelige Danmarcks oc Norges raad i Danmarcks oc Norges rige oc beplichte oss them ath antworde fran oss wore gothe men oc thienere i forscreffne wore two rige till wor hand oc till forscreffne ware two rigens rads hand igen, nar oss forstackit worder. Skeer thet swo at nagher slotzlow anderledes forantwordes, tha skall thet engen macht haffue.
    [38.] Item nar oss hender at drage aff naget rige ind vdi eet annet, tha wele wii oc skulle tilskicke firæ aff rigens raad i thet rige, som skulle ware mechtuge at skicke alle i thet rige lagh oc ret i wor frawære, who som thet begerer, thog ther met engen dragen fran siit herresting, landzting eller rigens cancelære.
    [39.] Item alle thesse try riges inbyggere, hwat rige the vdi boo andelige eller werdzlige, som therres gotz oc eyedeel vrettelige haffue myst oc ey en nw igen haffue fongit, the skulle thet igen fonge anamme oc beholde effther therres breffs ludelsse, ehwat thet helst er, arffue gotz købe gotz leye gotz eller kronens pant. Oc effter then artikell, som forescreffuit staer, at konning drotning eller therres afføde mwe ey købe eller pante aff ridderskabit etc., tha skall jomfru Beritte Oleffs dotter nw strax frii oc qwit vden alt hinder oc hielperæde haffue nyde oc beholde Wallø oc alle the garde oc gotz køpstedegotz pantegotz møller oc landbo, ehwat thet helst er, som hennes fader oc modher thet nogher tiid aldrefriest i wære haffde met sine tilliggelse, som forescreffuit staer. Oc thesliges the breff ludendes pa køb pant eller inførelsse skulle aldri komme forscreffne jomfru Beritte eller hennes arffuinge til skade eller forfong i nagre made. Oc fru Beritte i Hammersted wedherlegge fornempde wor kære frue modher igen werd eller penninge, tog i swo mode at hauer forscreffne fru Beritte nager ret eller arfuedeel inne met fornempde jomfru Beritte i forscreffne gotz, ther hun ey hauer fonget fyllest eller wedherlegning fore, ther gonge om som lagen vtwiser.
    [40.] Item wele wii oc skulle trolige tilhielpe, at ther skeer tilbørlig bood oc wandell fore then vlydelige oc vgudelige gerning, som skede i Berghen aff the Tyske paa biskob Torleff her Oleff Nielssøn her Per Nielssøn therres børn oc mange flere, bode klerke oc leegmen, kyrke oc closther, met roff mord oc brand.
    [41.] Item skulle wii oc rigens raad aff hwert rige pa Sweriges riges raadz behaff sende tre aff radit en biscop oc two aff ridderskabit hwert aar till mode, swo at the ny aff alle try rigene komme eet aar sammen i Konninxbacke, thet annet i Nyløse oc thet tredie i Koningelle. Swo skall thet hwert aar omkring skyfftes, oc tiden skall være om sancti Oleffs konnings dagh, ther at forhandle oc owerwege, om ther finnes nagre ærende, som kan drage till wuilge oc wbestand mellum rigene eller i rigene, thet aff at legge ramme oc stadfeste the ærende, som kunne komme rigene till semye oc bestand.
    [42.] Item worder nager i noget righe friitløss biltugher eller vtslegher i eet righe fore sine rette brøde, tha skall han swo well friitløss wære i the two andre rige, oc skall hanum engen heygne eller forsware, wden hwar hanum wordher aa thalende eller vpa kerd, ther skall man ower hanum rette effther thess riges bescreffne logh, som gerning giordes vdi. Thesliges ma oc skall engen holde eller forsware nagen then annen till hoffmod, som met vmynne oc vskell er skylder fran sin hosbonde, wære innen rigens eller annerstedz i thesse try rige.
    [43.] Item skulle wii engen macht haffue forhindre eller formene nagre gode men andelige eller werdzlige i noget rige at befeste oc bygge sine garde them oc riget til nytte oc gaffn.
    [44.] Item wnne wii oc tillade, at køpmen aff alle land mwe felige oc leydede segle till Berghen oc andre køpstædher i Norge met therres køpmanskab, Norges rige till nytte oc bestand wor oc kronens told vforsømet; oc hwar the helst till riget komme, ware wnder the gamle preuilegier, som wore forfæthre konninge i Norge them tilforen giffuit haffde, oc the købmen i Bergen eller annerstedz i Norge ey skulle beware sig met nogre embethes men i købstæderne eller noget annet regemente, som kronen eller kyrken tilhører, oc ey pante eller sla wnder sig nogre garde eller landzsens eygner; oc Hollender segle effther therres sidwane.
    [45.] Item wele wii oc tillade, at rigens raad i Norge en tiid i hwerie two aar sammen komme till mode oc owerwege rigens ærende, ehwat wii ære innen eller vden riges, oc thet mode skall holdes eth sinne i Oslo oc annen i Bergen, oc ther tha rettes oc affthales alle skyldninger oc sagher, som ey ellers rettes kunne. Oc hwat the ther tha laglige døme oc affsige fore rette, wele wii wbrødelige holde oc stadfeste oc erchebispen i Trondhiem skall haffue befaling at steffne radit till sammen till thet forscreffne mode.
    [46.] Item skulle wii skicket swo, at naget aff rigens rente i rigene leggcs til kronens slot oc garde till bygning oc forbætring, som nw forfaldne ære, oc thet behoff gørs.
    [47.] Item wele wii ey tilstede, at nogre købmen aff Hense stæderne segle till Iisland, oc ey wele wii sette ther nogen wtlensker høwitzman.
    [48.] Item engen god man i thesse try rige skall wære plichtug till at fare vden riges oss till thieniste, vden storlige behoff giordes oss eller oc thet rige, som han tilkalles, eller alle try rigene.
    [49.] Item engen skall ware plichtig at steffnes eller kalles aff noget rige fore noger dommere vden landz, men stande til rette fore oss oc thess riges raad oc tilbørlige dommere innen landz.
    [50.] Item skulle wii ey beware oss met noget læn i Norges rige eller them forandre, før wii ære kronet konning i Norge, men bliffue som the nw skicket ære.
    [51.] Item wele wii ey eller skulle nogen rente eller affgyfft atkreffue eller eske, som faldne ære aff lænene i Norges rige, siden wor kære fader døde, k. C., intill thess Gud thet føyer wii kronet worde i Norges rige, oc tha skicke om alle slot oc læn at sette pa affgifft oc thieniste effther rigens raadz raad etc.
    Wii fornempde Danmarckis oc Norges rigens raad fuldmechtige her nw till stæde loffue oc sige hwer annen innenbyrdz vpa wore ære, gode tro oc sanningen, at wii aff all troskab wele tilhielpe hwer annen i hwert riige, at thesse forscreffne article mwe oc skulle vbrodelige holdes i alle made. Thesliges wele wii forscreffne Danmarckis oc Norges raad vpa wor tro ære oc sanningen met all troskab tilhielpe, at forscreffne article skullefuldkommelige holdes werdugste werduge fæthre herrer oc gothe men met thenne forscreffne wor nathige herre Hans met Gudz nade Danmarckis  Sweriges rige, oc gøre oss thet samme igen. Till alles thessz styckes oc articscreffne Hans met Gudz nade etc., oc forscreffne werdugste, werduge  widschab oc wilie lade henge wore secrete oc incegle neden fore thette breff. Datum Halmstadis anno Domini millesimoquadringentesimooc Halmstad i det Herrens år fjortenhundre og åttitre, dagen før festen for den ærerike jomfru Marias renselse.]