Teksten fins i konsept på papir i DRA (Da. kg.'s hist. fasc. 2) og i avskrift fra ca. 1750 i Langebeks Dipl. smst. Her trykt etter NgL 2. R. I nr. 37. Også trykt DN XI nr. 110.
    Instruksen gir et godt innblikk i dronning Margaretas politiske fremgangsmåter og i norske styringsforhold på denne tiden. Jfr. Kr. Erslev: Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse, 1882, ny utg. 1971 s. 238, 320; H. Koht: Dronning Margareta, 1956 s. 105 f.; M. Linton: Drottning Margareta, 1971 s. 286 ff: L. Hamre: Norsk historie frå omlag år 1400 s. 49-50.

    [1.]................................................... hauer god ........e ... oc wachter .... oc at han tagher Gudh til hiælp oc wor Frue oc [holder?] sin gardh, swo han wel staar, oc at ther holdes wel fridh alle stadhe, hwor han far fram, oc om nogher gør noghit wmagh eller drifuer nogher wstyræ, æntich j hans gardh eller anner stadh, at han tha lade rætæ ther ouer, oc at han holder eky meth thøm, som thet gøræ, mæn at han holde meth sin æmbutzman, tha kan han thes bæther styret oc rætæ ther ouer oc andræ se th[øm fore?] hælder withe atgøræ illæ.
    [2.] Jtem tw styckæ sylkæ, som gull er wt j, fik Jacop wor fadebwrs swen; thet enæ scal sancti Halwardhs kirkæ haue [for at] gange j processio amot hanom, oc thet andræ wor Frue kirkæ.
    [3.] Jtem førstæ han kommer til Wermeland, at han thænc[ker til], at vpa then annen søndach æfter kyndelsmøsse [15. febr.] th[a at] væræ i Winger amot Northmennenæ, oc at han t[agher] aff thet thyeskæ øll oc myøth, som Staffen schiper [førde] aff Etzholm, thyest øll oc myøth vpa thet, at han [kunnæ] atplæghe thøm wel meth førstæ, the kommæ til [honom, at] han lyøfuer Northmennenæ, som han bæst kan.
    [4.] Jtem førstæ han kommer jn j Norghæ, tha scal han befale en [man], som heder Herluch, oc Jessæ Ericsson at ridhæ meth hanom, [æfter]thy at Herluch kænner bøndernæ, og Jessæ Ericsson kænner dw
    [5.] [Item?] .................... th[er ....wet]her styyrt ......wpa .....we[ynæ] .....swo oc [wpa] drængenes weynæ
    [6.] Jtem wor søn lader alle weynæ, ther som han far fram, almoghen hvllæ hanom oc swærghe, at the wele meth Gudhs hiælp halde hanom fore there konung aff Gudhs nadh oc gøræ hanom alt thet, som thøm bør there konung at gøræ, oc at han sigher thøm j gen, som hanom thettæ gøræ, at han wyl halde thøm with fridh, lagh oc ræt æfter sin bæste macht, oc at han thettæ ængelund forsymer atgøræ, hwor han fram far, som fore er sacht.
    [7.] [Jtem sw]o manghe gothæ mæn, som hanom nw hæthen følghe, [swo o]c hans thyænere j Wermeland [oc] Northmennenæ thøm ma han lade ligge nær sich j then samme by, som han sælfuer wt j ligger, oc at han [legg]er fothermarschen oc drængenæ vpa land, æfter [thy s]om forescr. star, til thes han kommer til Akershus, [tha m]a han oc sænde fothermarschen oc skythernæ oc drængenæ vpæ bygden oc behalde knapenæ nær sich.
    [8.] [Jtem tal]æ Northmennenæ noghit vm, at han scal bliue vpa bygden, swosom er vpa Heethmarken eller anner stadh [fare] bort oc thingæ, tha ma han swo swaræ, at han hauer [e]ky æn dyghert vmgonget ther meth; mæn vpa en stadh, swosom er æntich j Borghesysel eller j Romerighe, at han ther sælfuer ma nær bliue oc thingæ en tidh, oc at han befelit sithen the andræ at thingæ annerstadh.
    [9.] [Item] ......................................[ma han fare til Akers-]hws, oc lade sw[o] ...[o]c sta hanom fo[re i thre dage eller] fira, oc førstæ t[he th]re eller firæ da he ære fram[ongne,] byudher her Amun[d hanom tag]a huset, at han tha thagher thet j Gudhs nafn; [byudher han] hanom thet oc ey, tha ma han thet kræfiæ aff hanom j Gudhs nafn, oc taghet wenleghe aff hanom meth ængin wpstød[h o]c fongæ thet swo her Endrith, hans køke mestere, swo længe, som hanom thycker.
    [10.] Jtem vpa Akershws er eet fadebwr, oc ther wt j ligge gamlæ konungx breff, rækenscap oc registræ vm konungens jordher oc anner styckæ; førstæ han hauer anamet huset, at han tha kræfuer thettæ [for]scr. fadebwr aff her Amund, oc at han [hauer] ther fleræ gothæ mæn nær oc later sit jncigle sætte ther foræ, oc ther til meth hanom two gothæ mæns jncigle, [jntil] han hauer tidh til at se, hwat som thet er, som han ther [fanger]; oc førstæ han thettæ forscr. hauer anamat aff her Amund, som forescr. star, at han tha fa hanom wenleghe thet qui[ttebreff], som han nw jnciglethæ.
    [11.] Jtem vm her Amund eller nogher anner byudher hanom til gæ[st, at] han jo tha æder meth thøm, oc vm nogher man eller quinde, vng eller gamcl, byudher sich til at gifue hanom nogh[it lidhet] eller dyghert, at han taghe thet lyøfleghæ aff thøm, [hwil]kit vm han eky giorthæ, tha mate folkit fa ther nogher styggilsæ aff, oc tha toghe man thet annerlethis at være, æn som han thet mentæ, oc ther mate meghit aff kommæ.
    [12.] [Item] ............................................rughbrøth ij lester f.......................[th]æm for there bøn schuld, tha ma[the ha]fue c mark aff ............ thesse forscr. peningæ, oc at han l[a]der besta thet vpa iij c., swo at han thøm faar oc ther til thettæ forscr. øll oc brøth oc sild.
    [13.] Jtem førstæ han hauer anamet husit aff her Amund, at han tha faar at widæ, hwat som ther er vpa husit aff malt, myøl oc kost oc anner styckæ, oc at han sithæn spørgher her Amund at, vm the nøøt oc myøl oc malt, som ther plæyer jn at komme vm winteren, oc vm then gengærdh, som han baar vp, oc at han lade thettæ forscr. samen komme oc fa ther her Endrith, oc at han oc sighe her Alff Haraldsson til oc fleræ mæn, han hauer til screuit vm gengærdh, at the lade the gengærther sammen komme oc antwordes her Endrith, oc at her Endrith lader scriue, hwat som han wpbær bothe aff gengærther oc aff byen oc bewarer thet wel, til thes war søn kommer j gen aff Tunsbergh.
    [14.] Jtem Magnus Haquosson oc andræ Northmæn, som til hanom komme, at han lader thøm bliuæ vpa Akershws, mæthen han far til Tunsbergh, wtæn Herluch at han jo bliuer nær hæstenne, æfter thy som fore er sacht, oc at han taghe her Endrith meth sich oc hans eyghit houesin, thy han scal jo haue nogher meth sich, som her Endriths æmbethe tagher varæ, oc at han oc her Endrith befalit mæthen vpa Akershws en aff Northmennenæ, hwem thøm thycker, swo længe wor søn oc her Endrith haue wærit j Tunsbergh, oc at han tagher jo her Endrith meth sich.
    [15.] [Item] ................. at then hielp, som [køpstæd]he scule giffue, [at the gif]uer thet,
oc at han fonger [then wt] j smør, hudher [oc r]ethæ penningæ, wten j [Ber]ghens bi[scopsdø]me, at the gifue ther thenne forscr. hielp wt fa[ar] oc annen ætende ware, oc at han tale with thøm, som thenne hielp scule wpbære oc foresta, oc hwo som the scule være, bothe biscope, ridderæ, fruer oc juncfruer, som amot hænnæ scule faræ til Berghen oc henne scule vntfa, oc at han sigher til thøm, at han sætter all stycke til Gudh oc vpa thøm vm thisse forscr. styckæ, aff thy at han hauer ey vmgonget meth swo dan styckæ.
    [16.] Jtem at wor dotter bliwer qwær vpa husit, thy thet staar ey wel, at han fører hænne vm land meth sich, mæn at han lader sa[mmen] komme vpa husit bothe aff byen oc aff gengærther, [hwat] han ænde kan, æfther thy som fore er sacht, til at halde wor dotter meth, mæthen han er vpa Tunsbergh, oc sich [sælfuer] førstæ han j gen kommer.
    [17.] Jtem at han forthæ sich farløst til Tunsbergh oc kommer thøm aff stædh, som faræ sculæ, som han raskæst kan, æfter thy som han wel wed, at ther ligger macht vpa. Her Jon Darre oc her [Endrith?] haue sacht, at the wele se vm et schip ther til, oc biscop Pæther hauer sacht, at han wyl schipe ther eet schip til, at the, som faræ, scule fa eet aff the schip, som først kommer; komme oc eky thisse forde schip swo raskleghæ, at han tha se vm eet annet schip, huilkit som ther først vnder landit kommer, oc forther thøm ther meth aff stædh; thy at e før han kan forthæ [thøm aff stædh, jo bæthræ er thet?]
    [18.] Jtem [at the, som faræ sculæ, sculæ lofue?] with there syæl oc ................................ther vm er schilder with sin rigis radh, swo oc vm [thet bre]ff, som scriues scal samme stadh, oc the scule [haffu]e wt meth sich, [at] the thet swo dictæ oc scriuæ oc al æ[r] ende swo betractæ, som han oc righen, hans modher, drotning Margretæ, oc hans suster, juncfrw Katherinæ, oc alt thet, som hanom bør at betrachtæ oc besørghe, bothe j liiff oc æfter døth j all styckæ, som the wele antswaræ for Gudh, oc som han tror thøm til, oc fore er sacht, oc jo swo meth Gudhs hiælp, at worther thet eky en stadh, at thet tha worther en annen stædh,
ther som Gudh thæckis, at the faræ jo eky slappe hem.
    [19.] Jtem at morghen gafuen næfnes wt with nafn, hwat thet scal wæræ, oc at han formaner thøm, vm hwor lang tidh han hauer biit, sithæn han jætæ thøm thet j Helsingburgh, oc at han wyl æn gernæ bithe thenne tidh ther æfter, som han hauer sacht thøm, vpa thet at han ma meth Guds hiælp her for jnnen fa, hwat som Gudh hanom ther aff wyl vnnæ, swo at han thorff ey længer [wi]ther at bithæ ther æfter, e hwat wæyæ, som Gudh wildæ hanom sithæn annerstadh wisæ, og at the faræ jo eky slappæ hem, mæn at the føræ jo noghit hem meth sich j gen, [t]het som got ær oc nuttelicht, oc Gudh ma haue hether aff [j] Jesu Christi oc Marie nafn, oc jo lyofleghere, kærleghere oc raskeræ han skil thøm fran sich oc forther thøm aff stædh, jo bæthræ er thet.
    Oc jo raskeræ oc bæthræ han schil thøm fran sich, som then hielp scule wpbæræ, førstæ han wed, hwat hwn schal wæræ, jo bæthræ er thet.
    ............................ hænne ............... erende, som hanom nw mæst macht ...........[e]ndich meth.
    [20.] Jtem vm Northmennenæ wele haue righens jncigle vpp, som prouisten aff Oslo loffthe [d.e.: haffthe], oc er eky han kommen, som han wyl haue ther til, tha ma han sighe thøm, at han wyl først tale with righens radh vm hwem, som han wyl haue ther til, oc at han wyl ey før taghe jnciglet vpp; er oc han kommen, som han wyl haue ther til, tha ma han sighæ, at han wyl haue hanom ther til, oc forsøghit meth hanom nogher stund ther meth; thy han hauer oc førre vmgonget ther meth; oc at han tagher oc ængin annen til canceler oc fonger ængin annen jnciglet wten then, som [han] hauer til screuit at til hanom scal komme, oc han ther til haue wyl; thy han wed wel, hwem han ther vm til screuit hauer, at han hanom thet jo swo lader befynne, som han hanom til screuit hauer; thy wy thænckæ, at han faar ther til ængin bæthræ. Oc woræ thet swo, at nogher sachthe til hanom, at han kunnæ eky bothæ wæræ foghit oc canceler, tha ma han swo swaræ, at han wyl spørghæ hanom ther sælfuer at, huro han sich ther wt j trøster, oc tha ma han talæ with hanom ther vm; thy wy tro wel, at han trøster sich ther wæl til at gøræ bothe; wy tro wæl, at han faar ther oc ængin bæthræ til, bothe for then kast schuld, som ther scal wæræ j sommer, swo oc for anner stycke, hwat som han aff hanom wether thorff; thy han er willich atgøræ, hwat hanom er liøft.
    [21.] Jtem at han lader ængin haue macht til atsætte hanom æntich nether eller vpp eller atlæghæ the læn fran hanom, som han nw hauer, wtæn Gudh oc sich sælfuer oc os; aff thy at ther fynnes sommæ, som hanom æræ eky gothæ, forthy at han er en wtlæntsch man oc star fast vpa thet, som krunen hauer ræt til.
    [22.] [Jtem] ................................................ gh .... e hanom x lester rugh. x [MARK] biugh ........... ham bethes iijc mark aff thøm, oc ........... thæn vpa ijc mark oc ther til thet [forscr. øll oc brøth oc si]ld, at han thet faar aff thøm.
    [23.] Jtem sudergarthenæ j Tunsbergh oc j Oslo the plæye at giuæ steflæ oc scho; thy ma hwar suderegarthen gifuæ c par steflæ, oc ijc par scho, som han ma bothæ gifuæ wor herris folk j fastæ, oc sinæ pyltæ, oc hwem hanom thæckis, oc sinæ stolswenæ.
    [24.] Jtem vm her Jon Darre, her Otte Rømer eller her Jacop Fastelsson eller noghræ andræ, som wort haue jnne haft oc os rækenscap æræ plichteghe, at han ængin rækenscap aff thøm hører eller wntfaar oc thøm ey quittebreff gifuer ther vm; mæn vm the tale til hanom ther vm, at han wisær thøm tha til os ther vm, forthy at han wed wel, at wy haue hans apnæ breff vnder hans jnågle ther vpa, at wy scule høre there rækenscap oc gifue thøm quittebreff, som her til haue haft noghit.
    [25.] Jtem then sysæl, som her Endrith er nw bebreuit, then hauer her Jacop Fastelsson haft her til; thy vm her Jacop kommer til wor søn oc wyl haue nogher anner sysæl aff hanom, tha ma han swaræ honom swo, at han ma først gøre rethæ aff thenne forscr. sysæl oc fleræ, som han her til hauer haft, som fore er sacht.
    [26.] Jtem vm nogher clærk eller leghman kommer til hanom oc bether hanom vm nogher priuilegier eller friheet, frælsebreff eller worthnethebreff, eller breff vm nogher schipp til Island eller nogher schiprether, eller sysler, eller vm gots atlæne, at han høre tha there mening ther vm wt, oc swarer swa ..................................................................................... thæncke ther vpa, førstæ han hauer syst thisse forscr. ærinde, at han tøfret ther meth, som han længst kan, oc f[ørstæ] han hauer syst thisse forscr. ærende, oc the wele wide hans mening ther vm, tha ma han schyudhæ thet vpa os oc sighæ, at han wænter os dachleghe til sich oc førstæ han finder os, at han wyl tha ger[næ] gøræ ther wt j, hwes os tha worther til radhe ther vm, oc at han kan ther ænktæ til gøræ, før æn wy komme ther til; thy at wy wide ther meer aff æn han; oc at han lade ther vpa besta thet, oc at han wel waræ tagher, hvem han gifuer nogher breff vnder sit jncigle, som han dachleghe nær sich hauer.
    [27.] Jtem vm nogher bether hanom vm nogher dachxbreff eller landswistebreff eller noghers swo dan breff, som man plæyer atgifuæ vnder thet jncigle, som ther j righet plæyer atwæræ, oc the wele haue breuen vnder thet jncigle, som han dachleghe nær sich hauer, at han eky tha gifuer nogher swo dan breff wt vnder thet jncigle, mæn at han sigher: aff thy at swo dan breff plæyæ atgifues vnder thet jncigle, som ther ær j righet, oc eky vnder thettæ hans jncigle, som han nær sich hauer dachleghe, tha gifuer han eky nw nogher annen breff wt, før æn then kommer, som canceler scal wæræ; mæn at han tha gifuæ breff wt, æfter thy som seethwanæ ær, vnder thet sammæ jnciglæ, som prouisten hafthe.
    [28.] Jtem at han tagher waræ, at han gifuer eky manghe breff wt vnder hans jnciglæ, som han nw nær sich hauer, oc jo eky permæns breff meth hængende jnciglæ; oc vm nogher taler vm gengærthebreff vpa papyr meth hængende jnciglæ, at han lade eky sit jncigle ther foræ hængis, mæn at han lader jnciglet thrykkes vpa ryggen for swo dan breff aff papyr.
    [29.] [Jtem] ................................. førstæ Tidekæ .................................. hanom vm noghit, at han tha tøffuert thet længstæ han kan .......... stæ han kan eky længer tøfræt, at han læne hanom [igen] then schiprethæ, etc. som [hans g]ardh Manwich ligger wtj, swo længe hans nadh til sigher, oc til thes thet breff j gen calles, som hanom ther vpa gifuit er; oc taler Tydeke sithen til hanom vm, at han wyl haue thenne forde schiprethæ til at lade sinæ hæstæ ga wt j, tha ma han swaræ swo, at han læner hanom then forde schiprethæ hwerkin til hæstæ eller anner styckæ, wtæn foræ hans thyæniste schuld, swo længe hans nadh til sigher; oc er han hanom sithen noghit meer anseendæ, at han thet tha wpschyuder oc gør ther thoch ænktæ annet til, før æn wy ther til komme.
    [30.] Jtem at han kræfuer the c nobelæ aff her Gaute Ericsson, som han scal wtgifuæ vm paschæ vpa Nordhmør; oc sigher her Gaute tha, at han fik biscopen aff Oslo the c nobele, tha ma han swaræ swo: eky hauer wor modher os swo beræt, mæn the c nobele, som biscopen fik, thet æræ the c nobele, som han schulde j fiordh wt hauæ gifuæt vm paschæ, oc wyl han noghit haue aff hanom, tha worther han atlæggæ noghit j stadhæn j gen oc giue nw the c wt wm paschæ. Oc ma han sighe til her Gaute vm Schedhesysæl, at han hauer swo talet meth os ther vm, at han wyl hælder lade hanom Schedhesysæl foræ hans thyæniste oc penningæ æn noghen annen, oc ther vpa for han oc wel c nobele aff hanom, oc at han lade hanom sithæn then forde Schedhesysæl vnder fullæn greyn oc rækning hwort ar aff atsla, til thes han hauer the c nobele wpboret, som han faar hanom nw vpa Schydhesysæl, oc at han sithen haue then samme isysæl, swo længe hans nadh til sigher, oc breuit j gen calles, som han hanom ther vpa gifuer.
    [31.][Item] ...................................................... filkæ tha th ...... eky ..... lader, thy at han til sigher thet tha ....... [fran] krunæn oc til kirken ........ at han lader biscopen [i Berghen] haue thet framdelis, som han nw hauer; thy at han gør thet bothæ ther aff oc
aff [andet], som han hauer aff hanom oc [os rethe] lighæ, swo at før han til hanom kommer, tha schipe han hanom jo noghræ penningæ aff thet, som han hauer.
    [32.] Jtem ligger ther eet læn, som heder Sparbofylkæ, huilket som schylder wæl xiiij lødhich mark eller xv, oc thet hafthe ærchebiscop Wynald aff wor søn oc os til læns, til thes han døthæ, swo at han gaff ther mer wt aff, æn han bar ther aff wpp; oc vpæ then tidh ærchebiscopen bleff døth, tha budhe wy Halwordh Næbæ til, at han schulde taghit j gen til sich vpa wore weynæ; oc nw wide wy eky ænkit, hwat hælder ærchebiæopen hauer thet eller ey; thy ma wor søn nw sighæ til ærchebiscopen, at wm han wyl nw hiælpe hanom meth sinæ penningæ, mæthen thet gørs behoff, tha wyl han lade hanom thet sammæ læn vnder fullæn greyn oc rækning hwort aar aff atsla, til thes han hauer wpboret swo meghit, som han ther vpa wt læner, oc sithæn swo længe hans nadh til sigher.
    [33.] Jtem bether nogher hanom vm noghit aff then hiælp, som the scule nw alminneleghæ hiælpe hanom meth ouer alt righet, at han ængin man ther noghit aff gifuer; mæn at the, som han ther til sætter, at thet sculæ wpbære, at the then hielp anamæ og bewaræ oc gøræ hanom ther sithen rethæ aff; oc at han haue then hielp til thet ærende, som han wel wed, oc gifue ther ængin annen noghit aff; mæn at han lader thøm oc rikens radh ther foræ radhe, som han ther til sætter, oc bruste ther noghit wt j, tha komme schylden til hanom.
    [34.] [Jtem] ...................................................................................  mghæ fa nogher ...... eller schiprether eller læn ....... ænktæ ther vpa ......a, mæn at han swaræ swo, at han hauer gifuæt thøm swo meghit, som han wyl gifue thøm ....... eky ma han oc wel j swo made noghit læn wt sættæ ........lader han oc wt j thet schiftæ, wm han swo giorthæ.
    [35.] Jtem vpa then tidh, som biscopen aff Berghen foor sinnist hem fran os, tha befelde wy hanom at kallæ j gen alle worthnethebreff oc frælsebreff oc breff, som vpa schip til Ysland woræ gifnæ; swo wide wy wel, at han oc giort hauer, oc at hwo som swo dan breff wil haue, han scal haue thøm vpa ny aff wor søn eller os; thy vm nogher kommer nw til hanom j Norghe meth gamlæ breff, som konung Magnvs, konung Hakon eller wy eller andræ haue wtgifuet vpa goths, læn eller friheet eller schip eller nogher swo dan styckæ oc bethis stadhfæstilsæ breff aff honom ther vpa, at han tha swo swarer, at han wed ey aff, hwat som the haue vnt, før æn wy ther til kommæ.
    [36.] Jtem vm han kunne swo bestillet, at her Jon Darre blefue with Tunsbergh, til thes han hafthe kommet thøm aff stædh, som faræ scule etc., tha woræ thet bæst; kan oc thet eky sche, at han tha anamet j Gudhs nafn oc fa thet her Endrith swo lenge, til thes wy scriue hanom til, hwem han scal fa thet etc., oc at han fonger swo her Jon Darre wenleghe thet breff vm Listesysæl.
    [37.] Jtem at han lader her Jon Darræ gøre sich rethæ vpa then gengærdh, som han hauer nw wpboret, oc vpa then wtfarælethanger, som wt gaffs bothe j fiordh oc j ar
    [38.] [Jtem] .....................................................................................................
    [39.] Jthem the sammæ [af rikens] radh ær nær va[ridt] hau[er] .............  thøm tha til[kaller] vnderstundom somme aff thøm oc vnderstundom sommæ, oc at han lyøfuer thøm, som han bæst kan, oc hwat som hanom wetherfar, thet noghit mærkelicht ær, at han spør thøm til radhz ther vm, oc spør thøm at, hwat thøm er ther aff witerlicht; oc vm han scal wæræ vpa nogher dom eller noghit sighæ, at han fly thet swo, at thet er gudhelicht oc schællicht oc æfter thy, som laghen wt wisær.
    [40.] Jtem at han gør wor orsaghen til her Amund Bolt vm hans dotter oc huro her Gæstes oc hennes wenæ førthæ hanom thetvpa, før æn han wiste noghit aff her Amunds dotter, oc før æn wy komme til wor søn til Egholm, swo oc sithæn før æn wy komme til wor søn til Haghneløsæ; oc tha wy kommæ ther til, hwat wy swarethe her Endrith, oc huro wy lachthe tha koret til hanom sælfuer, oc hwat som her Endrith swarethe ther til, thet hauer han sacht, at han wyl beræte her Amund, wor søn nærwærende; ther bethe wy oc wor søn vm, at han thet swo flyr, at her Endrith sigher her Amund sannende her om, wor søn nærwærende, oc at bothe wor søn oc her Endrith sighe sannende her om oc gøre wor orsaghen oc sighe, hwat schuld wy haue ther wt j; aldrigh waræ hanom oc gifnæ ther noghræ penningæ til, at han schulde æntich lade ............................................... ren gor[t] .... wy at ....... ænktæ aff her Amunds dotter før æn  ....... [v]ar ouer talet
    [41.] Jtem at han tagher Gudh til hielp oc læs thisse screft oc artikle ofte ouer oc granleghe, swo at han thøm fulleleghe begriber oc vnderstar hothe til at swaræ oc at gøre meth Gudhs hielp; oc at han wisleghe, gudheleghe oc schælleghe bestiller all stycke, æfter thy nuttelicht er, oc Gudhgifuer nadh til.
    [42.] Jtem at han er jo thollich oc tidhech bothæ arlæ oc syllæ, oc thyæner Gudh først vm daghen, oc at han wachter sin ordh oc taler ænktæ thet fram hwerkin .j. harmæ eller anner tidh, som han eller fleræ mughæ fongæ schadhæ foræ, eller nogher ma merkæ æfter hanom.
    [43.] Jtem nar han kommer til Northmennenæ, vm hwat som hanom tha wether far.
    [44.] Jtem tha han kommer til Tunsbergh, h[w]lat hanom tha wether far.
    [45.] Jtem tha the æræ aff stædh farnæ, som faræ scule etc.
    [46.] Jtem vm thøm, som han sætter til atbæræ then help wpp, oc vm thøm, som han sætter til atfaræ til Berghen oc vntfa hænnæ.
    [47.] Jtem førstæ biscop Jacop kommer til hanom, hwat hanom tha wether far.
    [48.] [Jtem] ..........................................................................................................................
    [49.] Jtem v[m] ............. han ... the ....
    [50.] Jtem vm Knwts ærende.
    [51.] Jtem vm nogher bether hanom vm noghræ dombreff vpa noghræ dome, som til foren ære dømpde, tha ma han sware, at han wed ey aff, hwat domæ som dømpde æræ, oc tøfret ther [meth], thet længste han kan; oc tha han kan ey lenger ther meth tøfret, tha ma han sie: førstæ hans modher kommer ther til, tha wyl han ther vm gøre, hwes thøm tha bothe worther til radhe.
    [52.] Jtem vm noghræ komæ til hanom meth nogher malm oc bethe hanom vm, at the mughe bygget, at han eky lofuer thøm at byggit oc gifuer ther ænge breff vpa, at the thet scule bygge; thy at vm thet schedhe, tha droghe the thet alt fran krunen oc vnder sich sælfue.
    [53.] Jtem vm nogher j Norghe bathe hanom vm breff vpa noghræ slot, swo at han kændes, at han hafthe anamet thøm j gen aff nogher, tha thorff han ængin swo dan breff wtgifue; thy at thet er swo manghe witerlicht, at han anamer thette aff nogher. Oc vm her Amund eller her Jon Darre bethe hanom vm the breff, som the haue gifuet os vpa the slot, tha ma han sie, at wy haue the breff, oc at wy fa thøm wel the breff j gen, oc ther vm thorff han ængin breff gifue thøm; thy the fa hanom wel hans alligheuel, nar han kræfuer thet j gen aff thøm j Gudhs nafn, som fore er sacht.
    [54.] Her meth befale wy Gudh oc wor Frue oc sancto Johannj hanom oc os at alt th[et, som o]s worther. Og j there forde nafn, fridh oc befalilsæ faræ wy oc syslæ wy oc komme wy til sammen j gen meth Gudh oc meth æræ oc meth fridh oc meth ro bothe til siæll oc liiff, j Jesu Christi, sancte Marie, sancti Johannis oc alle helghenæ nafn. Jn nomine Patris et Filii et Spiritus Sancti amen.