Kap. I. Om ledingsgjerd
1. Det er opphavet til vor landevernsbolk, at Jesus Kristus, den korsfæstede; Guds og jomfru Marias sande søn, alle kongers konge, av hvem alt vælde og styre er, han være vort vern og alle Norges mænds varetækt (varðveizla) evindelig. 2. I det samme Jesu Kristi navn skal vor lovlige Norges konge raade for bud og bann og for vore utfærder og raade efter lov og ikke efter ulov, Gud til ære, sig selv til gagn og os til tarv. Ikke skal vi negte ham leding eller utbud, naar han byder ut efter de regler, som her følger: 3. Kongen skal ikke kræve større utbud i fred end halv almenning, medmindre noget saadant nødstilfælde rammer ham, at folket vil yde mere av kjærlighet til ham med gode mænds samtykke, om de møter miskund og godvilje fra hans side. 4. Ingen almindelige tolde (avgifter) skal kongen eller hans ombudsmænd paalægge os, hverken gaver eller veitsler eller hestefôr eller vedhugst, der hvor leding gjøres, undtagen skyssfærd og den andre lydskyld som lovboken foreskriver. 5. Nu ældes skib eller naust i herredet eller redskapen forringes; saa den trænger ombøting eller fornyelse, da skal kongen la utbyde i den landsdel saa meget, som han synes passende efter aaringen med de bedste mænds raad. Det gods skal lagmanden og en av kongens haandgagne mænd og en troværdig bonde i den landsdel mottta til forvaltning (varðveizla) og det skal ikke anvendes til noget andet end det ovenfor bestemte med kongens vidende og vilje. Skal kongens ombudsmænd, som der har syssel, la paa hvert sted det nødvendige arbeide utføre efter den kontrakt (kaup), som de avtaler med dem som har bondekassen til forvaltning. 6. Men Frostatings- [Gulatings- osv.] lagen skal lagmanden ha for sit arbeide 10 mark av bondekassen og 5 mark hver av de andre om aaret, og de skal være skyldig at gjøre regnskap for disse penger paa hvert Frostating [Gulating osv.], hvad de har oppebaaret og hvad som staar igjen (restanser) og likesaa for det de har betalt ut eller lagt op.

Kap.3. Om hærpil og gisling. 
1. Nu om saa tungsomt hænder for menneskenes synders skyld, at hedensk eller kristen hær anfalder Norges kongevælde paa noget sted, og selv om anfaldet gjælder hans skatland, da skal vi ikke negte vor konge fuld almenning av folk og skiber og vaaben, hvis han med vise mænds raad ser at saa meget kræves; men hvis mindre kræves, tar vi med tak imot avslaget. 2. Men hvis saa haardelig hænder, at nogen hær gjør anfald eller reises indenlands, da skal de, til hvis hus sandt hærsagn kommer, skjære op hærpiler og la dem fare fra den ene landsende til den anden. Denne pil skal tillands fare efter tjodveiene med tre fuldmyndige mænd i mindste laget, men tilsjøs med bemandet skib. Den skal fare efter tjodleden baade nat og dag. Træpiler skal utskjæres i bygdene fra tjodleden og inn i fjordene og ut til øene og bæres med vidner og bære den ene til den anden. 3. Men alle de mænd, til hvis hus pilen kommer, da gjør den dem stevne til skibs ved sjøen, men til samling til lands. Men hvis da nogen blir sittende rolig, da er han utlæg, ti da skal fare tegn og træl, om det trænges; og hver skal selv faa niste (kost) til sig og til sine huskarer, som ikke selv har forraad til at skaffe sig det. Men om nogen stanser hærbudspil eller ikke følger budet, da er han utlæg og alt det han eier, medmindre nødsfald hindrer, kongen dømmer om disse nødsfald. 4. Men om kongen mistror os, at vi ikke vil verge hans land med ham, som vi har magt til, da skal vi stille ham gisler for vor troskap. Men om vi holder vore ord vel og vort landevern med kongen, da skal han gi os vore gisler tilbake ulemlæstet; men om vi svigter, da er utleveringen av gislene forspilt og de er da i kongens miskund og de svare derfor, som efter loven har ansvaret.

Kap. 6. Om nogen unddrar siq leding.
1. Nu skal alle mænd gjøre sin leding efter ligning (at jamnade). Men, naar leding er utbutt, skal folk utrede sin del (jamnat sin greiða) efter jordskyld (jarðarhofn) og formue. Men den leding som gjøres av jordeiendomen, frelser jorden for eieren, da skal den, som bor paa jorden, utrede av sin avling og løsøre, hvem som end eier jorden.

Kap. 7. Hvor leding skal  gjøres.
1. Nu skal vi vite, hvor vi skal gjøre vor ledinsg Om mand eier hus i kjøpstad, men bu (gaardsbruk) i herred og farer der imellem og er der skiftevis, da skal han gjøre leding i herred efter det jordbruk (jarðarhofn), han bor paa, efter ligning med andre bønder, men av sine handelsvarer (kaupeyri) og husleieindtækt (garðleigur) i kjøpstad. Saaledes ogsaa om en mand eier 2 bu i herred og i hver sit skiprede, da skal han av hvert gjøre [leding] der, hvor det er, efter jordskyld og ligning. Men om en løskar farer mellom kjøpstad og herred og er født i kjøpstaden og driver sin forretning der og han er i herred om julen, men hele aaret ellers løser han sin skindsæk (opholder sig og sover) i kjøpstad, da gjøre han sin leding i kjøpstad av sine handelsvarer. Hver mand som er født i herred og farer til kjøpstad for at handle og ikke har noget hjem hverken i herred eller i kjøpstad, da skal han gjøre sin leding i herred av sine handelsvarer. Men om en mand opløser (sliter) sit bu i herred og farer til kjøpstad før mandtal og ligning og han siden farer tilbake til herredet; da eier bøndene hans gjerd. 2. Nu om en mand gjør leding paa et andet sted end han skal gjøre den, da er det, som om han ikke har gjort, om han selv vet at den er ugjort (var.: hvor han skulde gjøre den).

(Omsett av Taranger). Her henta frå  Kjelder til norsk historie, Tapir forlag 1969, s.12-14