1274; Landsleiebolken i Landslov
Line

VII. LANDSLEIEBOLKEN

Kap. I. Hvorledes man skal leie jord av
jorddrotten.

1. Om en mand vil leie anden mands jord til sit bu, da skal han leie sig bol vel og vandlig (med omsigt) med to skjelrike mænd som vidner og er det saa meget bedre, om de er flere. Men om han leier jord av jorddrotten (landsdrottinn), da skal han bo paa den jord saa længe, som hans vidner vet at han tok sig ardmaal. 2. Nu selv om en mand gir bort sin jord eller sælger den eller betaler den i bøter eller skifter den ut, da skal den ha sit ardmaal, som leiet (1). Men om jorddrotten dør, da skal leilændingen ha den ett frugtaar (orð) siden, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men om leilændingen dør, da skal arvingen ha den ett frugtaar derefter, selv om den var leiet for aldrig saa mange. Men ombudsmanden kan ikke bortbygsle for længere tid end 3 vintre. 3. Aabod[spligtens opfyldelse] hjemler ham [jordens besiddelse til] kontraktens faredag, men landskyldens [betaling] hjemler ham avgrøden og al anden avling, som kom i deres avtale (kaup) (2). Landskylden skal være betalt før sommermaal (14de april), ellers slaar og skjær han for den, som eier jorden. 4. Men om jorddrotten blir buslitsmand og vil fare til sin jord, som han før har bygslet til en anden, da skal han løse sin jord fra ham, som før har leiet den, med ett frugtaars leie (arðarleiga), og si ham til før jul, at han er buslitsmand og sande det med sin ed, om leilændingen mistror ham (3).

Kap. 2.  Om husavtale med leilænding.

Nu skal hus gjøres, som skilt er; om de ikke er gjort, da eier jorddrotten saa meget i avgrøden, som huset takseres for, og det ansees, som om like meget av landskylden er ubetalt. Men om hus er daarligere gjort end avtalt, da skal 6 skjønsomme mænd taksere huset, men leilendingen bøte efter taksten og avgrøden skal staa i pant, indtil det er betalt (4).

Kap. 3. Hvorledes leilændingen skal
vedlikeholde husene.

1. Nu skal han (var.: leilændingen) vedlikeholde alle de hus, som paa gaarden er, da han kom til den, tække dem vel og holde dem draapeløse, og han skal ogsaa vedlikeholde torvollene og vindskiene og krokraftene og stelle saa med dem, at der ikke kommer slag (fugtighet) paa væggene; og om de saaledes er tilset, da kan leilændingen ikke aabyrges, at hus æIdes. Men om han lar hus raatne ned av vanrøkt, gjøre et andet nyt i steden. 2. Men om nogen gjør hus paa anden mands jord, som ikke var paalagt ham i leiekontrakten (skilt á hendr honum) og som ikke begrundet nedslag av leieavgiften for jordens eier, og han tok tømmer og alt tilfang i anden mands skog og sætter huset paa øde tufter - men det heter alt øde tufter, som ingen hus stod paa, da han kom til gaarden - det kaldes høgendehus (bekvemmelighetshus, luksushus); det skal han med to mænds vidne tilby jorddrotten at kjøpe, naar leilændingen farer av gaarden og han skal kjøpe efter 6 skjønsomme mænds takst. Men om han ikke vil kjøpe, kan han sælge det til hvem han vil eller ha det bortflyttet til korsmesse om vaaren (3dje mai); men om det da ikke er borte, da eier jorddrotten huset (5).
 

Noter:
1. Det er "leie gaar for eie til faredag er ute"; jfr. F. XIII 2: "Men om nogen har maale (leiekontrakt), da skal den opfyldes saalangt den bevises med vidner, selv om jorddrotten sælger jorden."
2. Saaledes fortolker jeg setningen "ábuð jarðar heimilar tekju (egtl.leiekontrakten), en landsleiga (var landskyld) heimilar loð ok allan áverka Þann er i kaup Þeirra kom." Se nærmere Taranger, Ábud jarðar heimilar tekju i Sproglig-hist. studier, tilegnet prof. Unger, s. 108.
3. Kilde: §§ 1---3, jfr. G 72.  F XIII I. § 4 fra F. XIII 2 slutn.
4. Kilde: F. XIII I i sidste halvdel; ændret; jfr. G. 73.
5. Kilde: Jfr. G 73; F. XIII I sidste halvdel.

Magnus Lagabøters landslov, oversatt: A. Taranger, Universitetsforlaget, Oslo 1970, 4. opplag, s. 110-112.

Line
10.08.1999 Tilrettelagt av Frode Ulvund