Vi, Friderich den Femte,
af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, etc.
etc. Giøre alle vitterlig: At, som det erfares, at ved Exsecutionen
af Vores den 9 Octobris Ao. 1750, angaaende Feste- eller Bygsel Sedler
for Huus Mændene i Vort Rige Norge, Allernaadigst udgivne Forordning
skal forefalde adskillige Vanskeligheder; Saa have Vi, i Anledning af de
herom til Os Indkomne allerunderdanigste Forestillinger, Allernaadigst
funden for Got, bemelte Forordning nærmere at forklare, og til den
Ende at byde og befale, ligesom Vi og hermed Allernaadigst byder og befaler:
1.
At Gaard Mændene,
Proprietarier eller Beneficiarii ey maa tvinges til, imod deres Villie,
at give Bygsel paa de Pladser, som enten ere eller herefter kunde blive
opryddede inden Gaardens Indhegning eller Hiem Røsser, saasom deslige
Pladse stedse sorterer under Gaarden, og ingen Tiid for a parte Skatter
eller Afgifter kand skyldsettes, ey heller Gaarden udi dens Afgift derfore
forhøyes; Og maa det være Bonden og Huusmanden tilladte, om
hvad enhver af dem paa sin Side haver at efterkomme og i Agt tage, at contrahere
og foreenes saaleedes, som de paa Begge Sider finde tienligst, ald den
Stund derved intet imod Vores Allernaadigste Lovs 5te Bogs I. Capitel 2.
Articul foretages; Men skulde det hende sig, at en Huusmand, som selv enten
havde bekostet Huusene paa Pladsen at opbygge, eller kiøbt dem af
den forrige Besidder, skulde døe, og Enken ikke var i Stand, at
giøre det Arbeide, som Bonden behøvede, og de vare a c c
o r d e r e d e om, eller og Huusmanden kunde faae bygslet en anden Gaard,
og vide sig bedre Leilighed, da skal Bygningerne paa Pladsen, effer billig
Værdie, hvilket af uvillige Mænd skal fastsettes, betales Huusmanden,
enten af Bonden selv, eller af den Huusmand, som kommer i Steden, og Pladsen
strax med en anden blev forsynet, i Fald herom ikke anderledes ved Accorden
var stipuleret. Og skal der ved saadan Bygningernes Taxation confidereres,
om Tømmeret dertil af Gaardens Skove er taget.
2.
Saafremt Odels Bonden, ved
lovlig Bygsel, vil affstaae een eller tvende saadanne opryddede Pladser,
naar de, uden nogen lovlig Besidders beføyede Anke, vare blevne
ledige, enten til een af sine yngre Sønner, Døttres Mænd,
Søskende eller andre, og enten med eller uden Tillæg af den
Ager og Eng, som under Gaarden selv bruges, da maa saadant tillades, dog
uden at den rette Odelsmand derved udi sin Odels Ret maa tilføyes
nogen Fornærmelse, og uden at det bygslede Stykke Jord derfor skulle
taxeres til Skyld for sig selv, men ligesom Odels Bonden vedbliver, at
svare Afgiften for den heele Gaard, saa skal der være ham tilladt,
med en saadan Bygsel Mand igjen at accordere, hvor meget denne ham derudi
skal komme til Hielp.
3.
De Huus Mænds Stuer
og Pladser, som Odels Bonden eller Land Drotten selv haver bekostet at
bygge, rydde eller indrette, for at besettes enten at udsige og bortjage
en saadan Huusmand eller hans Enke, saa længe han eller hun upaaklagelig
efterkommer de dem foreskrevne Pligter; Hvad ellers angaaer de saa kaldede
Strand Siddere ved Søe Kanten, saa og de, som ved Kiøb
eller Lade Stederne have bebygt Grunde, imot at svare aarlig Grunde Leye
deraf, da skal det forholdes dermed, efter derpaa udstedde Grund Seddel,
hvad enten derunder er lagt nogen Korn Lykke, eller derunder ikke befattes
videre Strekning, end det, som Husene ere byggede paa, og til Gaards Rum
er indhegnet; Og hvor ingen Grund Seddel findes, der bør den af
Grund Ejeren udstedes for den samme Leye, som af Huuset sædvanlig
gives, og aarlig er a c c o r d e r e t .
5.
Og paa det at Rydningen
udi Vort Rige Norge paa alle muelige Maader kand fortsettes, saa og at
Familierne derved i Fremtiden mærkeligen kunde tiltage, saa vilie
Vi hermed Allernaadigst have befalet, at de Pladse, som udi Gaardenes Udmarker
maatte blive opryddede, for ald Slags Skyld Setning og Afgift af Tiende
eller deslige skal være befriede, og det udi Allernaadigst Betragtning,
at Gaarden med dens Udmark forhen er Skyld sat, og at Huusmanden til Brænde
og Gierde Fang samt Kreaturenes Gresning med deslige videre af Gaardens
Skove og Marke nyder Assistence.
6.
Men, hvad de Rydnings Mænd
angaaer, som udi Vores eller Bøygdernes Almindinger eller paa saadan
Jord, som forhen ey er skyld sat, oprydder Ager eller Eng, saavit Lovens
3die Bogs 12te Capitel 4de Articul, og den Kongelig Forordning af den 7de
Octobris Anno 1728, dens 6te Articul tillader, da skal derpaa af Fogden
gives Rydningsmanden Bygsel Seddel paa 6 Skillings stemplet Papir, hvorudi
ligeleedes Stedets Circumference og Distance samt Forskiel paa Jord og
Myrer, som udi 4de Post er meldet, skal beskrives, og udi Ting Bogen indføres;
Og ville Vi Allernaadigst have forundt saadan en Rydnings Mand Frihed udi
Tie Aar fra første Rydnings Tiid, for Skatter, Land Skyld, Tiende,
Skyds og andre deslige Afgifter; Men skulde saadan Rydning indbefatte bløde
og forhen ufrugtbare Myrer, som maatte igjennemgraves, forinden det kunde
cultiveres, da skal derpaa bevilges en lige Frihed for Skatter og Afgifter
udi en Tiid af Femten Aar; Og i Fald at Rydningsmanden inden den Tiid døer
og efterlader sig Hustrue eller fuldvoxne Børn, da skal de være
nærmest til at nyde bygsel paa Stedet med lige Privilegier, som Rydningsmanden,
indtil de forbemelte Friheds Aar ere exspirerede, da Stedet derpaa, efter
Lovens 3die Bogs 12te Capitel, 8 Articul, skal Skyldsettes, i Ligning med
hvis andre Gaarde der i Egnen ere ansatte for.
7.
Men skulde en saadan Rydnings
Mand ved Døden afgaae, efter at Jorden var bragt i frugtbar Stand,
og ey efterlade sig nogen Arving, som samme kunde tiltræde, da skal
hans Arvinger af den, som igjen kom til Jorden, erstattes, hvis saadan
Rydnings Mand derpaa enten udi Bygninger eller andet kund have anvendt,
og det, efter uvillige Mænds Skiøn, i Fald de derom ey skulde
blive eenige, hvorefter den, som Pladsen igien antager, skal nyde de tilbagestaaende
Friheds Aar for aarlig Afgift og Paalæg. Udi det øvrige ville
Vi hermed Allernaadigst have befalet Vore Fogder, Sorenskrivere og andre
Vedkommende, at de paa alle muelige Maader haver at fremme og facilitere
Rydningen i Landet, og ikke under deres Embeders Fortabelse, derudi at
giøre nogen Hindringer eller Besværligheder; Thi byde Vi hermed
og befale Vores Vice Statholder, Grever, Stiftbefalingsmænd, Amtmænd,
Laugmænd, Præsidenter,
Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre, som denne Vores Forordning,
under Vort Cancellie Segl, tilskikket vorder, at de den paa behørige
Steder, til alles Efterretning, strax lader læse og forkynde; Givet
paa vort Slot Fredensborg, den 29 Aprilis Ao. 1752.
Under Vor Kongel. Haand
og Signet
Friderich R. |