"Forslag betræffende Skolevæsenet i Grans Sogn, som Grans Almue i allerunderdanigste Følge af Deres Kongl.Maits. allernaadigste Forordning datered Christiansborg d.5te May 1741, hermed fordrister sig at andrage, eftersom Deres Kongl.Majt i allerhøiest bemelte Forordning, saa allernaadigst og allermildest har forundt enhver Meenighled den høye Kongsnaade, at maatte bringe i Forslag de Midler, som efter eet hvert Stæds Situation og Indbyggernes Leilighed bæst kunde være tjenligst. 
1. Som her i Grans Sogn, formedelst dets Situation, ikke til nogen almindelig Nytte kand blive faste Skoeler, om da maatte tillades Omgangsskoler. 
2. Om dertil maatte antages 4 Skoelemæstere, som her behøves, og det enten de som allerede ere antagne, eller kunde forderligst blive perfectionerede og beqvemme dertil, iligemaade og som her er Mangel af saadanne gamle Personer, som kunde i Ungdommen have lært eller herefter lære det som udfordres af en Skoelemæster, om da ikke maatte tages hertil unge Personer, som dertil kunde være beqvemme, hvorfor og underdanigst haabes og bedes, at samme antagne Personer, i Medhold af den allernaadigste Forordning, aldeles maatte blive befriede for Udskrivning. Hvilke 4 Skoelemæstere skulde deeles i Sognet, og omgaa Gaard fra Gaard, efter Sognepræstens og Mænds Anvisning og Repartition, som derover kunde forfattes. De skulle være pligtige til at holde sig den Kongl.Instruks, saa vit muuligt er, efterrætlig, og imodtage paa hvert Stæd alle de Næstomboendes, saavel de Formuendes, som de Fattiges Børn og Tiunde til Undervisning og derfor nyde aarlig eenhver i Løn: 20 Rixdaler.
3. Naar menige Almue, der gaaer til Guds Bord, saavel Gaarde-Mænd som Husmænd, samtlige med deres Qvinder og Børn, Dragouner og Soldater, alle Tieneste-folk, baade de, som tiener for fornemme Folk, saa og for Bønder, giver hver 2 Skilling i tvende Terminer, som er aarlig fire Skilling afhver Person, da kand med Lysepengene ungefær opnaaes den Summa nemlig firsindstiuge Rixdahler, til de 4 Skoelemæsteres Løn. Hvad Overskud mueligens, med hvad fornemme Folk i Sognet ville give, kunde blive, maatte anvendes til Bøger for de fattige Børn, nemlig Catechismus, Forklaring over Catechismum, Psalme-Bøger og nye Testamenter, og Resten henlægges i Skoele-Cassen.
4. Hvad de fattige Børn angaar, da forhaaber vi, at de nyder deres Underholdning, medens de gaaer udi Skoele, af de Fattiges Cassa, som efter seenere allernaadigste Forordning i eet hvert Sogn skal oprættes.
5. I eenhver af Sognets Fierdinger maatte udnævnes 2de Mænd, der skulde imodtage de ommelte Penge, og skulde alle Gaardmænd og Opsidere være forpligtet, at indsamle eenhver af sine Husfolk, Børn og Tieneste-Folk, Pengene først, og tilforbunden toe Gange om Aaret, naar paafordres, paa en vis Tid og Stæd, at møde, og samme Penge til besagte Mænd igien at udbetale, og tillige rigtig angive under Mulct til Skoele-Cassen, alle i deres Huuse og paa deres Eiendele befindende Personer, hvorover da eet rigtig Mandtahl skal forfattes i Sogne-Præstens og Medhielpernes Nærværelse, som af dem skal igiennemdrages og forseigles. Hvorefter den Termins oppebørsel skeer, Skoelemæsterne straxen betales og Regenskab aflægges ved Aarets Udgang.
6. Efterdi Gaard-Mændene ikke giver meere til Skoelen, end Husmænd, da skal de være forpligtet til, enten de have selv Børn eller ey, at holde, naar Skoelemæsteren efter Touren kommer til eenhver af dem, for de der ankommende Børn, varmt Huus og Underholdning, hvorfor Husmændene skal være forskaanede, Og paa det een Lighed nogenleedes imellem Gaarde-Mænd kand skee, skal paa een fuld Gaard hver Gang holdes een heel Uge Skoele, paa een halv Gaard i 4 Dage, og paa en ødegaard eller Rødning i tre Dage Skoele, som stædse fierdingvis skal continuere. Dette er da det Forslag, som vi underskrevne paa Grans Almues Veigne underdanigst insinuerer; Og som vi formeener, at Deres Kongl. Maits. allerhøistpriseligste og gudelige Intention ved Guds Velsignelse til ungdommens Undervisning hermed kand efterkommes, saa beder vi underdanigst at dette vores Forslag maatte af den Høie øvrighed Naadigst approberes og Stadfæstes. Gran den 5te April 174[2] 
H. Hammer. (Underskrevet av en rekke bønder.)
I. H. Monrad.

Hadeland bygdebok IV, s. 539-542. Det blir opplyst at fundasen "er gjengitt etter en avskrift; originaldokumentet med bøndernes egne underskrifter kan ikke finnes. (Vi har rettet noen forbokstaver og et feilaktig årstall)." Her henta frå Kjelder til norsk historie, Tapir forlag 1969