20. April 1702
§ 3. Alle udenbyes Boende
uden Forskjel, enten af Civil- eller Militær-Stand, Præster,
Fogder, Skrivere, Lensmænd, Strandsiddere, Gjestgivere, Bønder,
Bønder-Sønner eller Drenge, Huusmænd og Pebersvende,
mae ei noget kjøbmandskab paa Landet drive, men skal være
forpligtede deres Varer til Byen at føre, og dem der paa Torvet
til Bergens Norgere, og ingen Anden, under hvad Prætext det være
kunde, at sælge og afhænde. Saa maae ei heller nogen Udenbyes-Mand
(undtagen de fra Nordlandene, som ere tilladte at handle med de Contorske)
kjøbe deres Fornødenhed hos Andre end Bergens Borgere under
Straf af 10 Rdlr., naar anderledes befindes. Sammeledes maa og ei heller
nogen Udenbyes-Mand kjøbe nogen Vare af Skiberumme paa Fjorde eller
Udhavne under 25 Rdlr. Straf, eller af Skibe, som i Byen eller paa Vaagen
ligge førend Liggedagene ere overstandne. Illigemaade skal det være
Nordlandsfarerne saavelsom og alle andre Udenbyes-Mænd, som til en
Borger i Bergen Noget skyldige ere, forbudet sine Varer til anden Borger
at sælge, førend han sin Skyld hos ham betalt haver; dog skal
han hos sin Creditor i Salg og Kjøb nyde Markeds-Gang.
§ 4. Al
Forprang skal aldeles være forbuden og afskaffet, hvorfor ingen Kjøbmand,
Borger eller Contorske, Skindkræmmere, Baadsmænd, Flytningsmænd
eller Andre maae fare ud af Byens Vaag imod Skibe, Jægter eller Baade
til at gjøre noget Forkjøb eller ved Andre paa Landet lade
slutte noget Forkjøb, førend Fartøierne ere komne
ind for Slottet, og enten for Anker eller Landtoug sig have fastlagt; langt
mindre maa Nogen understaae sig at udfare eller omstrippe paa Landet, nogen
Slags Varer at sælge eller indkjøbe, under 10 Rdlr. Straf
første Gang, og dobbelt saa meget anden Gang, naar herimod gjøres,
og desforuden have Varerne fortabt, som han med faret haver. Dog, paa det
Landmanden eller Bonden, som ikke altid for en ringe Ting kan selv søge
sin Nødtørft af Salt, Meel, Hamp etc. i Byen, ikke maatte
blive forlegen, da skal saamange Kræmmer-Leier paa Landet indrettes,
som Stiftammanden med Magistraten og de 16 Borgere befinder fornødne
at være, iblandt hvilke nær nemmeligen skulle vedblive de,
som over 30 Aar været have, saafremt de hinanden ikke for nær
ligge. Eiermændene deraf skulle være Bergens Kjøbmænd
og Borgere, og ingen Anden; og skulle de derpaa nedsætte skikkelige
og ædrue Tjenere og Folk, der ærligen og oprigtigen skulle
handle; befindes det anderledes, og Aarsag til billigt Klagemaal gives,
da skal Eiermanden selv dertil svare og stande til Rette. Alle Andre forbydes
nogen Handel paa Landet at drive, og de, som hidindtil, under Navn af Borgerskab,
nogen Handel der have brugt, skulle sig under forbemeldte Straf derfra
entholde, til Byen flytte, sig der nedsætte, og efterdags ei tilstædes
deslige Handel paa Landet mere at drive; ei heller maa nogen Bergens Borger
eller Anden, som i Stiftet i Fisketiderne paa Fiskeri udfare, noget Kjøbmandskab
med Bonden eller Andre drive, under Varernes Fortabelse, og desforuden
10 Rdlrs. Straf, naar han det gjør. |