147. 1540, 31. jan. Gottorp
ÅPENT BREV FRA KONG
CHRISTIAN III OM ØDEGÅRDER I TRONDHEIMS LAGDØMME OG
ERKEBISPEDØMME
A er trykt
etter Krag og Stephanius: Christian III's Historie II s. 338 (proveniens
ikke oppgitt), B etter DN XI nr. 654 etter vidisse av 15. des. 1593 i Trondheims
Stiftsarkiv. Også trykt i Krag og Stephanius: Chr. III's hist. II
s. 338-39.
Om den
store nyrydningen og økningen i folketallet fra et stykke ut på
1500-tallet, se A. Holmsen: Norges historie I s. 419 ff. og J. Sandnes:
Ødetid og gjenreisning s. 249 ff. Kongen var interessert i at ødegårdene
skulle bli tatt opp igjen, fordi dette ga høyere skatteinntekter,
og bestemmelsen i A ble utdypet og konkretisert flere ganger utover 1500-tallet
(Sandnes s. 255 f.). Jfr. også nr. 143 D, som viser at spørsmålet
var aktuelt også før 1540.
Også
tidligere har vi eksempler på at kongen ga rydningsmenn ødegårder
til odel og eie (DN XIV nr. 122 s. 88 f., 1471 og DN XI nr. 257, 1489).
Eksempler på at bestemmelsen i B har vært praktisert, er DN
II nr. 1135, 1540, XI nr. 655, 1541 og II nr. 1144, 1545. Jfr. Sandnes
s. 251 f.
A
Vi Christian
med Guds Naade Danmarkes, Norges, Wendes og Gothes Konning etc. Hilse Eder
alle vore Undersaatter, som bygge og boe over alt Trundhiems Laugdømme
udi Norge Nordenfields, kiærligen med Gud og vor Naade. Vider, at
os er tilvidendes vorder, hvorledes at Landet her udi Riget ligger meget
ubygd og øde, udi det at mange have øde Jorder under deres
egne Gaarde liggendes, som de dog skulle give nogen Landskyld af, og samme
Jorder derover igiengroede ere med Skov, da paa det vort Rige Norge maa
destobedre blive Bygd og forbedret, da have Vi nu tiltroet os Elskelige
Christopher Hvitfeld vor Mand, Tiener og Embedsmand paa vort Slot Stenvigsholm
at skulle have Tilsyn med, at hvor som samme ubygde Jorder findes og kunde
ombæres og mistes fra samme Gaarde, da skulle de opbygges og besettes,
dog saa at Landskylden heraf alligevel kommer til rette Eyere, som samme
Jorder tilhøre. Givet paa vort Slot Gottorp, Løverdagen næst
efter St. Pauli Conversionis Anno Domini 1540. Undervort Signet
Christian.
B
Vij Christiann
medt gudz naade, Danmarckis, Norgis, Venndis och Gottis konning hertug
wdj Sleszuigh, Holstenn, Stormarenn och Dyttmerschenn, greffue wdhj Oldennborg
och Delmennhorst, helsze ether alle bønnder och kronane thiennere
som byggie och boe haffuer [d.e. offuer] alth Trunndhiems erchebiscopszdømett
wdj wortt rige Norge nordenfieldz kierligenn medt gud och wor naade, Witther
att osz er till witthanndis wordett, huorledis att ther skall liggie mannge
jorder ther offuer alth erchebiszchopsdømett som skulle vare wbygdthe
och jnghenn landskyld affgaar, och skulle høre och liggie thill
Norgis krone och forne Thrunndhiems aerchebischopsdømett, thj haffue
vij aff wor sønnderlig gunst och naade och saa paa thet att samme
wortt righe Norghe maa bliffue bygdth och forbeidrett wndth och tilladett
och nu medt thette wortt obnne breff wndhe och till lade, att saa mannge
waare wndherszaater ther wdj landett som wille wpthage och byggie szamme
waare och kronannenns och stichtenns øde jordher skulle mughe nyde
[d.e. rydde] samme jorder thill thennem och theris arffuinge, dogh att
the som samme jordher bygge och beszidde skulle aarlighenn giffue ther
aff till osz och Norgis kronne leydinnghe som andre jordeigher bønnder
giøre, Giffuith paa wortt slott Gotteruph, løffuerdagenn
nest epther sanctj Paulj conuersionis daugh, anno dominj mdxl wnder wortt
signett:
Johann Friisz manu propria |